Olden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m Exit forudsigelser |
Erikhj (diskussion | bidrag) m tilrettet enkelte henvisninger |
||
Linje 2:
[[Fil:Buchecker.jpg|thumb|Bog]]
'''Olden''' er [[agern]] og [[bog (bøgens nødder)|bog]], altså [[eg]]ens henholdsvis [[Almindelig Bøg|bøgens]] frugter, der indenfor [[botanik]]ken betegnes som [[nød]]der. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle, og havde førhen meget stor betydning som husdyrfoder til især [[svineavl]]. Tidligere regnedes flere andre frugter også med under begrebet ''olden'', bl.a. [[hasselnød]]der, [[Ægte Kastanje|spisekastanje]]r og [[
Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år<ref>F.eks. blomstrer bøgen (og bærer bog) kun hvis der har været tørke i juni-juli måned året før og det indtræffer ikke hvert år. Se {{Harvnb|Vedel|1975}} s. 202</ref>. Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år) og dette år kaldes '''oldenår'''<ref>Mellemrummet mellem oldenår er 3-6 år iflg. {{Harvnb|Boyhus|1997}} s. 10</ref>. Året 2009
== Oldens betydning for vilde dyr og fugle ==
[[Fil:Garrulus_glandarius_1_Luc_Viatour.jpg|thumb|Skovskader samler agern og bidrager til plantningen af nye egetræer]]
I Danmark er olden føde for fugle (bl.a. [[skovskade]]r, [[fasan]]er, [[spætmejse]]r, [[musvit]]ter, [[ringdue]]r, [[finke]]r), vildt (f.eks. [[hjort]]e og [[vildsvin]]) og gnavere ([[skovmus]], [[rødmus]], [[halsbåndsmus]] og [[egern]]). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del af agernene i disse depoter vil spire og blive til nye egetræer. Ligeledes kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks. musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå (dette
== Olden og svineavl ==
Olden var afgørende for [[husdyr]]produktionen, især
== Olden som menneskeføde ==
Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider<ref>s. 111 i {{Citation|contribution=Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder|last1=Jensen|first1=Peter Mose|last2=Pedersen|first2=Vibeke Juul|year=2008|title=Midtjyske fortællinger 2008|publisher=Herning Museum|issn=1901-2144|url=http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf}}</ref>. Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af [[garvesyre]], som giver dem en besk og snerpende smag<ref>{{Citation|last=Rina|first=Kjeldgaard|title=En knasen i skovbunden|url=http://www.sns.dk/planteavl/Artikler/en%20knasen%20i%20skovbunden.pdf|archiveurl=http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf|archivedate=2005-05-18|date=2002-11-16}}</ref>. Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra
== Olden i litteraturen ==
|