Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

29 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
en typo + Flertydige WL: LimerickLimerick (by) (2)
m (småret)
m (en typo + Flertydige WL: LimerickLimerick (by) (2))
== Fristaten tager flere byer ==
 
Efter at kampene i Dublin stilnedes spredte konflikten sig til hele landet. Traktatmodstanderne kontrollerede [[Cork]], [[Limerick (by)|Limerick]] og [[Waterford]], som indgik i det de kaldte Munster Republic. Men uden svært artilleri og pansrede enheder var de ude af stand til at føre konventionel krig. Liam Lynch kunne dermed ikke udnytte den fordel det var at kontrollere dette territorium ved krigens start og måtte følge en defensiv strategi. Hans håb var at Munsterrepublikken kunne holde længe nok til at briterne ville genforhandle traktaten.
 
Fristaten kunne let erobre de større byer i løbet af juli og august 1922. Collins, Richard Mulcahy] og Eoin O'Duffy planlagde en landsomfattende offensiv med en kombination af land- og flåde styrker mod [[County Cork]] og [[County Kerry]] i syd og [[County Mayo]] i vest. [[Limerick (by)|Limerick]] faldfaldt [[20. juli]], [[Waterford]] samme dag og Cork [[10. august]]. Endnu et angreb fra havet mod Mayo førte til at også det område kom under Fristatens kontrol. Mens republikanerne forsvarede sig kraftigt flere steder, havde de ingen muligheder til at modstå de regulære styrker med artilleri og panser.
 
Etfer at de større byene var taget, fulgte en periode med [[guerillakrig]] i grevskaberne Cork og Kerry i syd, [[County Wexford]] i øst og [[County Sligo]] og Mayo i vest. Der var også sporadiske kampe ved [[Dundalk]], hvor Frank Aiken ledede den 4. nordlige division af IRA.
18.612

redigeringer