Peder Andersen (maler): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
link
Linje 1:
'''Peder Andersen''' ( ? - 1694) var maler.
 
Andersen kaldes jævnlig i de kongelige regnskaber Peder Normand og var vel således født i [[Norge]]. Om hans kunstneriske uddannelse vides intet. Omtrent fra 1680 af sysselsattes han for hoffet, dels som maler, dels som en slags kunstkommissionær: han købte billeder til kongen på Abr.[[Abraham Wuchters]]' auktion (1683), modtog og ordnede [[kobberstik]] og blybilleder, som på den tid i ikke ubetydeligt antal indkøbtes for kongelig regning i Holland af maleren Gelton, osv. Snart efter blev Andersen kongelig hofmaler. Han opholdt sig mest på Frederiksborg og havde værksted der. Af hans arbejder kan nævnes ''Skattens Mønt'', som kom i [[Den Kongelige Malerisamling]], to billeder: ''Engle med Scepter'', ''Sværd og Rigsæble'' (1684) i "det nye Gemak" på Frederiksborg, tre billeder (1689) i Slotskirken sammesteds, ''Fred og Enighed'' på [[Jægersborg]], et par portrætter, som af [[gehejmeråd]] Michael Wibe og af [[Niels Juel]], på [[Rosenborg]], o. a. m. Adskillige af disse billeder er gået til grunde eller kunne ikke mere på vises. I sin malemåde og i hele sin kunstretning står han den hollandske skole nær og har derfor formodentlig været lærling af Carl v. Mander eller Abr. Wuchters. Andersen var Magnus Bergs læremester i malerkunsten; Berg kom i hans værksted på Frederiksborg midt i 1690 og holdt ud hos ham til sin afrejse til Italien eller til sin læremesters omtrent samtidig dermed indtræffende Død, i Forsommeren 1694, skønt Andersen synes at have været en skrap, undertiden endog meget barsk lærer. Andersen (og Riboldt) have tegnet [[karton (tegning)|karton]]er til de af Bernt v. d. Eiche og hans broder vævede tapeter i Riddersalen på Rosenborg Slot.