Panslavisme: Forskelle mellem versioner

Da Rusland hen imod slutningen af 19. århundrede begyndte at rette sin hovedinteresse mod [[Asien]] og det fjerne østen, svandt for en tid de politiske panslavistiske ideer i betydning. Da imidlertid Rusland efter nederlaget mod [[Japan]] [[1905]] atter begyndte at vende sin opmærksomhed mod det »nærmere østen«, nød de panslavistiske stemninger atter fremme. Denne »neopanslavisme« var delvis af en anden art end den ældre: det Program, som nu fik tilslutning fra vide russiske kredse og langt ind i den liberale lejr, ønskede en føderationsstat af indbyrdes selvstyrende slaviske stater, kun under den russiske stats beskyttelse. Det var et program, som lettere fandt tilslutning hos andre slaviske folk, endog i Polen, men dog ved [[Stolypin]]s despotiske regime atter mistede styrke. I Rusland fik panslavistiske stemninger stærkt udtryk ved [[balkankrigen 1912—13]]. Panslavistisk bestemt var tillige den russiske politik, der efter [[Mordet i Sarajevo|mordet i Serajevo]] bidrog til, at [[1. verdenskrig]] brød ud. Under verdenskrigen forsøgtes panslavinismen udnyttet i den politiske propaganda, men mistede atter betydning under den efterfølgende russiske borgerkrig.

 

 

== Litteratur ==