'''Tungetale''' eller '''glossolali''' betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som frembringes i en art [[religion|religiøs]] ekstase, og som ofte tolkes som en [[guddom]]s tale gennem den eksalterede. Glossolali kendes fra mange kulturer og religioner verden over, men i [[Danmark|dansk]] kontekst kendes glossolali primært i form af den tungetale, der praktiseres i visse kristne bevægelser, særligt [[pinsebevægelsen]].
==Alment religionshistorisk==
Linje 5:
==Kristendom==
I kristen kontekstkristendommen kendes fænomenettungetale særligt fra [[Pinsekirken]], men også fra [[Apostolsk Kirke]] og andre såkaldte "[[karisma|karismatiske]]" kristne kredse (også indenfor folkekirken), der opfatter tungetale som en naturlig følge af den "dåb ved [[Helligånden]]", som enhver troende bør efterstræbe. Denne forestilling baseres på en passus i [[Paulus' Første Brev til Korintherne|1. Korintherbrev]] kap. 12-14, hvor [[Paulus]] nævner evnen til at tale i tunger som en nådegave, der på grund af Helligåndens udgydelse er udbredt i menigheden. Tungetalen siges her at være uforståelig for andre end Gud, hvorfor den kun tjener til opbyggelse for den, der taler i tunger, hvorfor Paulus kritiserer dens brug i forsamlingssammenhæng, hvis ikke der samtidig er en person, der har nådegaven til at tolke en sådan tungetale, så den kan komme de forsamlede til gavn.
Ifølge en anden gængs opfattelse er tungetale imidlertid ikke blot uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed [[sprog]], som han ikke ellers kan tale. En sådan opfattelse finder sit grundlag i beretningen om "[[pinseunderet]]" i [[Apostlenes Gerninger]] kap. 2, hvor [[Jesus af Nazareth|Jesu]] [[disciple]] er forsamlede efter hans død og pludselig oplever "tunger af ild" flyve ned fra himlen og sætte sig på dem, hvorefter de bliver i stand til at forkynde det kristne evangelium på de omkringstående folks egne tungemål.
