Dannebrogordenens Hæderstegn: Forskelle mellem versioner

'''Dannebrogordenens Hæderstegn''' (indtilafløste i [[1952]] kaldet '''Dannebrogsmændenes Hæderstegn''') er et [[sølv]]kors, der kan tildeles såvel bærere af [[Dannebrogordenen]] som ikke-dekorerede personer. Udmærkelsen var forbeholdt mænd (indtil 1951), og bærere kaldtes derfor tidligere ofte ''Dannebrogsmænd'', forkortet ''DM.'' (ikke at forveksle med egentlige ''Riddere af Dannebrog'').

OrdenenDannebrogmændenes Hæderstegn blev indstiftet i det åbne brev af [[28. juni]] [[1808]] af [[Frederik 6.]], og den blev tidligere ofte benævnt ''Sølvkorset''. Ifølge anrd. for disse, dateret [[28. januar]] [[1809]], skulle Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvis bestemmelse her nærmere fastsattes, kunne tildeles "enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet". Korset, der er helt af sølv, bærer samme devise og inskriptioner som Ridderkorset og bæres i samme slags bånd på venstre kjoleopslag.

Fra 1808 blev Dannebrogsmændenes Hæderstegn i praksis tildelt som påskønnelse for en indsats, som ikke kvalificerede til laveste grad i(Ridderkorset) af Dannebrogordenen, men det udviklede sig hastigt til også at blive en tillægsudmærkelse. Fra 1812 kunne Dannebrogsmændenes Hæderstegn således også tildeles dem, som allerede havde fået Dannebrogordenen. I praksis fungerede Dannebrogsmændenes Hæderstegn da som en grad mellom riddergraden og kommandørgraden i Dannebrogordenen. Situationen var dermed den, at Hæderstegnet både fungerede som en selvstændig udmærkelse, der typisk givet til embedsmænd af lavere rang, f.eks. [[sognefoged]]er, stationsforstandere, [[rådmand|rådmænd]], postmestre, fyrpassere etc., og som en tillægsudmærkelse i Dannebrogordenen. Desuden blev Ordenskapitlets medlemmer tildelt Dannebrogmændenes Hæderstegn. Dannebrogmændenes Hæderstegn og Ridderkorset skulle bæres i den rækkefølge, som de var tildelt, og dermed var rækkefølgen Ridderkors, Hæderstegn var en højere dekorering end Hæderstegn, Ridderkors. Dette varede ved indtil reformen i 1952, hvor riddergradenRidderkorset i(emaljeret Dannebrogordenenguldkors) blev opdeltafløst iaf toet gradernyt Ridderkors (emaljeret sølvkors) og Ridderkorset af 1. grad (emaljeret guldkors og roset på båndet). Betegnelsen blev samtidig ændret til det kønsneutrale Dannebrogsordenens Hæderstegn, som i modsætning til Dannebrogmændenes Hæderstegn har roset på båndet. Dette tildeles siden 1952 kun danske borgere, som allerede er bærere af Dannebrogordenen og regnes derfor som en særlig fornem udmærkelse, somder bliverskal etbæres fåtalfør tilet del.eventuelt TrængendeRidderkors Dannebrogsmændeller havde tidligere adgang til understøttelseRidderkors af Dannebrogsmændenes1. Pensionsfond, der blev bestyret af Ordenskapitletgrad.