Parrettåede hovdyr: Forskelle mellem versioner

(omkring 54 millioner år siden). I udseende mindede de om nutidens [[dværghjort]]e: små, kortbenede væsner, der spiser [[blad]]e og de bløde dele af [[plante]]r. I den sene eocæn (omkring 46 millioner år siden) var de tre moderne undergrupper allerede udviklede: [[suina]] ([[gris]]e-gruppen), [[tylopoda]] ([[kamel]]-gruppen) og [[ruminantia]] ([[ged]] og [[kvæg]]-gruppen). Ikke desto mindre var parrettåede pattedyr langt fra dominerende på dette tidspunkt, da de [[uparrettåede hovdyr]] (forfædre til vore dages [[hest]]e og [[næsehorn]]) var langt mere succesfulde og langt talrigere. Parrettåede pattedyr overlevede i nicheroller og beboede marginale [[habitat]]er. Det ervar sandsynligvis på dette tidspunkt at deres konpleksekomplekse [[fordøjelsessystem]] er blevetblev udviklet, hvilket gjorde dem i stand til at overleve på føde af dårligere kvalitet.

Opdukkelsen af [[Græs-familien|græsser]] under den sene eocæn og deres efterfølgende spredning under [[miocæn]] (omkring 20 millioner år siden) indvarslede en stor ændring, da græsser er svært fordøjelige. De parrettåede pattedyr med deres højtudviklede [[mave]]r var bedre egnede til at tilpasse sig til den hårde, [[næring]]sfattige [[diæt]], og de fortrængte relativt hurtigt de uparrettåede pattedyr som de dominerende [[planteæder|planteædendeland]]-levende [[landplanteæder|planteædere]]-levende. Den nu uddøde familie artiodactyla, som udvikledes under miocæn, inkluderede bl.a. arterne [[ampelomeryx]], [[tauromeryx]], [[triceromeryx]] samt andre.