Versionen fra 9. apr. 2010, 12:39 redigér RibotBOT (diskussion \| bidrag) 18.592 edits m robot Tilføjer: ca:Moció de censura ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. maj 2010, 12:50 redigér fjern redigering Fuglesang (diskussion \| bidrag) 300 edits →‎Den danske rigsret: Præciseringer og stavefejl Gå til næste forskel →
Linje 4: ==Den danske rigsret== Den danske rigsret har til formål at dømme i sager, hvor en minister tiltales for [[ulovlig embedsførelse]]. I modsætning til andre straffesager, hvor tiltale rejses af anklagemyndigheden, rejses tiltale ved rigsretten af [[~~folketinget~~Folketinget]] eller [[regeringen]]. Rigsretssager angår alene ministrenes embedsførelse - såfremt tiltale skal rejses mod en minister for anden form for kriminalitet, rejses tiltalen ved de almindelige domstole. Halvdelen af rigsretten udgøres af 15 højesteretsdommere. Et tilsvarende antal dommere udpeges af folketingets partier i forhold til deres repræsentation i ~~folketinget~~Folketinget. Folketingsmedlemmer kan ikke udpeges til medlem af Rigsretten. Der har i alt været fem rigsretssager i Danmark siden [[Junigrundloven]]s indførelse i [[1849]].<ref>Jens Peter Christensen, ''Ministeransvar'', Jurist- og økonomforbundets Forlag, 1997 (doktordisputats)</ref> Den seneste rigsretssag var [[tamilsagen]], hvor forhenværende [[justitsminister]] [[Erik Ninn Hansen]] blev ~~dømt~~idømt 4 måneders betinget fængsel for at overtræde [[ministeransvarsloven]]. Der blev afsagt dom i sagen den 22. juni 1995. Grundloven giver mulighed for at andre former for kriminalitet kan pådømmes ved rigsretten. Denne mulighed er ikke udnyttet. ===Rigsretten i grundloven===

Rigsret: Forskelle mellem versioner