Åbn hovedmenuen

Ændringer

13 bytes tilføjet, for 9 år siden
m
Datomaerker kilder-skabeloner; kosmetiske ændringer
{{eftersyn|<br />'''http://www.information.dk/emne/modernisme''' er et eksempel på ukritisk overtagelse af en kildeløs, ikke-efterset Wikipedia-artikel. &mdash; Se også [[Wikipedia:Landsbybrønden/Information linker til Wikipedia |"Information linker til Wikipedia"]] på Landsbybrønden og artiklen [[DBpedia]]}}
{{kilder|dato=Uge 19, 2010}}
{{Wikify}}
'''Modernisme''' er betegnelsen for en overordnet [[kunstperiode]] (inden for alle kunstarter), der har sin oprindelse i [[moderniteten]]. Den fik sit gennembrud i midten af [[1900-tallet]].
De blandede følelser fandt Baudelaire overalt i moderne menneskers almindelige forhold til hinanden: „Alfonsens vellyst er på én gang i slægt med engelens og ejendomsbesidderens. Barmhjertighed og glubskhed". - „Menigmand er født ildtilbeder. Fyrværkeri, ildebrande, brandstiftere." „I ethvert menneske er der til enhver tid to stridende drifter, den ene mod Gud, den anden mod Satan".
 
I storbyerne ophobes alle disse spændinger og hidses af miljøets anonymitet, kulissekarakter og naturstridighed. [[Metropol]]en er modernismens sted. Her beruses man af indtryk og drukner i fremmedhed: Himlen hvælver sig blussende over feberlysene fra gader og vinduer. Menneskene forvandler sig til [[voksmannequin]]er, og ting bliver behandlet som levende væsner. Fabrikkernes sodede facader, de blanke maskindele og larmen og mylderet på banegårde og torve sanses nervøst i [[Rimbaud]]s og [[Apollinaire]]s digte - de gør sig til ét med tiden og bliver dens talerør.
 
Mallarmé vil derimod bag om det aktuelle og tilfældige, også han er [[febril]] og lidenskabelig, men kold, kold: han reducerer verden ved hjælp af sproget, han vil nå ånden bag materien. I sin [[biedermeier]]stue sidder han og fjerner „vinduets", „spejlets" og „konsollernes" stofkarakter ved at tømme ordene for betydning således at de bliver til ren klang og rent syn, sindets rensede forestillinger, stilhed og intet.
Dette menneskesyn, dette miljø og denne formbevidsthed har været det karakteristiske for m. i det 20. årh., trods skiftende politiske og sociale omstændigheder, trods en ændret tingsverden, trods stadig nye skoler og forfattere. M. er ikke en retning i det sidste århundredes digtning - det er ganske simpelt dens miljø. De vigtigste kunstbevægelser har været præget deraf: [[ekspressionisme]], [[imagisme]], [[dadaisme]], [[futurisme]], [[surrealisme]], [[konkretisme]] osv.
 
Den danske modernisme har tre faser. I [[1920'erne]] og [[1930'erne]] fandtes en håndfuld modernistiske lyrikere: [[Harald Landt Momberg]], [[Jens August Schade]], [[Paul la Cour]] og [[Gustaf Munch-Petersen]]. De udgjorde knap nok nogen gruppe: Momberg og Schade hørte nærmest til i tysk sammenhæng begge var stærkt influeret af ekspressionismen. Paul la Cour opholdt sig meget af perioden i [[Frankrig]] og stiftede bekendtskab med de franske surrealister. Gustaf Munch-Petersen var stærkt påvirket af finlands-svensk modernisme .Alligevel dannede de sammen med [[Ole Sarvig]] i [[1940'erne]] basis for det næste modernistiske fremstød i [[1950'erne]].
 
Denne gang var der tale om en kraftig strømning med mange digtere der benyttede alle genrer selv om lyrikken stadig stod i centrum for interessen - sandt nok var modernisterne ret traditionelle når de udtrykte sig episk og dramatisk. Hovedmændene [[Klaus Rifbjerg]] og [[Villy Sørensen]] redigerede ca. [[1960]] tidsskrift [[Vindrosen]]. Omkring grupperede sig en række lyrikere: [[Benny Andersen]], [[Jørgen Gustava Brandt]], [[Ivan Malinovski]], [[Bundgård Povlsen]], [[Jørgen Sonne]] og [[Jess Ørnsbo]], [[prosaisterne]] var færre: [[Peter Seeberg]] og den sent opdagede [[Albert Dam]].
* [[Postmodernisme]]
{{Commonskat|Modern art}}
{{Link FA|af}}
 
[[Kategori:Stilperioder]]
[[Kategori:Modernisme| ]]
 
{{Link FA|af}}
 
[[af:Modernisme]]
60.454

redigeringer