Pirat: Forskelle mellem versioner

I overført betydning bruges "pirat"-begrebet om de som tager andres ejendele til egen brug eller vinding. Dette svarer til [[tyveri]] og er omfattet af Straffelovensstraffelovens §276.

Det benyttes også om personer, som uautoriseret kopierer immaterielleprodukter og værker der er beskyttet af [[immaterialret|immaterielle rettigheder]], så som pc-programmer eller musik, og bytter eller videresælger disse på uautoriserede måder., Dettehvilket er ikke tyveri og hører ikke under straffeloven. Deteksempelvis kan derimod være en overtrædelse af Ophavsretsloven[[ophavsret]]sloven.

Ordet har også vundet plads i de forholdsvist nye danske ord '''domænepirat''' og '''navnepirat''', som beskriver en person, flere personer eller en virksomhed, der registrerer [[domænenavn]]e og som andre, typisk virksomheder, senere hen mener at have krav på med henvisning til markedsføringslovens § 1 "gummiparagraffen"navne. eller i nogle tilfælde varemærkelovenvaremærkerettigheder. I Danmark har der siden 1997 været en lang række tvister både i og udenfor domstolene, hvor virksomheder har gjort krav på eller decideret truet sig til allerede registrerede domænenavne ejet af privatpersoner. Domænenavne typisk registreret, betalt og ejet af privatpersoner eller små virksomheder. Den vel nok mest omtalte "domænepirat" i Danmark er Dennis Zewillis, som ifølge medierne og domsudskriften i "Beologic.com-sagen", havde registreret over 400 domænenavne under endelsen .com, hvoraf en del var identiske med eller mindede om navne på store kendte danske virksomheder, velrenommerede institutioner samt kongehuset. Udover Beologic-sagen, der både gik i byretten og landsretten og ikke nåede et tilfredsstillende resultat for sagsøgeren (bestående af bl.a. Bang & Olufsen), har der også været retssager om domænenavne der mindede om telefonnumre og avisnavne.