Forskel mellem versioner af "William Herschel"

13 bytes tilføjet ,  for 11 år siden
m
Udenjordisk ifølge Gyldendals Røde Ordbøger.
(Jagten på udenomjordisk liv.)
m (Udenjordisk ifølge Gyldendals Røde Ordbøger.)
Sir '''Frederick William Herschel''' ([[15. november]] [[1738]] – [[25. august]] [[1822]]) var en [[Tyskland|tyskfødt]], britisk [[astronom]] og [[komponist]], som blev berømt for at have opdaget [[Uranus (planet)|Uranus]]. Han opdagede ligeledes [[infrarød stråling]] og gjorde mange astronomiske opdagelser.
 
== Baggrund ==
Han var døbt '''Wilhelm Friedrich Herschel''' og voksede op i [[Hannover]], der dengang var et kurfyrstedømme i union med England. I [[1756]] brødudbrød der krig ud på kontinentet, den preussiske syvårskrig, hvor Storbritannien-Hannover og [[Preussen]] kæmpede mod [[Rusland]], [[Østrig]], [[Frankrig]], [[Spanien]], [[Sverige]] og flere tyske stater. Den unge Wilhelm blev sendt til [[London]], hvor han boede en tid og skiftede navn til William, før han slog sig ned i [[Bath]] og efterhånden fik selskab af sin søster Caroline. Hun havde haft [[tyfus]] som tiårig og forblev hele livet lille. <ref>http://www.agnesscott.edu/lriddle/women/herschel.htm</ref> I Bath blev Herschel en central skikkelse i byens musikliv. Han spillede [[orgel]], [[spinet]], [[violin]] og [[obo]], underviste i flere instrumenter, komponerede [[symfoni]]er og [[salme]]r, og blev ansat som organist i byens berømte ''Octagon chapel'', <ref>http://www.flickr.com/photos/singing_in_bath/4468253302/</ref> men så blev han fanget af astronomien efter at have læst ''A CompleatComplete System of OpticksOptics'' af Robert Smith, der var astronom i [[Cambridge]]. <ref>http://www.absoluteastronomy.com/topics/Robert_Smith_(mathematician)</ref> Med iver og entusiasme tog Herschel nu fat på at konstruere sine egne teleskoper, og blev efterhånden en mester i faget, men da han havde meget lidt kontakt med andre astronomer, anede han ikke, hvor fremragende hans teleskoper faktisk var. Det var en sensation, da han en martsnat i [[1781]] opdagede planeten, der senere fik navnet Uranus, men da han oplyste, hvor kraftigt hans teleskop var, blev han afvist som en svindler. Imidlertid demonstrerede han sit teleskop for Nevil Maskelyne, som var kongelig astronom ved observatoriet i Greenwich, <ref>http://www.britannica.com/EBchecked/topic/367964/Nevil-Maskelyne</ref> og henvist til et teleskop, der forstørrede 270 gange, mens Herschels hjemmelavede teleskop forstørrede 6.500 gange. Kong [[George III]] udnævnte ham dernæst til sin private stjernekigger, hvad han også blev lønnet for. De to var jo nærmest landsmænd, da kongens egen slægt stammede fra Hannover. I [[1788]] flyttede Herschel til [[Slough]], hvor han blev boende resten af sit liv. Hans søster Caroline, der hjalp ham med observationerne, fulgte med. Da Herschel døde i en alder af 84 år (der tilsvarer Uranus' omløbstid om solen), havde han identificeret over et tusinde dobbeltstjerner[[dobbeltstjerne]]r, lavet en katalog over 2.500 stjernetåger[[stjernetåge]]r (før Herschel kendte man bare hundrede af dem), opdaget to nye [[måne]]r rundt om [[Saturn]], beregnet ringenes omløb, samt opdaget årstidsforandringerne ved polkalotterne på [[Mars]]. <ref>Tore Sørensen: ''Bløffer og bløffmakere'' (s. 201-2), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2009, ISBN 978-82-7694-195-1</ref>
 
==Jagten på udenomjordiskudenjordisk liv==
En vigtig drivkraft for Herschel var ønsket om at finde udenomjordiskudenjordisk liv. Han indsendte enet studie til Royal Society, med titlen "Astronomiske observationer af månensMånens fjelde". Her skrev han, at man kunne regne det som næsten sikkert, at der fandtes levende væsner på månenMånen. Nevil Maskelyne spurgte ham, hvad der lå til grund for den opfatningopfattelse, og og Herschel svarede i et brev: "Hvem kan sige, at det ikke er højst sandsynligt, nej, faktisk hævet over tvivl, at der må findes indbyggere på månenMånen af en eller anden slags?" Nogle år forinden havde han faktisk set noget, han kaldte "vækster" og tolkede som skov, og månensMånens cirkelformede strukturer tolkede han som byer. Han mente, at hvis man fulgte godt nok med, ville man over tid se disse byer blive rejst, ved at cirkler sagte formede sig på månensMånens overflade. Det gjaldt derfor om at holde månenMånen under jævnlig overvågning. I [[1783]] udtrykte Herschel ærgrelse over, at hans månestudier blev afbrudt af hans opdagelse af Uranus. I [[1795]] hævdede han, at også solenSolen var en fuldt beboelig planet. Efter hans opfatningopfattelse var overfladen kølig og skjult bag en glødende [[atmosfære]], og [[solplet]]terne var rifter i denne atmosfære, hvorigennem man skimter planetens egentlige overflade, som godt kunne befolkes af "væsner med organer tilpasset de særlige forhold på den store klode". <ref>Tore Sørensen: ''Bløffer og bløffmakere'' (s. 203-4)</ref>
 
== Herschel-teleskopet ==
[[William Herschel-teleskopet]] på 4,2 m har siden 1987 observeret fra øen [[La Palma]], de [[Kanariske Øer]]. <ref>http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Instrumenter_og_observatorier/William_Herschel-teleskopet</ref> 14.05.2009 opsendte den [[ESA|europæiske rumfartsstyrelse]] rumteleskopet Herschel, ligeledes opkaldt efter William Herschel. Det skal observere de fjerne galakser i infrarød stråling. <ref>http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Astronomi/Satelitter_og_månesonder/Herschel</ref>
 
==Henvisninger==