Verners lov: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: es
No edit summary
Linje 1:
'''Verners lov''' eller Vernersk veksel er en lydlov opdaget i 1876 af [[Karl Verner]]. Verners lov opdagedes i 1876 og havde indtil da været en gåde for datidens filologer. Udviklingerne syntes at være én stor sammenblanding af uregelmæssigheder.<br>
 
Verners lov siger, at der i de tryksvage stavelser i [[indoeuropæisk]] udviklede sig følgende lydkorrenspondenser:
Det drejer sig om en række tilsyneladender undtagelser fra [[den germanske lydforskydning]]. De havde irriterede det 19. århundredes sprogvidenskabsmænd, der gerne ville bevise lydlovenes undtagelsesløshed. Det gav derfor Karl Verner stor berømmelse i samtiden, da han var i stand til at bevise, at der ikke var tale om undtagelser, men om en regelmæssige lydudvikling under helt særlige forhold.
* '''p''' > '''v'''; eksempelvis græsk ''hypér'', som svarer til dansk/engelsk ''over''
 
* '''t''' > '''d'''; eksempelvis græsk ''patér'' og sanskrit ''pitár'', som svarer til gotisk ''fadar''
 
* '''k''' > '''g'''; eksempelvis græsk ''markrós'' (lang), som svarer til tysk/dansk ''mager''
Reglen går i al sin enkelthed ud på, at indoeuropæisk *''p'', *''t'', *''k'', *''s'', der regelmæssigt skulle udvikle sig til '''ustemt''' ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'', i stedet bliver til '''stemt''' ''b'', ''d'', ''g'', ''z'', hvis den forudgående vokal '''ikke''' bar accenten i urindoeuropæisk. I indoeuropæisk kunne trykket, accenten, være anbragt på alle stavelser i ordet og varierede alt efter afledning og bøjningsform. Denne accenttype er bevaret i vedisk indisk og på græsk, men på germansk kom trykket i stedet til at ligge fast på den første stavelse i ordet (dog ikke på forstavelser som ''ge-'', ''be-'', ''for-''). Selv om germansk således ikke har bevaret den indoeuropæiske accent, har den imidlertid sat sig et tydeligt spor i den Vernerske veksel:
* '''s''' > '''z/r'''; sanskrit ''áyas'' (metal), latin ''aes'' (kobber), som svarer til gotisk ''aiz'', engelsk ''oare'' og dansk ''ir''
 
* '''p''' > '''b''': f.eks. græsk ''hypér'' (ὑπέρ), sanskrit ''upári'' = tysk ''über'', græsk ''heptá'' (ἑπτά), sanskrit ''saptá'' = gotisk ''sibun'', tysk ''sieben''.
* '''t''' > '''d''': f.eks. græsk ''patér'' (πατήρ), sanskrit ''pitár-'' = gotisk ''fadar'', tysk ''Vater'' (med regelmæssigt *''d'' > ''t'') over for gr. ''phrátor'' (φράτωρ), vedisk ''bhrā́tar-'' = gotisk ''brōþar'', ty. ''Bruder'' (med regelmæssigt *''þ'' > ''d'').
* '''k''' > '''g''': f.eks. græsk ''makrós'' (μακρός) 'lang' = tysk, dansk ''mager'' over for græsk ''dákry'' (δάκρυ) 'tåre'' = dansk ''tåre'', tysk ''Zähre'', eng. ''tear''.
* '''s''' > '''z/r''';: f.eks. sanskrit ''áyas'' ('metal),' (jf. latin ''aes'' ('kobber') = gotisk ''aiz'', som svarergammeldansk til''ēr'' gotisk(heraf ''aizir''), engelsktysk ''oareehern'' og'bronze-', danskengelsk ''irore'' 'malm'
 
Verners lov er til dels blevet udvisket i de yngre germanske sprog på grund af regelmæssige lydudviklinger. I nordtysk, engelsk og nordisk er ''f'' og ''b'' faldet sammen i indlyd (dansk, engelsk ''over''), og i I nordisk er ''þ'' og ''d'' ligeledes faldet sammen i indlyd (dansk ''fader'', ''broder''), på engelsk også foran ''r'' ''father'', ''brother''). En anden kilde til udviskning er analogi, hvor former med Vernersk veksel er blevet omdannet efter beslægtede former uden.
 
På grund af Verners lov var der i en del stærke verber på germansk en veksel mellem ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'' i [[infinitiv]], [[præsens]] og [[præteritum]] ental på den ene side og ''b'', ''d'', ''g'', ''z'' (> ''r'') i [[præteritum]] flertal og [[participium|participiet]] på den anden side. Vekslen kan endnu ses i de ældre sprog, men i de moderne sprog er den normalt ophævet ved analogi. Det urgermanske *''friusan'' : *''fraus'' : *''fruzum'' : *''gafruzanaz'' kunne stadig ses i oldnordisk ''frjósa'' : ''fraus'' : ''frørum'' : ''frørinn'' og oldhøjtysk ''friosan'' : ''frōs'' : ''frorum'' : ''gifroran'', men de nordiske sprog har nu analogisk gennemført ''s'': ''fryse'' : ''frøs'' : †''frøse'' : ''frosset'', hvorimod tysk har gennemført ''r'': ''frieren'' : ''fror'' : ''froren'' : ''gefroren''. I et andet tilfælde har nyhøjtysk ''r'': ''verlieren'', men dansk har lånt ordet i en ældre form med ''s'': ''forlise''.
 
 
== Se også ==
Line 11 ⟶ 21:
 
== Litteratur ==
*Allan Karker, ''Politikens sproghistorie'', København: ([[Politikens Forlag]]) af Allan Karker, ISBN 87-567-5716-6
*N. E. Collinge, ''The Laws of Indo-European'', Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins 1985.
 
[[Kategori:Indoeuropæisk]]