William Herschel: Forskelle mellem versioner

Han var døbt '''Wilhelm Friedrich Herschel''' og voksede op i [[Hannover]], der dengang var et kurfyrstedømme i union med England. I [[1756]] brød der krig ud på kontinentet, den preussiske syvårskrig, hvor Storbritannien-Hannover og [[Preussen]] kæmpede mod [[Rusland]], [[Østrig]], [[Frankrig]], [[Spanien]], [[Sverige]] og flere tyske stater. Den unge Wilhelm blev sendt til [[London]], hvor han boede en tid og skiftede navn til William, før han slog sig ned i [[Bath]] og efterhånden fik selskab af sin søster Caroline. Hun havde haft [[tyfus]] som tiårig og forblev hele livet lille. <ref>http://www.agnesscott.edu/lriddle/women/herschel.htm</ref> I Bath blev Herschel en central skikkelse i byens musikliv. Han spillede [[orgel]], [[spinet]], [[violin]] og [[obo]], underviste i flere instrumenter, komponerede symfonier[[symfoni]]er og salmer[[salme]]r, og blev ansat som organist i byens berømte ''Octagon chapel'', <ref>http://www.flickr.com/photos/singing_in_bath/4468253302/</ref> men så blev han fanget af astronomien efter at have læst ''A Compleat System of Opticks'' af Robert Smith, der var astronom i [[Cambridge]]. <ref>http://www.absoluteastronomy.com/topics/Robert_Smith_(mathematician)</ref> Med iver og entusiasme tog Herschel nu fat på at konstruere sine egne teleskoper, og blev efterhånden en mester i faget, men da han havde meget lidt kontakt med andre astronomer, anede han ikke, hvor fremragende hans teleskoper faktisk var. Det var en sensation, da han en martsnat i [[1781]] opdagede planeten, der senere fik navnet Uranus, men da han oplyste, hvor kraftigt hans teleskop var, blev han afvist som en svindler. Imidlertid demonstrerede han sit teleskop for Nevil Maskelyne, som var kongelig astronom ved observatoriet i Greenwich, <ref>http://www.britannica.com/EBchecked/topic/367964/Nevil-Maskelyne</ref> og henvist til et teleskop, der forstørrede 270 gange, mens Herschels hjemmelavede teleskop forstørrede 6.500 gange. Kong [[George III]] udnævnte ham dernæst til sin private stjernekigger, hvad han også blev lønnet for. De to var jo nærmest landsmænd, da kongens egen slægt stammede fra Hannover. I [[1788]] flyttede Herschel til [[Slough]], hvor han blev boende resten af sit liv. Hans søster Caroline, der hjalp ham med observationerne, fulgte med. Da Herschel døde i en alder af 84 år (der tilsvarer Uranus' omløbstid om solen), havde han identificeret over et tusinde dobbeltstjerner, lavet en katalog over 2.500 stjernetåger (før Herschel kendte man bare hundrede af dem), opdaget to nye [[måne]]r rundt om [[Saturn]], beregnet ringenes omløb, samt opdaget årstidsforandringerne ved polkalotterne på [[Mars]]. <ref>Tore Sørensen: ''Bløffer og bløffmakere'' (s. 201-2), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2009, ISBN 978-82-7694-195-1</ref>