Carl Moltke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Personer fra Holsten (med hotcat) |
udvidet fra Salmonsens og DBL |
||
Linje 2:
[[Fil:Carl Moltke 1859.jpg|thumb|200px|Carl Moltke]]
{{elefantridder|År=1848}}
'''Carl [[Greve (rang)|greve]] (von) Moltke''' ([[15. november]] [[1798]] i [[Kiel]] - [[12. april]] [[1866]] på godset [[Assiden]] i [[Lifland]]) var en dansk-holstensk
[[Ministeriet Bluhme I]] og [[Ministeriet Ørsted]] og igen minister uden portefølje i 1864 under [[Ministeriet Bluhme II]].
== Uddannelse ==
Han udnævntes 1835 til [[kammerherre]]; 1842 dekoreredes han med [[Dannebrogsordenen]]s Storkors, 1848 med [[Elefantordenen]]; han fik gehejmekonferensraadstitlen og blev ordenskansler.▼
Carl Moltke var søn af den navnlig som tysk forfatter kendte grev [[Adam Gottlob Ditlev Moltke]] til [[Nütschau]] i [[Holsten]]. Han tog juridisk eksamen i [[Glückstadt]], overtog [[1826]] fædreneejendommen og blev [[1828]] medlem af ridderskabets »fortwährende Deputation«. Efter at have haft sæde i Den holsten-lauenburgske Overret og i den rådgivende forsamling af »erfarne mænd«, som [[Frederik VI]] sammenkaldte i anledning af planerne om en stænderforfatning, udnævntes han [[1834]] til deputeret i [[Rentekammeret]] og Finanskollegiet og trådte således ind i den højere statsstyrelse, hvor han snart skulle igøre sig bemærket som en af de mest energiske og evnerige mænd. Moltke ophørte i sin ny stilling ikke at føle sig som holstener, og heller ikke opgav han tanken om [[hertugdømmerne]]s nære forbindelse, men han fastholdt strengt [[helstat]]sprincippet, ville have den danske nationalitets ret respekteret i [[Slesvig]] og var en afgjort modstander af den separatistiske slesvig-holstenisme. Det faldt derfor ikke unaturligt, at han, da [[Christian VIII]] [[1846]] brød med [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|augustenborgerne]], udnævntes til præsident for [[Det slesvig-holsten-lauenburgske Kancelli]], men denne udnævnelse bragte ham i et afgjort modsætningsforhold til hans holstenske standsfæller, af hvem han betragtedes som [[renegat]], og alle de forsøg, han da og senere gjorde på at vinde dem for sin statsopfattelse, mislykkedes totalt.
== Sæde i Gehejmestatsrådet ==
Hans styrelse af hertugdømmerne var præget af ubøjelig strenghed mod separatismen, parret med ubetinget loyalitet over for begge nationaliteters inden for den da givne ramme berettigede krav. Christian VIII benyttede under sin sidste levetid hans råd med hensyn til planerne om en konstitutionel helstatsforfatning, og på sit dødsleje anbefalede han sin søn at optage ham i [[Gehejmestatsrådet]]. Allerede [[21. januar]] fandt Moltkes udnævnelse til gehejmestatsminister sted, og han kom således til at deltage i udarbejdelsen såvel af forfatningsreskriptet af [[28. januar]] [[1848]] som af det endelige forfatningsudkast. I reskriptet, hvis ophavsmand han var, holdt han, i modsætning til [[P.C. Stemann]], [[P.G. Bang]] og [[C.E. Bardenfleth]], på den passus, som gav tilsagn om, at intet skulle forandres i den bestående forbindelse mellem hertugdømmerne, og gennemførte sit forslag. Moltke var en afgjort modstander såvel af [[Ejderpolitikken|Ejder-danskernes]] som af de demokratisk-konstitutionelle bestræbelser, og i de bevægede måneder, som gik forud for [[Martsrevolutionen (Danmark)|systemskiftet i marts]], var han i høj grad den [[De Nationalliberale|nationalliberale]] presses syndebuk og betegnedes som hovedmanden for »den danske slesvig-holstenisme«. Selvfølgelig trådte han ved [[martsministeriet]]s dannelse ud af statstjenesten, men stillede dog ikke længe efter sine kræfter til rådighed som præsident for den fællesregering for hertugdømmerne, der udnævntes i henhold til [[Malmøkonventionen]] [[1848]]. Imidlertid blev han såvel ved den holstenske befolknings som ved den provisoriske regerings fjendtlige holdning hindret i at tiltræde sit embede og måtte nøjes med præsidiet for »immediatkommissionen« i [[Sønderborg]], hvis befalinger kun adlødes i en ringe del af Slesvig. Juli [[1851]] indtrådte han som følge af den påbegyndte pression fra de østlige stormagters side i ministeriet som minister uden portefølje i steder for [[H.N. Clausen]], men udtrådte i oktober samme år tillige med [[H.C. Reedtz]], da han ikke kunde sætte igennem, at regeringen bøjede sig for stormagternes fordring om indkaldelse af hertugdømmernes stænderforsamlinger til medvirkning ved forfatningsspørgsmålets ordning. Under de forhandlinger med de tyske stormagter, som; gik forud for dannelsen af [[Ministeriet Bluhme I|ministeriet]] af [[27. januar]] [[1852]], udtalte magterne udtrykkelig deres ønske om, at Moltke og [[H.A. Reventlow-Criminil]] optoges i regeringen som ministre for hertugdømmerne, og dette skete også.
== Styrelse af Slesvig som minister ==
Moltke overtog styrelsen af Slesvig og optrådte her strengt mod, hvad der i hans øjne var statsopløsende tendenser, enten disse så udgik fra slesvig-holstenere eller Ejderdanske. Således forbød han ''[[Dagbladet]]'' og ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'' såvel som de slesvig-holstenske presseorganer, og hverken forsamlings-, forenings- eller petitions-frihed tolereredes. På affattelsen af forfatningslovene for hertugdømmerne øvede han stor indflydelse, og det skyldtes væsentlig ham, når de både blev så ensartede, som tilfældet var, og desuden fjernede sig så stærkt fra de i kongeriget gældende demokratiske forfatninggrundsætninger. Mod slesvig-holstenismen og [[Treårskrigen|oprøret]] 1848 udtalte han i en skrivelse til kommissarius ved de slesvigske stænder sin skarpeste fordømmelse, medens han uændret opretholdt de så stærkt anfægtede sprogreskripter, som [[F.F. Tillisch]] havde indført. Moltke aftrådte tillige med det øvrige [[A.S. Ørsted|Ørstedske]] [[Ministeriet Ørsted|ministerium]] december [[1854]] og var, skønt der siden skete henvendelse til ham om at overtage [[Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg|ministeriet for Holsten]], ikke at bevæge til at modtage nogen [[portefølje]] under Frederik VII's regering. Først da [[ministeriet Monrad]] [[11. juli]] [[1864]] måtte fratræde, og den nationalliberale æra dermed var til ende, indtrådte han på ny i regeringen som minister uden portefølje under sin gamle chef [[C.A. Bluhme]]. Sygdom havde dog nu nedbrudt Moltkes kraft, og allerede [[5. juli]] [[1865]] trådte han ud af ministeriet. Han døde 12. april 1866 på godset [[Assiden]] i [[Lifland]] hos sin svigersøn, [[baron]] Herman Bagge af Boo.
▲Moltke modtog en række udmærkelser. Han udnævntes [[1835]] til [[kammerherre]]; [[1842]] dekoreredes han med [[Dannebrogsordenen]]s Storkors, [[1848]] med [[Elefantordenen]]; han fik
== Eksterne henvisninger ==
* Der findes en artikel i [[Dansk biografisk leksikon]] af A. Thorsøe om [http://runeberg.org/dbl/11/0402.html Carl Moltke]
{{FD|1798|1866|Moltke, Carl}}
Line 28 ⟶ 33:
[[Kategori:Gehejmestatsministre fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra Holsten]]
[[Kategori:Jurister fra Tyskland]]
[[de:Karl von Moltke]]
| |||