Simple Minds: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 7:
|Medlemmer = [[Jim Kerr]]<br />[[Charlie Burchill]]<br />[[Mel Gaynor]]<br />[[Eddie Duffy]]
}}
'''Simple Minds''' er et [[skotsk]] [[rockband]],
Udover [[Jim Kerr]] (vocal) og [[Charlie Burchill]] (guitar) udgør [[Mel Gaynor]] (trommer) på nuværende tidspunkt selve kernen i bandet sammen med Eddie Duffy (
Da Simple Minds stod på berømmelsens tinde i midt-80erne var det med en stor stadionlyd og som tidens nærmeste konkurrent til U2. Gruppen
Kimen til Simple Minds blev lagt i de sene
Da debutalbummet 'Life In A Day' udkom i 1979 gik det top 30 i Storbritannien, men flere anmeldere mente, at musikken med sine tydelige lån fra artrock-navne som Roxy Music, Kraftwerk og Bowie var for uoriginal. Det ville gruppen ikke have hæftet på sig, så samme år udgav de den eksperimenterende 'Reel To Real Cacophony'. Den fik en langt bedre modtagelse hos kritikerne, men det brede publikum gad ikke røre ved den.▼
Endnu et mindre genresporskifte førte til en flirt med new wavens mere dansable lyd på 'Empires And Dance', og langsomt begyndte Simple Minds at vinde et større publikum. Det kulminerede med singlen 'Promised You A Miracle', som udkom i 1981. Herefter gik Simple Minds målrettet efter mainstreamen med en stor lyd på 'New Gold Dream (81-82-83-84)' og 'Sparkle In The Rain'. Sidstnævnte var produceret af U2's daværende hofproducer Steve Lillywhite og understregede Simple Minds' nye rolle som Skotlands svar på U2.▼
80'erne gav masser af succes med hits som 'Alive And Kicking', 'Sanctify Yourself' og 'Belfast Child', men det allerstørste øjeblik kom i 1985 med 'Don't You (Forget About Me)' fra soundtracket til teen-filmen 'The Breakfast Club'. 'Don't You' var ikke skrevet af Simple Minds selv, men af Keith Forsey og Steve Schiff, og gruppen brød sig ikke
▲Det ville gruppen ikke have hæftet på sig, så samme år udgav de den eksperimenterende 'Reel To Real Cacophony'. Den fik en langt bedre modtagelse hos kritikerne, men det brede publikum gad ikke røre ved den.
Ved 80'
▲Herefter gik Simple Minds målrettet efter mainstreamen med en stor lyd på 'New Gold Dream (81-82-83-84)' og 'Sparkle In The Rain'. Sidstnævnte var produceret af U2's daværende hofproducer Steve Lillywhite og understregede Simple Minds' nye rolle som Skotlands svar på U2.
▲'Don't You' var ikke skrevet af Simple Minds selv, men af Keith Forsey og Steve Schiff, og gruppen brød sig ikke sønderligt om sangen. Derfor er det måske ekstra ironisk, at det lige præcis er det nummer, de allerbedst huskes for, og som gav dem den eftertragtede førsteplads på den amerikanske hitliste.
▲Ved 80'erne slutning begyndte Simple Minds' succes at dale. Nogle så det politiske og kompromisløse 'Street Fighting Years'-album som en årsag. 90erne bød på mange personalerokeringer, med kun Jim Kerr og Charlie Burchill fra den oprindelige besætning tilbage.
| |||