Akutbil: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m Linkret
EPO (diskussion | bidrag)
m småret, kilder
Linje 16:
 
== Køretøjer med læge ==
En '''lægeambulance''', ''ambulancelæge'', ''lægebil'' eller ''akutlægebil'' minder på mange måder om en "akutbil", men adskiller sig - som navnet antyder - ved at være bemandet med en læge, ofte omtalt som en ''udrykningslæge''.<ref>{{kilde bog |efternavn= Beredskabsstyrelsen |titel= [http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/csb/rapporter/REFIL2009.pdf Retningslinjer for indsatsledelse] |id= ISBN 978-87-91590-28-3 |sider= 72}}</ref> Da denne har flere kompetencer og beføjelser end både almindeligt ambulancepersonale og sygeplejersker, vil man derfor medbringe [[Lægemiddel|medicin]] og andet udstyr, der kun må anvendes af læger. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan lægen så følge [[patient]]en i den almindelige ambulance frem til sygehuset og dermed sikre en mere avanceret behandling under transporten.
 
Oprindeligt blev ordetnavnet anvendt"lægeambulance" brugt til at beskrive en almindelig ambulance (og senere en såkaldt ''hjerteambulance''), hvor en læge var med ombord og således deltog i udrykningen. Der er dog sket et skift i ordets betydning og betegner i dag således det køretøj, lægen kører i.<ref>{{kilde bog |efternavn= Hans-Henrik Thomsen |titel= Ambulancerne 1898-1998 |udgiver= [[Københavns Brandvæsen]] |id= ISBN 87-986822-0-2 |sider= 111-117}}</ref> Ved overgangen til den nye regionsstruktur i Danmark som følge af [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]], skiftede køretøjerne visse steder betegnelser fra ''lægeambulance'' til ''akutlæge'' eller ''akutbil''.
 
I hvor høj grad lægerder deltager læger i den præhospitale behandling varierer meget. De steder, hvor der involveres læger, kan det variere fra ledelse/rådgivning af mandskabet ude på skadestedet, til direkte at møde med ambulancen og foretage behandling. De bedste erfaringer med udrykningslæger er gjort i forhold til [[traume]]patienter og i landområder med lang vejkørevej til det nærmeste hospital. En faldgrube ved anvendelsen af læger er, at de på grund af deres kompetencer kan indlede en større behandling end blot stabilisering - hvilket dog tager tid - hvorfor ambulancen med patienten afgår senere end optimalt.<ref name="Trauma"/> Enkelte steder bemandes enheden af en læge alene, men oftest fungerer en assistent tillige som chauffør om bord på køretøjet.
 
I Danmark er det så vidt muligt læger, hvis speciale er [[anæstesi]], der bemander de egentlige "akutlægebiler". Disse biler er i hele landet altid markeret med ''"læge"'' på begge sider. Både lægen og den eventuelle assistent bærer en uniform, der er anderledes fra ambulancemandskabet, så disse nemt kan identificeres på skadestedet. Da lægen har den højeste medicinske kompetence, vil det være denne, der er den bestemmende aktør under et sygdomstilfælde eller en ulykke, hvor liv eller førlighed kan reddes eller stabiliseres.
 
== Kilder ==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==