Wikipedia:Skriv det indlysende: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ib Ravn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Letlæseligt eller ikke |
||
Linje 25:
* [[Moonraker (bog)|Moonraker]] er den tredie roman om James Bond.
Det skrevne er for så vidt rigtigt
Man skal imidlertid heller ikke falde i den modsatte vejgrøft og skrive ting, hvor det ene nødvendigvis følger af det andet. En sætning som følgende er således unødigt omfattende:
Linje 36:
I en artikel om stykket skal dog stadig straks efter tilføjes, at der er tale om en tragedie, at det er svensk, og at urpremieren fandt sted i 1889. Ingen af delene er nemlig indlysende, hvis man hverken kender stykket eller Strindberg. Bemærk desuden at "tragedie" er sat i anden række i forhold til "teaterstykke", da [[tragedie]] også har andre betydninger på dansk, hvorfor det måske ikke er umiddelbart indlysende for alle, at der i dette tilfælde er tale om et teaterstykke.
== Letlæseligt eller ikke ==
Nogle artikler kan være tunge at have med at gøre, fordi det omhandlede er svært stof og kræver forhåndsviden. Det er der intet galt i, men ved mere jævnt stof skal man passe på ikke at gøre tingene sværere at forstå end nødvendigt.
Lange sætninger og mange lange ord er f.eks. noget, der ofte vil give mindre øvede læsere problemer. Og rigtig lange sætninger og afsnit kan gøre det svært også for garvede læsere og kendere. Så husk at sætte punktummer og benytte afsnitsindeling så læseren ikke mister overblikket. Overvej tilsvarende om ikke nogle af de lange ord kan erstattes af kortere eller måske flere ord med samme betydning. Men husk dog at sammensatte ord er en naturlig del af dansk og at netop de ofte ikke skal opdeles, også selvom det måske vil hjælpe på læsbarheden.
Ved tvivl kan man evt. prøve at måle [[LIX|lixtallet]], der er en angivelse for en teksts læsbarhed udregnet på basis af sætningernes længde og antallet af lange ord. Jo højere tallet er, jo sværere regnes teksten for at være.
Andet der kan give problemer er [[fremmedord]] og [[fagudtryk]]. For den indforståede kan de være fristende at benytte, ikke mindst fordi de ofte bedre beskriver, hvad man mener. Og i de mere tunge og fagligt prægede artikler kan de ikke undgås. Men overvej alligevel om der ikke er dagligdags udtryk, der lige så godt kunne benyttes. Der er jo trods alt ingen grund til, at læseren skal sidde med en fremmedordbog fremme bare for at læse en artikel om f.eks. [[opera]] eller [[Romerriget]]. Kan de alligevel ikke undgås så forklar dem eller lav et internt link til den relevante artikel (om interne links, se afsnittet længere nede).
Endelig kan udtryk og citater fra andre sprog give problemer. Ikke alle læsere er lige gode til fremmedsprog - tværtimod er det netop en af grundene til at Wikipedia findes på over 250 forskellige sprog og ikke bare verdenssproget engelsk. Og hvad betyder f.eks. det populære udtryk "C'est la vie"? Ja for den, der haft fransk i skolen, er det nok indlysende, men hører man til de mange, der ikke har, er det næppe umiddelbart klart, at det betyder "Sådan er livet". Så husk at tilføje en oversættelse eller nøjes med at skrive tingene på dansk.
== Fiktive figurer ==
Line 59 ⟶ 70:
[[Dansk Wikipedia]] er det danske sprogs Wikipedia og ikke Danmarks. Artikler om sydafrikanske tv-stationer og forsvarsministre fra Armenien er lige så velkomne som artikler om deres danske ditto, så længe artiklerne er skrevet på dansk, emnerne er [[Wikipedia:Notabilitet|notable]], og det fremgår af artiklerne, hvorfor de er det.
Imidlertid ses det af og til, at artikler indeholder information, der kun er gyldig for Danmark, også selv om emnet forekommer i andre lande, uden at det nævnes. Det gælder især for artikler om love, regler og myndigheder. Angiv i sådanne tilfælde, at artiklen alene omfatter danske forhold enten i indledningen eller ved at indsætte {{[[:Skabelon:Dansk synsvinkel]]}}. Alternativt kan det også nogle gange komme på tale at [[Hjælp:Flytning|flytte artiklen]] til et navn, hvor ordene dansk eller Danmark indgår i titlen, så det fremgår allerede fra starten, at det er det, artiklen omhandler.
Dog skal ovenstående selvfølgelig kun angives hvor det faktisk er tilfældet og ikke som ikke i denne omgang vrøvl:
Line 67 ⟶ 78:
Bortset fra at vi- og jeg-form frabedes i alle artikler, så kan alle folkeslag få behov for en forklaring, ikke kun danskere.
Men lige som emnet kan findes i flere eller alle lande, kan læserne også komme fra flere lande. National indforståethed bør derfor undgås. For eksempel er [[Ludvig Holberg]] kendt for sine komedier i Danmark, men derudover er han stort set kun kendt i Norge og Sverige. En læser fra Tyrkiet eller Kina, det være sig en indvandrer, turist eller sprogkyndig, har derimod ingen forudsætning for at vide det, endsige hvorfor der står en statue af ham foran [[Det Kongelige Teater]] i København. Her er det nødvendigt at forklare, at han var den første til at skrive teaterstykker på dansk og derved reelt skabte grundlaget for alle danske teatre herunder Det kongelige teater, landets fineste og det mest oplagte sted for placeringen af statuen.
== Den større sammenhæng ==
| |||