Versionen fra 28. apr. 2010, 13:18 redigér Dooba (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 1.321 edits m →‎Operamaestro: linkrettelse ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. maj 2010, 21:17 redigér fjern redigering Santac (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 18.463 edits typo Gå til næste forskel →
Linje 45: ==== Private sorger og faglig skuffelse ==== [[Fil:Smetana1854portrait.jpg\|thumb\|standing\|Et oliemaleri af Smetana, 1854.]] I årene mellem 1854 og 1856 led Smetana en række personlige slag. I juli 1854 døde hans ~~anden~~næstældste datter, Gabriela, af [[tuberkulose]]. Et år senere døde hans ældste datter Bedriska, der i en alder af fire år havde vist en særlig musikalsk begavelse, af [[skarlagensfeber]].<ref Name= Clap22> Clapham (1972), s. 22.</ref> Smetana skrev sin klavertrio i g-mol som en hyldest til hende. Den blev opført i Prag den 3. december 1855 og blev, ifølge komponisten, modtaget "hårdt" af kritikerne, selv om Liszt lovpriste den.<ref name= Ottlov1/><ref>Large, s. 63-65.</ref> Smetanas sorger fortsatte; lige efter Bedriskas død var en fjerde datter, Kateřina, blevet født, men også hun døde i juni 1856. På dette tidspunkt var Smetanas hustru Kateřina også blevet diagnosticeret med tuberkulose.<ref Name= Clap22/> I juli 1856 modtog Smetana nyheden om, at hans revolutionære ven Karel Havlíček var død i eksil.<ref Name= Large67> Large, s. 67-69.</ref> Det politiske klima i Prag gjorde ikke situationen bedre; håbet om en mere oplyst regering og sociale reformer efter Franz Josefs tiltrædelse i 1848 var falmet, eftersom den østrigske absolutisme havde fået fornyet kraft under [[baron]] [[Alexander von Bach]].<ref name= Large67/> Trods klaverinstituttets gode ry, blev Smetanas status som koncertpianist generelt anset for at være lavere end samtidiges som [[Alexander Dreyschock]]s.<ref name= Large67/> Kritikerne anerkendte Smetanas "krystalfine touch", der var tættere på [[Frédéric Chopin\|Chopin]] end [[Franz Liszt\|Liszt]], men de mente, at hans fysiske skrøbelighed var en alvorlig ulempe for ham under hans koncerter.<ref name = Large51 /> Han fik dog en væsentlig succes med opførelsen af [[Wolfgang Amadeus Mozart\|Mozarts]] 20. klaverkoncert i d-mol ved en koncert for hundredåret for Mozarts fødsel i januar 1856.<ref name= Large67/> Hans utilfredshed med Prag var voksende, og idet han måske var påvirket af Dreyschocks omtale af de muligheder, der fandtes i Sverige, besluttede Smetana sig for at søge succes dér. Efter at have skrevet til sine forældre, at "Prag ikke havde ønsket at anerkende mig, så jeg forlod det", tog han den 11. oktober 1856 til [[Göteborg]].<ref Name= Ottlov3>{{cite encyclopedia\|last= Ottlová\|first= Marta\|title= Smetana, Bedrich\|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy\|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/\|accessdate= 12. maj 2009\|dateformat= dmy}} (Afsnit 3)</ref> Linje 55: I sommeren 1857 kom Smetana hjem til Prag; Kateřinas helbred var svigtende, og i juni døde Smetanas far, František.<ref>Clapham (1972), s. 25.</ref> I efteråret vendte Smetana tilbage til Göteborg med Kateřina og deres datter Žofie, men først besøgte han Liszt i [[Weimar]]. Anledningen var jubilæumsfesten for [[Goethe]] og [[Schiller]]; Smetana gik til opførelser af Liszts ''[[Faustsymfoni]]'' og det symfoniske digt ''[[Die Ideale]]'', som inspirerede ham meget.<ref name = "Large, s. 79 "> Large, s. 79.</ref> Liszt var Smetanas vigtigste lærer, og han var på dette afgørende tidspunkt i stand til at indgive ham fornyede åndskræfter og hjælpe ham gennem den noget isolerede tilværelse som kunstner i Göteborg.<ref Name= Ottlov3/> I Sverige ~~famdt~~fandt Smetana blandt sine nye elever en ung husmor, Fröjda Benecke, der for en kort tid blev hans muse og elskerinde. Til hendes ære transskriberede Smetana to sange fra [[Franz Schubert\|Schuberts]] cyklus om ''[[Die schöne Müllerin]]'' og transformerede et af sine egne tidlige klaverstykker til en polka med titlen ''Et syn ved ballet''.<ref>Large, s. 80-82.</ref> Han begyndte også at komponere i en mere ekspansiv skala. I 1858 afsluttede han det symfoniske digt ''Richard III'', hans første store orkesterkomposition siden ''Triumfsymfonien''. Han fulgte op med ''Wallensteins lejr'', et stykke, der var inspireret af [[Friedrich Schiller]]s [[Wallenstein]],<ref>Newmarch, s. 60.</ref> og begyndte et tredje symfonisk digt, ''Hakon Jarl'', der var baseret på [[Adam Gottlob Oehlenschläger\|Oehlenschlägers]] tragiske drama.<ref Name= Clap28/> Smetana skrev også en to store klaverværker: ''Macbeth og heksene'' og en etude i C i Liszts stil.<ref name= Large84> Large, s. 84-94.</ref> ==== Tab, nyt ægteskab og tilbagevenden til Prag ====

Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner