Versionen fra 12. maj 2010, 01:33 redigér 80.72.152.135 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. maj 2010, 09:37 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.607 edits m Gendannelse til seneste version ved RibotBOT, fjerner ændringer fra 80.72.152.135 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Kammertonen''' er [[tone]]n enstreget [[tone\|A]], som har [[grundfrekvens]]en 440~~[http://www.pianoservice.dk/Stemmegaffel.html]~~ [[Hz]]. Dette er den mest brugte frekvens for moderne musik, men i en del klassisk musik bruges frekvenser ned til 436 Hz. Kammertonen er lig '''A''', der er den sjette tone i den diatoniske skala udgående fra tonen [[C (tone)\|C]]. Grundtone i A-dur og a-mol. ==Historie== [[Billede:Stimmgabel.jpg\|thumb\|80px\|right\|For at slå kammertonen an, kan man bruge en stemmegaffel~~][http://www.pianoservice.dk/Stemmegaffel.html~~]] ~~][http://www.pianoservice.dk/Stemmegaffel.html]]~~Indtil 1800-tallet har kammertonen varieret meget mellem forskellige egne, forskellige instrumenter og til forskellige tider. Man kan i dag se disse forskelle ved at studere de redskaber, der tidligere blev brugt til stemme efter. Man har f.eks. en [[England\|engelsk]] stemmefløjte, som har sat [[A]] til 380 Hz, mens de orgler, som [[Johann Sebastian Bach]] spillede på i [[Hamburg]], [[Leipzig]] og [[Weimar]], var stemt med [[A]] til 480 Hz; det er en forskel på lidt mindre end to halvtoner. Behovet for standardisere kammertonen, i det mindste inden for en by eller et land, blev efterhånden mere påtrængende, og som et redskab til at fastholde en kammertone blev [[stemmegaffel\|stemmegaflen]] udbredt. Linje 13: I [[USA]] fremkommer der i [[1920'erne]] forslag og lokale beslutninger om at gå over til 440 Hz, og [[1939]] bliver standardiseringen igen taget op på internationalt plan, da man på en konference enes om at foreslå en kammertone på 440 [[Hz]]. Denne anbefaling bliver fulgt af [[International Organization for Standardization]] ([[ISO]]), som fastlægger 440 Hz normen i ISO 16 (''Standard tuning frequency (Standard musical pitch)''). ISO 16 kommer i [[1955]] og er senere blevet opdateret i [[1975]], hvor kammertonens frekvens er blevet fastholdt. Forskellen mellem den nye 440 Hz norm og den tidligere etablerede 435 Hz norm er opstået af måletekniske årsager, idet man udmålte en [[Frankrig\|fransk]] reference-stemmegaffel og fandt, at den i virkeligheden var 439 Hz. Men da 439 er et [[primtal]], kan netop den værdi være teknisk vanskelig, og derfor valgte man en oprunding til 440~~[][http://www.pianoservice.dk/Stemmegaffel.html]]~~. 440 Hz~~][http://www.pianoservice.dk/Stemmegaffel.html]]~~ kammertonen er nu en meget veletableret norm. På trods heraf er der i sidste halvdel af 1900-tallet fremkommet forslag om at bruge 442 eller 444 Hz - en stigning, som er ved at vinde indpas specielt i Østeuropa, hvor man i flere koncertsale har flere [[flygel\|flygler]] med forskellige stemninger. Ved fremførelse af tidlig musik på originalinstrumenter anvender man vanligvis en kammertone, der er en halv tone lavere, dvs. a' = 415,3 Hz. Dette er et moderne kompromis, således at der kan bygges historiske instrumenter, der kan anvendes i flere sammenhænge. Til mere specialiseret fremførelse anvendes også andre kammertoner, fx fremføres tidlig fransk cembalomusik ofte med a' = 392 Hz.

Kammertonen: Forskelle mellem versioner