Grammofonplade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 27:
På vinylpladen gemmes lydsignalet ved at omsætte det til mekaniske bevægelser i en skærenål. Det giver ikke samme begrænsninger som cd'en, men til gengæld kommer der andre til. Ved indspilningen gennemgår lydsignalet filtreringer og andre behandlinger som kan påvirke lyden, men en af de væsentlige svagheder er støj. Til forskel fra cd'ens kvantiseringsstøjgulv er sædvanlig pladestøj en kombination af [[hvid støj]] og ''knitren'' som kommer til hvis der kommer snavs i pladerillen. Det er en subjektiv vurdering hvor meget det forringer lytteoplevelsen, men generelt kan den menneskelige hørelse opfatte signalnuancer som er langt svagere end den overlejrede hvide støj.
 
lp plader afspillet på en decideret high-end pladespiller genererer ikke mere hørbar støj end en cd-afspiller og lp'ens styrke i forhold til cd 'en er dens evne til at gengive musiken med høj timing, hvor en dac har et problem med at gengive alle frekvenser i samme milisekund
 
Den diskussion ændrer dog ikke ved, at vinylpladen er langt mere modtagelig for slitage, smuds og støv, og at den kræver større omhyggelighed for at beholde sin lydkvalitet. Trods det findes der tilhængere som stadig foretrækker at lytte til de gamle, sorte skiver, og myten om, at cd'en holder sig uændret uanset om den koges eller brændes, er forlængst manet til jorden. De kan miste data eller hakke.