Skraldning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag) m Præcisering |
Thomas81 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1:
[[Fil:2009 dd day 016.00.JPG|thumb|Spiseligt skrald af forskellig slags i en almindelig container]]
'''Skraldning''' er betegnelsen for at gennemsøge [[affald]], sædvanligvis fra butikker, supermarkeder og lign., med det formål at finde stadig brugbare varer, som oftest madvarer. Ordet bruges oftest som verbum, 'at skralde'. '''Skraldere''' har ofte udviklede politiske argumenter for deres praksis, men det er uklart hvorvidt skraldning har forbindelse til noget bestemt politisk miljø, eller går på tværs af politiske standpunkter. Skraldning har dog i bredere betydning at gøre med såkaldt [[friganisme|frigansk]] praksis. Fænomenet har de sidste år vundet større udbredelse i [[Danmark]], og særligt i de større byer som [[Aalborg]], [[Århus]] og [[København]].
Line 6 ⟶ 5:
[[Fil:2008-freegan-day1.JPG|thumb|Skraldere kan finde mange forskellige varer, og ofte den samme slags i store mængder]]
For udestående er det ikke altid klart, hvorfor nogen vil gennemsøge containere for mad. Personer, der praktiserer skraldning, har dog flere motivationer for deres praksis, og har fremført følgende grunde for skraldning.<ref name=gratismadhvorfor>[http://www.gratismad.com/hvorfor.html Hvorfor skralde?] Gratismad.dk</ref>
* ''Gratis mad''. For nogle er skraldning en økonomisk nødvendighed, da de ikke har råd til at købe ind i [[supermarked]]er. Men for mange er dette aspekt blot en måde at forbruge mindre, ved at gøre brug af ting som andre har smidt ud og derved spare penge. Med et minimalt madbudget behøver de derfor ikke udføre uønsket arbejde, og kan i stedet bruge deres tid på andre beskæftigelser. Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen, opstår der med [[Finanskrisen 2007-2010|den igangværende finanskrise]] nye økonomiske incitamenter for at skralde, : "Jeg tror, vi vil se rigtig mange skraldere de næste par år, fordi flere bliver arbejdsløse eller ikke kan få en praktikplads og får økonomisk motivation"
* ''Miljøvenlighed''. Ved at bruge det som andre smider ud, nedsætter skralderen nødvendigheden af egne indkøb. Samtidigt mener de der skralder, at det giver fokus på samfundets [[overproduktion]], da de bogstaveligt talt finder overproduktionen i [[container]]en.<ref>[http://www.berlingske.dk/danmark/flere-unge-spiser-skrald Flere unge spiser skrald] Berlingske</ref> Af den grund betegner skraldere deres praksis som [[bæredygtighed|bæredygtig]], fordi de udnytter værdi, der ellers ville gå tabt. Skraldningen er for dem en mulighed, at reducere deltagelsen i den konventionelle [[konsumerisme|forbrugsøkonomi]].
* ''Alsidig og overraskende kost''. Skralderne oplever ikke blot en større variation i madvarer, men mulighed for at spise mad, der ellers ville være for dyr.<ref name=metroxleve /> Visse personer der ikke skralder,{{
* ''Et andet blik på sin by''. Skralderne oplever andres færden rundt i byen, som præget af et mere eller mindre fastlagt mønster, der giver en ensformig oplevelse af byen. Ved at bevæge sig gennem baggårde, bagved plankeværker og rundt om hjørner, hævder skralderne således, at nye aspekter af og rum i byen bliver synlige.<ref name=gratismadhvorfor />
Line 23 ⟶ 22:
== Hvorfor maden smides ud ==
{{kilder|dato=Uge 2, 2010}}
Skralderens praksis synliggør, at supermarkeder smider spiselig mad ud. Supermarkederne er dog private virksomheder med [[profit]]interesse og har derfor intet incitament for at den spiselige mad udnyttes. Skraldning er dog ikke ligegyldigt for supermarkederne, men har derimod en negativ effekt: tabt omsætning.
* Der er ikke nok [[efterspørgsel]] på varen. Dette kan betyde, at det koster mere i hyldeplads, end varen selv tjener ind. Det er ikke i supermarkedets interesse at give produktet væk, eller sælge det til kraftigt nedsat pris, da dette vil sænke efterspørgslen på andre varer.
* Der er en ny ordre på vej af samme vare, med friskere [[holdbarhedsdato]]. Da kunderne som regel vælger de varer med friskere holdbarhedsdato, bliver det svært at sælge de ældre varer, selvom de stadig er spiselige. Det bliver da billigere at smide dem ud med det samme, i stedet for at lade dem stå på hylden og tage plads. Et eksempel her er [[Irma (butik)|Irmas]] særlige "Irma-dato", som går forud holdbarhedsdatoen, men alligevel bestemmer hvornår en vare smides ud. I visse tilfælde kan det dog her betale sig for supermarkedet, at sætte varens pris ned med en rabat.
Line 30 ⟶ 29:
=== Reaktioner fra supermarkeder ===
Mange supermarkeder har reageret negativt på skralderne, da det sænker efterspørgslen, og ikke alle skraldere har ryddet op efter sig. Hos Coop Danmark ser man mere positivt på fænomenet: "De unge har en meget sympatisk tankegang og sætter skub i en vigtig debat om overforbrug i vores samfund. De må gerne tage varerne for os".
== Jura ==
Skralder-websiten ''gratismad.com'' vurderer at det ikke er ulovligt at skralde,<ref name=gratismadjura>[http://www.gratismad.com/jura.html Jura] Gratismad.dk</ref>
== Eksterne henvisninger ==
|