Opland: Forskelle mellem versioner

 

Det ligger i sagens natur, at ulige tjenester eller varer har oplande af ulige størrelse: en folkeskole har et mindre opland end en handelsskole, en teknisk skole eller et gymnasium, og disse har atter et mindre opland end et universitet. Dagligvareforretninger har som regel mindre oplande end udvalgsvareforretninger. Dette indebærer tillige, at man ved planlægningen af offentlige eller private tjenester må regne med, at visse vil have et meget beskedent opland, andre et langt større opland. Det turde ligeledes være klart, at sådanne oplandes størrelse kan/vil blive påvirket af mange forhold, så som:

*markedsføring (reklamevirksomhed), idet et givet betjeningssted vil tilstræbe at udvide sit kundeopland ved at fremhæve egne kvaliteter: vareudbud, lave priser, behageligt indkøbsmiljø med en ordentlig kundebetjening og lignende.

*forandrede beliggenhedsforhold, idet forandringer i befolkningens rørelsesfrihed tillige kan bevirke forandrede beliggenhedsfordele: således var i tiden før bilens udbredelse nærhed til kundekredsen en fordel, men med bilismens gennembrud fik adgang med bil større betydning og indkøbscentre i byernes udkant i nærheden af større veje blev fordelagtig, idet kunderne kunne foretage større indkøb i kraft af de forandrede transportmuligheder.