Friis (adelsslægter): Forskelle mellem versioner

Slægten kaldes også "et-egern-Friis'erne", der førte et på en blå [[bjælke]] siddende, mod højre vendt rødt egern, med en nød i forpoterne, i guld-felt, på hjelmen to med en blå bjælke belagte

guld-[[vesselhorn]], og er formodentlig af samme oprindelse som de Friis'er fra Hesselagergård; indtil midten af [[1600-tallet]] hørte den kun til landets lavere adel. Ratlof Friis til [[Nebel]] nævnes [[1334]]; hans sønnesøns sønnesøn, gamle Niels Friis, som endnu levede [[1552]], kom i besiddelse af [[Vadskærgård]], der gennem flere generationer tilhørte medlemmer af slægten. Fra ham stammer Niels Friis til [[Favrskov (hovedgård)|Favrskov]] ([[1584]]—[[1651]]), der tjente i krigen [[1611]], og som blev fader til [[Mogens Friis]] til Favrskov, [[Løjstrup]], [[Boller]], [[Møgelkær]], [[Hagsholm]] mm. ([[1623]]-[[1675]]), der hævede slægten til stor anseelse. Han nød en omhyggelig opdragelse på [[Herlufsholm]] og [[Sorø Akademi]], afsluttet af studierejser i udlandet. Sin offentlige løbebane begyndte han som sekretær i [[Danske Kancelli]]; [[1645]] var han i de danske [[gesandt]]ers følge ved Fredsforhandlingerne i [[Brömsebro]]. Senere deltog han i diplomatiske sendelser, blev 1656 udnævnt til landkommissarius i [[Jylland]] og året efter til kgl. [[rentemester]], i hvilken egenskab han - indtil [[1672]] - havde sæde i [[Skatkammerkollegiet]]. Samtidig varetog han sine private affærer med megen iver, han erhvervede en række herregårde og udstrakt gods. Under [[25. maj]] [[1671]] ophøjedes han i grevestanden som greve af [[Frijsenborg]] og med følgende våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtens oprindelige skjoldmærke, egernet dog vendt mod venstre, i 1. og 4. felt to gennem en krone stukne krydslagte guld-[[nøgle]]r i blåt, i 2. og 3. en oprejst kronet sølv-[[løve]] holdende et guld-[[anker (søfart)|anker]] i rødt, på skjoldet en [[grevekrone]]. Året efter - den [[6. april]] 1672 - erigerede han [[Grevskabet Frijsenborg]] og [[Baroniet Frijsenvold]]. Han modtog [[Dannebrogordenen]] ved dennes oprettelse, udnævntes til gehejmeråd, assessor i [[Højesteret]] og endelig [[1674]] til stiftsbefalingsmand over [[Århus Stift]]. Han var en arbejdsom og dygtig embedsmand; litterært interesseret samlede han et betydeligt bibliotek, nu i [[Det Kongelige Bibliotek]]. Et pragtfuldt gravmæle rejstes over ham i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]] i København. Hans første hustru, [[kansler]]en Christen Thomesen Sehesteds datter Anne, skænkede ham kun døtre, den anden hustru, Anne Marie von Offenberg, fødte ham sønnen grev Niels Friis ([[1664]]-[[1699]]), der under hendes formynderskab tiltrådte grevskabet og baroniet, hvilket sidste afhændedes [[1683]]. Han, der blev [[stiftamtmand]] over [[Århus Stift]], [[kammerherre]] og [[hvid ridder]], var i sit sidste leveår [[gesandt]] i [[Haag]]. Hans frue, [[komtesse]] Christine Sophie Reventlow, ældste datter af [[storkansler]]en [[Conrad Reventlow]], ægtede som enke storkansler, grev [[Ulrik Adolph Holstein]]. Sin første mand fødte hun bl.a. sønnen grev Christian Friis ([[1691]]-[[1763]]), tredje besidder af grevskabet og sidste mand af slægten. Han valgte den militære karriere, blev generaladjudant hos [[Frederik 4.]], var som [[oberst]] i kongens suite i [[Slaget ved Gadebusch]] og stod som [[generalmajor]] ved det korps, som [[1734]] sendtes til Tyskland i kejserlig tjeneste. Samme år trådte han ud af hæren, udnævntes til [[generalløjtnant]] og senere til [[gehejmekonferensråd]] og [[elefantordenen|elefantridder]]. Frijsenborg tilfaldt efter hans død døtrene [[komtesse]] Christine Sophie Friis ([[1713]]-[[1787]]), gift med [[baron]], senere [[greve (rang)|greve]] [[Erhard Wedel-Friis|Erhard Wedel]], der [[13. april]] [[1743]] fik patent på at forene de Friis'ers navn og grevelige våben med sit eget, og komtesse Elisabeth Sophie Friis ([[1714]]-[[1799]]), gift med gehejmekonferensråd Johan Henrik Desmerciéres, hvorefter det overgik til hans tredje datter, komtesse Birgitte Christine Friis ([[1715]]-[[1775]]) og hendes ægtefælle, over[[jægermester]] Carl Christian von Grams datter, Sophie Magdalene von Gram ([[1734]]-[[1810]]), der i ægteskab med baron Jens Krag-Juel-Vind blev stammoder til de nuværende grever Krag-Juel-Vind-Frijs af [[Vind (adelsslægt)|slægten Vind]].

 

== Slægten Friis fra Haraldskær ==