Istedgade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Hejsa (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Christian75, fjerner ændringer fra 83.94.202.36 (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
Linje 3:
'''Istedgade''' (også kaldet ''Strassen''<ref>Evan Bogan: ''"Københavns gadenavne - fra Kokkedal til Karlslunde og Dragør til Værløse"''. 2. udgave. 2003. Afsnittet Øgenavne, s. 335.</ref>) er en gade i [[København]], som begynder ved [[Københavns Hovedbanegård]] og løber parallelt med [[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]] ud til [[Enghave Plads]] og [[Enghaveparken (København)|Enghaveparken]].
Strækningen fra Gasværksvej til [[Enghave Plads]] er rig på forretninger og cafeer. Gaden er sammensat og mangfoldig og er et af de steder i København, hvor der er liv hele døgnet. [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i løbet af de senere år blevet attraktiv for unge og ressourcestærke borgere, oftest [[børnefamilie]]r, der imod tidligere tiders trend har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til [[forstad]] og [[parcelhus]]. Strækningen fra [[Hovedbanegården]] og til [[Gasværksvej]] og sidegaderne er præget af hoteller og butikker, der sælger pornografi og sexlegetøj. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom narkomaner, alkoholikere og hjemløse. Til støtte for disse findes bl.a. [[Mariatjenesten]] ved [[Mariakirken]] og [[Mændenes Hjem (København)|Mændenes Hjem]].
Gadens historie med rod i den klassiske arbejderklasse står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før [[byfornyelsen]] i halvfemserne præget af [[spekulationsbyggeri]] med små lejligheder af dårlig kvalitet og den sociale armod var stor, men sammenholdet var også et andet end i dag{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2009}}. Parolen ''“Istedgade overgiver sig aldrig”'' stammer fra de store folkestrejker i sommeren [[1944]] under [[besættelsen]]. I flyveblade, der blev kastet ud af vinduerne i de øverste lejligheder, hånede man tyskerne med teksten: ''“Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig”''.
| |||