Wikipedia

Judasbrevet: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m link til Ordforråd
m bot:Fjern pipe i http-link; kosmetiske ændringer
Linje 14:
'''Judasbrevet''' er med sit ene kapitel blandt de mindste skrifter i [[Det Nye Testamente]], og står som det sidste af de såkaldte [[katolske brev|katolske]] (dvs. almindelige) breve. Forfatteren er ifølge brevet selv [[Judas, Jakobs bror]] (ikke at forveksle med [[Judas Iskariot]]), men regnes dog af en del forskere som et pseudonymt brev.
 
Skriftet er en opfordring til at kæmpe for den rette [[kristendom|kristne]] [[tro]] og en advarsel til [[menighed]]en mod de [[vranglærere]], som "''misbruger vor [[Gud]]s [[nåde]] til løsagtighed''" ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?jud1,3| Jud 1,3-4]). Brevet er karakteriseret af skarpe fordømmelser af disse vranglærere samt maleriske beskrivelser af dommen over dem. Der gøres i teksten ofte brug af billeder, fortællinger og [[metafor]]er særligt hentet fra [[Det Gamle Testamente]] og andet [[jøde|jødisk]] [[litteratur]].
 
== Indledende spørgsmål ==
Linje 20:
=== Forfatter ===
{{hovedartikel|Judas, Jakobs bror}}
Skriftet indledes med ordene: "Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror" <ref>[http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm Det danske bibelselskab]</ref>, og hentyder sandsynligvis dermed til at skulle være skrevet af den Judas, der var en af [[Jesu familie|Jesu' brødre]] ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark6,3| Mark 6,3]). Der er dog flere andre i Det Nye Testamente, der kaldes Judas og som det kunne være, der hentydes til. Særligt den [[Judas Thaddæus|Judas]] blandt [[apostel|Jesu apostle]] der i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?luk6,16| Luk 6,16] kaldes Judas, Jakobs søn, og i de andre [[evangelie]]r kaldes for [[Thaddæus]] ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt10,3| Matt 10,3]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark3,18| Mark 3,18]) er blevet foreslået som mulig forfatter til brevet. Det er blevet hævdet, at benævnelsen Judas, Jakobs søn i Lukas 6,16 kunne oversættes med Judas, ''Jakobs bror''. Dette regnes dog ikke for en mulig oversættelse af flertallet af forskerne. <ref>Lawlor, George Lawrence: ''The Epistle of Jude'' side 2-3</ref> I det hele taget er der stor enighed om, at titel må hentyde til Judas, Jesu bror, som også var bror til den berømte kirkeleder [[Jakob]].
 
==== Judas, Jesu bror ====
Vi ved ikke meget om denne Judas, modsat hans bror Jakob der med sikkerhed er en historisk person, og endda en af de mest centrale skikkelser i [[oldkirken]]. Han nævnes i evangelierne ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark6,3| Mark 6,3]), hos [[Paulus]] ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?gal2,9| Gal 2,9]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor15,7| 1 Kor 15,7]) og hans død bliver endda omtalt af den jødiske [[historiker]] [[Josefus]]. At Jakob, og dermed Jesus skulle have flere brødre nævnes i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?mark6,3| Mark 6,3] og [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor9,5| 1 Kor 9,5], og de har navnene [[Josef|Joses/Josef]], Judas og Simon. Judas, som var bror til Jesus og Jakob havde derfor sandsynligvis ligeledes en ledende position i den tidlige kirke. Som Jesu øvrige brødre har han sikkert også været skeptisk overfor Jesus, mens han levede ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?joh7,5| Joh 7,5]), men har sluttet sig til disciplene efter opstandelsen ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?apg1,14| ApG 1,14]). Judas har eventuelt haft en oplevelse af mødet med den opstandne Kristus, sådan som Paulus fortæller, at Jakob havde. Ifølge [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor9,5| 1 Kor 9,5] kunne det tyde på, at Judas som de andre af Jesu brødre var gift, og hans missionsarbejde har sikkert, ligesom Jakobs, hovedsageligt været blandt jøder. Brevet tyder også på at være skrevet til jødekristne. Ellers ved vi ikke ret meget om denne person, bortset fra at i [[Eusebius]]' (f. 265- d. 340) [[kirkehistorie]] refereres til [[Hegisippus]], der beretter om, hvordan Judas' sønnesønner blev indklaget til [[kejser]]en [[Domitian]] (81-96 e.Kr), som statsfarlige slægtninge til den [[korsfæstelse|korsfæstede]] Jesus og som efterkommer til [[David]]s hus. Men da kejseren så, at de var upolitiske og ufarlige bønder, sendte han dem hjem.<ref> Eusebius Hist. Eccl. 3.19-21, Jesus & the Rise of Early Christianity, side 91.</ref> Da Eusebius ikke nævner noget om Judas selv, kunne det tyde på at Judas var død før denne episode. Der fortælles også, at der levede efterkommere af Judas på [[Trajan]]s tid (98-117 e.Kr)<ref> Bent Noack: ''Petersbrevene og Judasbrevet'' side 146)</ref>
 
Selvom der er enighed om, at der hentydes til Judas, Jakobs bror, Jesus bror, er der dog langt fra enighed om, at det så også virkelig var denne Judas, der skrev brevet. De fleste forskere hælder til teorien om, at brevet er [[pseudonym]]t. Dette er dog svært både at afkræftige eller bekræfte. Det skyldes at pga. brevets korthed, er det svært klart at fastsætte baggrunden for skriftet og dermed også affattelsestidspunktet, og også fordi vi jo ved så lidt om denne Judas.
Linje 85:
=== Apostasi ===
Få steder i Det Nye Testamente er der så klare og advarende formaninger mod [[frafald]] ([[apostasi]]), som her i Judasbrevet. Judas' hensigt er jo at formane de kristne til at kæmpe for troen, så der ikke vil ske frafald. Fra vers 5-7 giver han nogle eksempler på frafald og de frygtelige konsekvenser, det medfører.
* '''1. Eksempel''' skal minde menigheden om, hvordan Gud først frelste israelitterne fra Egyptens slaveri [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?2mos20,1| (2 Mos 20,1)], men senere udryddede dem pga. vantro [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?4mos14,35| (4 Mos 14,35)]. Med det eksempel advarer forfatteren disse jødiske-kristne til at huske på, at selvom Jesus nu har frelst dem, så vil de alligevel blive udryddet, hvis de viser sig vantro.
* '''2. Eksempel''' tager udgangspunkt i forestillingen om de engle, der ikke tog vare på deres hverv, men forlod deres rette bolig, og nu holdes bundne indtil dommedag (Jud 6)<ref name="engel">Dette eksempler kommer fra [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos6,2| 1 Mos 6,1-4], der kort hentyder til et (seksuelt?) frafald hos englene. Disse korte vers fra [[Første Mosebog]] gav i århundredet op til Jesu tid stof til mange spekulationer om engle. Ifølge disse forestillinger, så havde englene den tjeneste fra Gud at holde stjernerne og planeterne i deres bane, så verdensaltets ligevægt blev opretholdt. Men englene opgav den tjeneste og ''forlod deres rette bolig'' og derfor straffede Gud dem ved at lænke dem i underverdenen i årtusinder, indtil de endeligt ville blive tilintetgjort på den yderste dag (Noach s 148). Disse forestillinger er så (i en eller anden form) taget op af Judas og sandsynligvis også af forskellige andre nytestamentlige forfattere ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1pet3,18| 1 Pet 3,18-20]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?2pet2,4| 2 Pet 2,4] og [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?aab20,3| Åb 20,3]).</ref>. På den måde giver forfatteren igen et voldsomt billede af, hvor meget disse kristne og især deres vranglærere må tage sig i agt, for når selv englene kan falde fra og deres straf er at være bundet i mørke til dommen, hvorfor skulle Gud så skåne dem, hvis de sætter sig op imod ham? <ref> Noach 148 </ref>.
I dette eksempel hentydes der muligvis også til de måder, man kan falde fra på. Der er muligheden ligesom englene ikke ''at tage vare på ens høje hverv'', det kunne f.eks betyde ikke at ville tjene Gud og så også muligheden for at den kristne jo også kan ''forlade sin rette bolig'', altså forlade den tro som en gang for alle er overgivet de troende.
[[Fil:Burning Sodoma.jpg|thumb|200px|left|Ødelæggelsen af Sodoma]]
* '''3. Eksempel''' er om [[Sodoma]] og [[Gomorra]] [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos19| (1 Mos 19)], der pga. utugtighed straffes med evig ild (vers 7), og dette eksempel er en advarsel mod utugt og unaturlige forbindelser (ganske gives menes der den [[homoseksualitet]], som prægede Sodoman og Gomorra). Eksemplet nævner også, at englene ligeledes havde søgt unaturlige forbindelser, og her hentyder Judas nok til [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos6,2| 1 Mos 6,1-2], der nok skal forstås som om at nogle engle gik ind og fik børn med menneskekvinder <ref name="engel"/>.
 
Derudover er formuleringen i vers 3 "''troen som en gang for alle er overdraget de hellige''" ligeledes en advarsel om ikke at miste den tro, da den jo er overdraget en gang for alle, og altså dermed sikkert underforstået at den ikke kan fås igen, hvis den først mistes.
Linje 98:
* Den første anklage eller karakteristik af disse vranglærere er, at disse mennesker ''misbruger Guds nåde til tøjlesløshed'' (Jud 4). Denne anklage får ud fra en fordrejning af Guds nåde vranglærerne til at slutte, at de kan synde, så meget de vil. I Judas' samtid var det udbredt religiøs forestilling, at havde man blot den rette tro og indsigt i verdens indretning og menneskets natur, var man frelst og hævet over synden, så man kunne tilfredstille sine lyster uden dermed at synde. Ja at synde kunne ligefrem være en dyd, da den viste ens frigjorthed. <ref> Noach 147 </ref> Den tankegang fandtes også blandt kristne, og Paulus må endda korigere nogle, der ville opfatte ham sådan: "''Skal vi da blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke!''" siger han i Rom 6,1.
* ''De fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus'' betyder sandsynligvis ikke at disse vranglærere vil påstå Jesus ikke er vigtig eller ikke har eksisteret, men uden at vi nærmere ved, hvad Judas har ment, betyder det nok at de, ligesom Guds nåde, har fordrejet forståelsen og betydningen af Jesus til noget, der får Judas til at se det som en fornægtelse af Kristus. Det kan være fornægtelse af Jesu guddommelig eller hans menneskelighed eller måske fornægtelse af hans [[forsoning]]sværk på [[kors]]et eller et andret hæresi.
* Sætningen, ''de tilsøler legemet'' (Jud 8), må på baggrund af de to foregående vers sandsynligvis dreje sig om seksuel (evt. homoseksuel) synd og hentyder måske til at disse mennesker "synder på nåde"(jf.Jud 4). Det er ligeledes seksuelle synder, der får Paulus til at korrigere sætningen "''alt er tilladt mig''" med tilføjelsen "''men ikke alt gavner''" ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor6,12| 1 Kor 6,12]). Altså har forkyndelse om Guds nåde og ideen om at "alt er tilladt" fået mennesker i Korinth, og sandsynligvis også i den menighed Judas skriver til, til at leve, ifølge jødisk-kristen forståelse, seksuelt løssluppent.
* ''De spotter både Herrens myndighed'' (8-9) kunne evt. handle om det samme som i v.4, hvor de fornægter Jesus Krisus (Herren). Dog i lyset af tilføjelsen ''andre jordiske magter'' og det efterfølgende eksempler om ærkeenglen Mikael, der ikke turde spotte [[Djævelen]], bliver det klart at spotten ihvertfald også omhandler overnaturlige væsener såsom Djævelen, engle og dæmoner. Altsammen noget disse mennesker ikke har forstand på. Det disse mennesker har forstand på, kan sammenlignes med dyrs instinkter og fører blot i fordærv, er Judas dom over dem.
[[Fil:Rembrandt Harmensz. van Rijn 122.jpg|200px|thumb|Fortællingen om Bileam bruges som billede på hæretikernes vildfarelse og griskhed. - Rembrandt 1626]]
* Herefter kommer tre dystre personeksempler fra Det Gamle Testamente, som disse hæretikere ligner.
** De har slået ind på [[Kain]]s vej, beskylder dem for den samme adfærd som denne første morder i Bibelen, der slog sin egen bror ihjel [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos4,8| (1 Mos 4,8-16)]. Om det betyder, at disse mennesker er voldelige og måske endda mordere i sådan helt bogstavelig forstand er langt fra nødvendigt. Det kan også blot være tænkt på en åndelig vold på menigheden, ved at ville lede dem bort fra Kristus.
** For vindings skyld er disse mennesker som den griske [[spåmand]] [[Bileam]], der var klar til for betaling at forbande Guds folk, og han blev kun bremset af et æsel, der talte med menneskestemme([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?4mos22| 4 Mos 22]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?2pet2,15| 2 Pet 2,15-26]). På samme måde er disse vranglærere, ifølge Judas, ude på at få materiel vinding ved deres lære. De smigrer folk for egen fordels skyld, og på den måde bringer de forbandelsen over Guds folk, set fra forfatterens side.
** Den opsætsige Kora er en af de mænd, der under israelitternes ørkenvandring gjorde oprør mod [[Moses]], og gik til grunde, ved at jorden spærrede sit gab op, så de styrtede levende ned i [[dødsriget]] ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?4mos16,33| 4 Mos 16]). Igen en sammenligning der skal tydeliggøre, hvordan disse mennesker sætter sig op med den kirkelige autoritet, og at de vil få et frygteligt endeligt.
* De mennesker er skampletter på menighedens kærlighedsmåltid (Se senere [[Judasbrevet#agapemåltidet|afsnit]]), hvor de imodsætning til at vise kærlighed, er egoistiske og kun sørger for sig selv, for at de selv får noget at spise.
 
Linje 113:
=== Dommen over de falske lærere ===
[[Fil:Inf. 16, stradanus.jpg|thumb|200px|Dommen og den kommende straf er meget tydelig i Judasbrevet]]
Brevet er hele vejen igennem en knusende dom over hæretikerne. Alle eksemplerne fra Bibelen, både israelitterne, der blev udryddet i ørkenen, de faldne engle, der er bundet i mørket med evige lænker, Sodoma og Gomorra, der straffes med evig ild, Kain, der blev fredløs, Bileam, der blev dræbt med sværd ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?4mos31,8| 4 Mos 31,8]) og Kora, der styrtede levende ned i dødsriget, er jo frygtelige advarsler om, hvordan det vil gå disse vranglærere.
Vranglærerne klager over deres skæbne og et dystert mørke venter dem. Der er ifølge Judas allerede for længe side skrevet om, at de skulle rammes af denne dom. Hvad Judas sigter på, kan ikke helt bestemmes. Måske de bibelske eksempler, der er nævnt ovenfor eller den profeti som [[Enok]] (se senere [[judasbrevet#Første Enoksbog|afsnit]]) profeterede over dem, og som citeres af Juda i vers 14-15:
"''Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger de har begået og for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham''"
Linje 148:
=== Doxologien ===
Judasbrevets afslutter med [[lovprisning]], der følger en traditionel liturgisk form<ref> Bauckham 119</ref>:
{{citat|Ham som formår at værne jer mod fald <br />
og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, <br />
den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, <br />
ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed!
:::Amen}}
Linje 216:
 
=== Brug af apokryfiske skrifter ===
Judasbrevet gør flere gange brug af ikke-bibelsk materiale, de såkaldte [[Gammeltestamentlige Pseudepigrafer|gammeltestamentlige pseudopigrafiske]] skrifter. Han bruger med sikkerhed materiale fra det [[Første Enoksbog]] men sandsynligvis også fra [[Moses' himmelfart]]. Derudover kan der være tale om, at der ligeledes er taget matriale i brug fra [[Naftalis Testamente]] i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?jud1,6| Jud 6] og fra [[Asers Testamente]] i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?jud1,8| Jud 8]. Dette brug af ikke-autoritative skrifter har tydeligvist været med til at så tvivl om Judasbrevets berettigelse blandt de kanoniske skrifter (se tidligere [[Judasbrevet#Den kanoniske process|afsnit]]). Der er dog adskillige andre steder i Det Nye Testamente, hvor der bruges udenom-bibelsk materiale, både citater fra hedenske digtere og fra jødiske skrifter<ref> Citater fra hedenske digtere nævnes i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?apg17,28| ApG 17,28], [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor15,32| 1 Kor 15,32-33]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?tit1,12| Tit 1,12]. Jødiske skrifter og andet gøres der brug af i [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?apg7,22| ApG 7,22]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor10,4| 1 Kor 10,4]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?gal3,19| Gal 3,19]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?2tim3,8| 2 Tim 3,8]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?hebr2,2| Hebr 2,2] og [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?hebr11,37| 11,37]; [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?jak 5,17| Jak 5,17] og i lighed med Judas også i 2. Petersbrev. </ref>, uden at det behøvede at betyde, at de nytestamentlige forfattere (og heller ikke Judas) anerkendte disse skrifter generelt som hellige og autoritative. Tilstedeværelsen af apokryfisk matriale har i hvert fald ikke været set som afgørende nok til at man har villet udelukke skriftet i kanon.
 
==== Første Enoksbog ====
Linje 233:
 
=== Engle ===
Judasbrevet er meget indholdsrig angående beskrivelsen af engle, som her ligesom i resten af Det Nye Testamente er et naturlig del af forfatternes univers. Han nævner [[Ærkeenglen Mikael]], der kæmper mod [[Djævelen]] om Moses' lig. For Judas findes der altså en sprituel og åndelig verden, hvor der foregår en krig om mennesker, sandsynligvis særlig om de troende. Dermed sættes der en fortælling på citatet fra [[Efeserbrevet]], hvor der tales om at den kristne ikke kæmper ''"mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet"'' ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?ef6,10| Ef 6,10])
 
Ligeledes tales der i brevet om de faldne engle, der ikke tog vare på deres hverv, men forlod deres rette bolig, og nu holdes bundne indtil dommedag (Jud 6). Dette vers giver en ganske bestemt tolkning af [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1mos6,1-2| 1 Mos 6,1-2] og viser os, hvordan man forestillede sig dæmonerne blev til. Dæmoner er altså faldne engle, som gjorde oprør mod det hverv, de havde fået af Gud, som nu venter en straf. Som Jesus ifølge Matthæus skriver om helvede, så var helvedet ''"bestemt for Satans og hans engle"''.
 
=== Agapemåltidet ===
[[Fil:Agape feast 05.jpg|thumb|300px|Agapemåltidet - Tidligt kristent maleri fra [[katakombe]]rne]]
En interessant detajle er brugen af ordet ''kærlighedsmåltid'' i brevet (på græsk - [[agape]]), som er det eneste sted i [[Bibelen]], hvor det ord bruges. Dog er det måltid sandsynligvis i det store og hele det samme, som den [[nadver]] der nævnes i [[Paulus' Første Brev til Korintherne|Første Korintherbrev]] [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor11,17| kapitel 11]. Nadveren blev set som et kærlighedsmåltid, hvor man kom sammen for at være et og på den måde udtrykke enheden i Kristus og menigheden som en familie, og derfor er kritikken både i Judas og hos Paulus den, at når så nogle spiser af egen mad og sørger for sig selv, mens andre sulter, så ødelægges kærlighedsmåltidet. Under kærlighedsmåltidet blev nadveren uddelt, men nadveren var ikke nødvendigvis hele måltidet. Nadveren kan forstå som kulminationen på måltidet.
 
I [[Den Ortodokse Kirke]] er der efter [[gudstjeneste]]n (og efter selve nadveren) mulighed for af [[præst]]en af få et stykke brød, som man spiser og som udtrykker dette kærlighedsmåltid.
 
== Virkningshistorie ==
Judasbrevets virkningshistorie er langt fra stor, og skriftet er blandt de mindst læste af Bibelens skrifter. Skriftet er småt, og selvom det traditionelt er blevet set som et brev af Jesu egen bror, så har sandsynligvis også Judas' perifere betydning for kirken nok haft indflydelse på den manglende brug af skriftet i kirken og dogmatikken. I [[Den Danske Folkekirke]] bruges for eksemplet kun en eneste tekst fra dette skrift til gudstjenesten og det er en episteltekst til 17. søndag efter [[trinitatis]] efter anden tekstrække. Teksten er taget fra Judas sidste del, vers 20-25, og evangelieteksten til samme dag fra [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt9,9| Matthæus 9,9-17] kan heller ikke knyttes umiddelbart til Judasteksten <ref> Den Danske Salmebog 2002, side 1262 </ref>.
 
I andre lande har betydningen af citatet fra Første Enoksbog, været årsag til at den etiopisk-ortodokse kirker har taget dette pseudopigraf ind i deres kanon. Derudover har brugen af ordet kærlighedsmåltid haft en betydning for afslutningen på den Den ortodokse kirkes afslutning af gudstjeneste i Chrysotemos-liturgien der bruges til hver højmesse, bortset fra i fasten.
Linje 264:
=== Eksterne henvisninger ===
===Online oversættelser af Judasbrevet===
* [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?jud1 Judasbrevet] - Den danske autoriserede oversættelse fra 1992 - [http://www.bibelen.dk| Bibelen.dk]
* [http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=65&nr=1 Judasbrevet] - Bibelen på [http://www.udfordringen.dk/bibel hverdagsdansk]
* [http://www.biblegateway.com/passage/?book_id=72&chapter=1&version=11 Judasbrevet] - Dansk oversættelse fra 1933, taget fra [http://www.biblegateway.com/ Biblegateway], hvor der findes 75 bibeloversættelser fordelt over 35 sprog.
Linje 283:
 
{{lovende}}
{{Link GA|pl}}▼
 
[[Kategori:Bøger i Det Nye Testamente]]
[[Kategori:Kristendom]]
[[Kategori:Antikken]]
 
▲{{Link GA|pl}}
 
[[ar:رسالة يهوذا]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Judasbrevet"