Dommer: Forskelle mellem versioner

En dommer skal være [[jurist]], dvs. cand.jur. fra et af universiteterne i København, Århus, Aalborg eller Odense. Herefter udnævnes sædvanligvis erfarneErfarne embedsmænd fra justitsministeriet eller retsassesorer (en juridisk assistent ved retterne) tiludnævnes hvervetoftest somtil dommerdommere. Dommeren udnævnes af Dronningen efter indstilling fra [[Dommerudnævnelsesrådet]]. Karrieremæssigt har domstolene traditionelt fungeret som et hierarki, hvor dommere først udnævntes til byretterne, dernæstderfra rekrutteredes landsdommerelandsdommerne fraog byretterne, ogderfra igen højesteretsdommere fra landsretterne. I de senere år har man dog tilsigtet, at denneDenne stadig brugte rekrutteringsform suppleres lejlighedsvis med "folk udefra", såsom fremtrædende juridiske forskere og [[advokat]]er.

Udnævnelse til [[landsret]]terne sker i reglen efter en konstitutionsperiode, mens udnævnelsen til højesteretsdommer følger et gammelt system med fire prøvevoteringer (formulering af dom i fire sager), hvor alle andre højesteretsdommere i reglen deltager. Dette gør, at særligtogså Højesteret i nogen grad er selvsupplerende.

Som adskilt [[magtadskillelse|statsmagt]] er det meget vigtigt for alle, at dommere er både personligt og materielt uafhængige. Dette sikres fundamentalt i [[Grundloven]]s § 64, der lyder således:

:''Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ejheller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der er fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.''

Dommere kan altså normalt kun afskediges ved dom, dvs. af deres dommerkollegerkolleger ved [[Den Særlige Klageret]].