Flossenbürg koncentrationslejr: Forskelle mellem versioner

Blandt fangerne var den danske vicekonsul i [[Danzig]], Jørgen Mogensen. <ref>http://www.stromata.dk/Vejvisere/hver_ny_dag.php</ref> Han var arresteret for at have hjulpet den [[Polen|polske]] modstandsbevægelse; hans søster Lone blev i øvrigt sammen med sin polske mand skudt af [[Gestapo]] i [[Hellerup|Helleru]]. <ref>http://www.din-bog.dk/Maslocha/Hans_Jensens_Vej_44.htm</ref> Jørgen Mogensen fortæller fra sit ophold i Flossenbürg at hans kone til [[jul]]en 1944 sendte ham en lille kage, bagt af bøgenødder og lidt mel, og vedlagt en grankvist: "Jeg spiste først kagen og bagefter grankvisten." Udenfor i fangegården var [[juletræ]]et sat op, pyntet med en [[galge]] og to hængte fanger. På hovedet havde de store farverige papirposer. Om aftenen spillede fangeorkestret julesange: "Det var den mest vanvittige og frygtelige juleaften i mit liv." Om [[bøddel]]en, Scharführer Karl Weihe fra Wormsdorf i [[Magdeburg]]-regionen, en lille mand på 53 år, fortæller Mogensen at manden var seksuel [[sadist]]: "Da jeg var på gårdspladsen en gang efter en række henrettelser og kom forbi vagtrummet, så jeg gennem den halvåbne dør Weihe hoppe rundt og onanere." Weihe pralede en gang overfor en anden [[SS]]-mand af, at han havde affyret så mange nakkeskud efter hinanden, at [[pistol]]en løb varm og måtte skiftes ud. Dog foretrak han at hænge de dødsdømte. Han førte dem først til badecellen, hvor de måtte klæde sig af. Nøgne fik de hænderne bundet bagpå ryggen med et stykke reb, så trak han alle ringe og religiøse tegn af dem, rev deres familiefotografier i tuitu foran øjnene på dem, og førte dem så til henrettelsen. Der var ingen galge, kun kroge. Dagligt hængte Weihe mindst et dusin fanger. 11.januar 1945 hængte han to polske piger på tolv og tretten år, og da de var for lette, hængte han sig efter pigernes fødder og trak, til de døde. Om søndagen slappede han af i lejrens [[bordel]]. <ref>http://www.dradio.de/dkultur/sendungen/kritik/506896/</ref>

En anden dansk fange var efterretningsofficeren, [[ritmester]] Hans Lunding. Hans celle lå ved siden af cellen, hvor [[Abwehr]]-chefen [[Wilhelm Canaris]] sad fanget. De to kommunicerede ved [[Morsealfabet|morsebanketegn]]. Lunding vågnede, da Canaris blev hentet til sin henrettelse, og fik gennem dørsprækken et glimt af den nøgne mand. 9.april 1945 blev de to danskere imidlertid evakueret med lastbil til [[Dachau (koncentrationslejr)|Dachau]], da fronten rykkede nærmere. Bøddelen, Scharführer Weihe, gik i dækning og er aldrig blevet fundet. De prominente fanger talte general Georg Thomas, <ref>http://www.gdw-berlin.de/bio/ausgabe_mit-e.php?id=202</ref> de franske generaler, kong [[Leopold 3. af Belgien]], medlemmer af fyrstehuset [[Wittelsbach]], og man stod så tæt, at prinsen af Hessen besvimede undervejs. Lunding måtte sidde på skødet af Mogensen. Men de almindelige fanger i Flossenbürg blev drevet til Dachau til fods, i kolonner på tusinder, og de fleste omkom på vejen. Den [[Østrig|østrigske]] [[kansler]] [[Kurt Schuschnigg]] havde sin kone Vera med i fangenskab, samt deres treårige datter Cissy, som var født i lejren og ikke kendte noget andet. Det lille barn havdevar løbet bagefter bøddelen Weihe og havde efterlignet ham, som et [[ekko]] med høj barnestemme, når han brølede til de dødsdømte at de skulle komme ud af cellerne. <ref>Wolfgang Büscher: ''Tyskland, en reise'' (s. 124-9), forlaget Aschehoug, Oslo 2007, ISBN 978-82-03-21057-0</ref>