Versionen fra 28. apr. 2010, 20:58 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits m Fjernet Kategori:Irland (med hotcat); Tilføjet Kategori:Irlands historie (med hotcat) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. apr. 2010, 00:00 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.777 edits m →‎Overgreb, henrettelser og krigens slutning Gå til næste forskel →
Linje 60: == Overgreb, henrettelser og krigens slutning == I den sidte fase af borgerkrigen var der en serie af overgreb og henrettelser som førte til en varig bitterhed i irsk politik. Fristaten begyndte den [[17. november]] 1922 at henrette fanger. De første var fire IRA-soldater som blev [[Skydning (henrettelse)\|skudt]]. Derefter fulgte henrettelser af forfatteren og traktatforhandleren Robert Erskine Childers den [[24. november]]. Alt i alt udførte Fristaten 77 officielle henrettelser under krigen. Traktatmodstanderne svarede først med mordet på parlamentsmedlemmet Sean Hales. Fristaten henrettede en uge senere, den [[7. ~~desember~~december]] 1922, fire fremstående republikanere som havde været fængslet siden borgekrigens start: Rory O'Connor, Liam Mellows, Richard Barett og Joe McKelvey. Fristatshæren begyndte også med henrettelser af krigsfanger, specielt i Kerry hvor der var hårde kampe. Det værste eksempel fandt sted i Ballyseedy, hvor ni republikanske fanger blev bundet til en [[landmine]], som så blev udløst. De overlevende blev bagefter skudt med maskingevær. [[Den katolske kirke]] støttede Fristaten og nægted IRA-medlemmer som kæmpede mod traktaten adgang til [[sakramente]]t. [[10. oktober]] 1922 udstedte de irske katolske [[biskop]]per en formel udtalelse hvor de beskrev traktatmodtstandernes kamp som systematisk mord og snigmord mod de nationale styrker foretaget uden nogen legitim autoritet. IRA-soldatene blev sat under [[interdikt]]. I et strengt katolsk land som Irland var i 1920-årene, påvirkede dette befolkningens syn på traktatmodstanderne stærkt. Mangelen på støtte i befolkningen, Fristatens benhårde indstilling og manglende vilje til at kæmpe videre førte tilslutning til traktatmodstandernes sammenbrud. I februar 1923 overgav Liam Deasy sig, og opfordrede andre republikanere til at gøre det samme. Efterhånden som konflikten ebbede ud, opfordrede de Valera IRAs ledelse til at bede om våbenhvile, noget den nægtede at gøre. Flere historikere mener at en hændelse som bidrog til at få en en på krigen, var Liam Lynchs død. Han faldt i en mindre træfning i Knockmealdown-bjergene den [[10. april]], og dermed tog den mere pragmatiske Frank Aiken over som øverstkommanderende for IRA. [[30. april]] erklærede Aiken våbenhvile på vegne af traktatmodstandernes styrker, og [[24. maj]] beordrede han dem til at nedlægge deres våben og flere tusinder IRA-medlemmer, inkluderet de Valera, blev arrestert i de følgende uger. Borgerkrigen blev ført som en guerilla krig med angreb fra snigskytter, baghold og overfald. Man regner med, at borgerkrigen kostede i alt 4.000 mennesker livet. [[Kategori:Borgerkrige]] Line 71 ⟶ 75: [[Kategori:Begivenheder i 1923]] [[Kategori:Irlands historie]] [[ca:Guerra Civil Irlandesa]] [[de:Irischer Bürgerkrieg]]

Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner