Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Boede 1655-57 på slottet Barth i Pommern. Leonora Christine rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3., men blev standset i Korsør og udvist.
 
Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi 1659 og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på [[Hammershus]](Bornholm), hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. Endeligt løsladt i 1661 mod at give afkald på fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Flyttede til [[Ellensborg]] (nu [[Holckenhavn]]) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene 1662, derfra rejste hun til London 1663 for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos Charles 2.
 
Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 21 år. Det var her, hun skrev sin "franske selvbiografi". I 1673 begyndte hun sit ''[[Jammersminde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet kom først til offentlighedens lys i 1867 og skabte sensation. Det er ikke alene periodens bedste selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. "Jammersminde" fik maleren Kristian Zahrtmann til at påbegynde en lang række billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizar skildring af Sophie Amalies død.
Anonym bruger