Nazistisk arkitektur: Forskelle mellem versioner

[[Adolf Hitler]] beundrede [[Rom|det romerske imperium]] og vidste at nogle gamle tyskere i tidens løbtyske blev en del af det romerske samfund og havde påvirket imperiet., Påmens denromerne anden side blevbetragtede de germanske stammer traditionelt af romerne betragtet som fjender af [[Pax Romana]].

Alligevel anså han romerne for at være et tidligt [[arier|arisk]] imperium og kopierede deres arkitektur på en original måde, som var inspireret af såvelbåde [[neoklassicisme]] somog "alvorlig" [[art deco]], sommertider kaldet "alvorlig" deco og opførte bygninger som kultsteder for nazismen. Han gav også ordre til bygning af en slag sejrsalter, lånt fra grækerne, som ifølge nazistisk teori var insemineretpræget med sæd fraaf de ariske folk. På samme tid, på grund af hansHitlers beundring affor de klassiske kulturer omkring Middelhavet, kunne han ikke isolere og politisere en tysk fortid på samme måde som [[Benito Mussolini]] havde gjort med hensyn til det antikke [[Rom]]. Han måtte derfor importere politiske symboler til Tyskland, og retfærdiggøre deres tilstedeværelse med en opdigtet racemæssig fortid, måtenmyten om at de gamle grækere var blandt tyskernes forfædre - kædet sammen med de samme ariske folk.<ref>[[#Bøger|Scobie 92]]</ref>

Hitlers fantasier om at være grundlægger af et tusindårsrige stemte overens med at [[Colosseum]] blev kædet sammen med evigheden. Hitler forestillede sig, at alle fremtidige [[Olympiske lege]] skulle foregå i Tyskland på [[Deutsches Stadion]]. Det står også klart, at Hitlerhan forventede, at efter at have vundet krigen ville den slagne verden ikke have andet valg end at sende sine atleter til Tyskland hver gang de Olympiske lege blev afholdt. Denne bygningBygningen afspejlede således Hitlers higen efter at dominere verden, længe inden dette mål blev formuleret.<ref>[[#Bøger|Scobie 80]]</ref> Hitler havde som regel en stor tilfredsstillelse ved at se verdensberømte monumenter blive overgået i størrelse af tilsvarendehans tyske.

De fleste regimer, især nye, ønsker at sættepræge etdet fodaftrykområde de behersker både fysisk og følelsesmæssigt på det område de behersker. Den mest direkte måde at gøre noget sådant er ved at opføre bygninger og [[monument|mindesmærker]]. Arkitektur anses for at være den eneste kunstforkunstform, som fysisk kan smelte sammen med omgivelserne og samtidig påvirke folk, som bor i dem. BygningerBeboerne må, som selvstændige objekter, tagestage stilling til afderes indbyggerneliv menssom deselvstændige lever deres livobjekter. På den måde er folk tvunget til at bevæge sig på bestemte måder, eller se på bestemte ting. På den måde påvirker arkitektur ikke blot landskabet, men også stemningen blandthos befolkningen, som den tjener. Nazisterne mente, at arkitektur spillede en nøglerolle i etableringen af deres [[nazisme|nye orden]]. Arkitektur havde en særlig betydning for politikerne, som i lighed med de fleste totalitære ledere forsøgte at få indflydelse på alle aspekter af menneskers liv.<ref name="#Bøger|Taylor 11">[[#Bøger|Taylor 11]]</ref>

Desuden var det tanken, at det ikke blot var storbyerne, men også de små landsbyer, som skulle udtrykke det tyske folks natur, og hvad det havde opnået. Landets udseende skulle ændres. Det var ikke nok at begrænse marxistisk eller liberal arkitektur. De nye bygninger skulle fortælle verden og den ikke-konverterede tysker, at tusindårsriget var kommet. Naturligvis var detDet Tredje rige derforsøgte didaktisk og teatralsk ved at forsøge at påvirke den udenlandske besøgende med sine overvældende repræsentative bygninger.<ref name="#Bøger|Taylor 11"/>

Hitler kunne ganske godt lidtlide de mange teatre, som [[Ferdinand Fellner|Hermann og Ferdinand Fellner]] havde bygget i en [[senbarok]] stil. Han satte pris på de strenge arkitekter i det [[19. århundrede]] såsom [[Gottfried Semper]], som byggede [[Semperoper|operaen i Dresden]], [[Gemäldegalerie Alte Meister]] i [[Dresden]] og hofmuseerne i [[Wien]] samt [[Theophilus Hansen]], som skabte adskillige bygninger i [[Athen]] i [[1840]]'erne og senere i Wien. Han fablede om [[Palais Garnier]], hjemstedet for operaen i Paris, og [[Palais de justice de Bruxelles]] af arkitekten [[Joseph Poelaert]].

I den sidste ende blevforetrak han altid trukket tilbage til opsvulmet [[neobarok]] sådan som [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejser Wilhelm 2.]] havde fostret den gennem sin hofarkitekt [[Ernst von Ihne]].

Grundlæggende var det dekadent barok, som kunne sammenlignes med det romerske imperiums nedgangstid. Inden for arkitekturens rigearkitektur, ligesom indenfor maleri og skulptur, blev Hitler hængende i sin ungdoms verden, tiden fra [[1880]] til [[1910]],. somDen satte sit aftryk på hans kunstneriske smag og hans politiske og ideologiske forestillinger.<ref name=speer7576>[[#Bøger|Speer, Third Reich, 75-76]]</ref>

Føreren havde ikke en bestemt stil,. derDer var ikke nogen officiel arkitektur i Det tredje rige, blot denen neoklassiskeneoklassisk grundform, som blev forstørret, gentaget, forandret og overdrevet, nogle gange indtil det groteske. Hitler satte pris på de permanente kvaliteterkvaliteterne ved den klassiske stil, da dender udgjorde en sammenhæng mellem [[Dorer]]ne og hans egen [[Germanerne|germanske]] verden.

Det ville være en fejl, at prøve at se ind i Hitlers mentalitet efter en ideologisk baseret arkitektur stil. Det ville ikke have væretvære i overensstemmelse med hans pragmatiske tankegang.<ref name=speer7576 />

Nazistisk arkitektur havde tre primære roller ved skabelsen af den nye orden: en [[teater|teatralsk]], en [[symbol]]sk og en [[didaktik|didaktisk]]. Hertil kom, at nazisterne anså arkitektur for enud mådeover at skabe bygninger, som havdehave en funktion, men også tjenteskulle tjene et større formål. F.eks. havde [[Haus der Kunst]] eni funktionMünchen ibåde formden funktion afved at huse kunst,acceptabel mentysk gennem sin form, stilkunst og udformning havde den det formål at være en fællesskabsbygning, som var bygget i en arisk stil, der fungerede som en form for tempel for acceptabel tysk kunst.

Mange nazistiske bygninger var udformet som teaterscener for fællesaktiviteter, rum som var tænkt til at rumme princippernede hvorpåprincipper, den nazistiske ideologi var baseret på. Fra [[Albert Speer]]s tilsyneladende [[ikonoklasme|ikonoklastiske]] brug af [[banner]]e ved [[1. maj]] arrangementerne i [[Lustgarten]], til den nazistiske sammenkædning med traditionerne fra [[ting]]et ønskede nazisterne at kæde sig sammen med en tysk fortid.

Sammenhængen kunne være direkte: en tingplads elleret tingsted var et mødested nær eller på et sted med særlig historisk betydning, som blev brugt til at holde festspil, som havde tilknytning til enden germanskgermanske fortid. DetteDet var et forsøg på at knytte det tyske folk til deressin historie og deressit land. Brugen af tingsteder var tæt knyttet til 'Blut und Boden' -tankegangen i nazistisk ideologi, som drejede sig om den ret, som dealle med tysk blod havde til at bo på tysk landjord. Tingstedet rummede visse strukturer, som ofte omfattede naturobjekter såsom sten, og var mestom muligt bygget ind i en naturlig ramme. Disse strukturer blev bygget indenforinden for rammerne af det klassiske græske teater, i overensstemmelse med en struktur fra en historisk kultur, der blev anset forkaldt arisk. Denne understregningUnderstregningen af en fysisk sammenhæng mellem fortiden og nazismen hjalp med til at legitimere det nazistiske syn på historien, og endda det nazistiske regime selv. Alligevel varblev tingstedsbevægelsentingstedbevægelsen ikke en succes.

Sammenkædningen kunne også være indirekte. [[1. maj]] festlighederne i [[1936]] i Berlin foregik i en Lustgarten, som var blevet omformetombygget til en scene. Denne omformning var ikke en standardudsmykningudsmykning til et bestemt sted, men etablering af et nyt anonymt, rent kubeformet rum, som havdevar frigjort sig selv fra Berlins umiddelbare fortid, kirken og monarkiet, men stadig havde en forbindelse til en tidlig græsk fortid. Dette var ganske enkelt skabelsen af et nyt ceremonielt sted i direkte konkurrence med [[Berliner Stadtschloss|det tidligere kongeslot]] og [[Altes Museum]], som begge selvendnu i 1930'erne var symboler på et kongeligt Berlin. Symbolismen var klar,: enhver taler ved en begivenhed kom til at stå foran Altes Museum, som husede Tysklands klassiske samling og kun kunne ses gennem nazistiske bannere. Der var en forbindelse mellem den nye orden og den klassiske fortid, men den nye orden var det altoverskyggende.

Nazisterne ville smede et fællesskab ved hjælp af arkitektur og skabte en scene for oplevelsen af dette fællesskab. Disse bygninger var også alene for det tyske folk,. denDen store hal i Berlin var ikke et overnationaltinternationalt Folkets Hus, som dem der blev bygget i Sovjetunionen, men den scene hvor titusinder af genopladede borgere ville træde ind i en højtidelig mystisk forening med [[Hitler|Føreren]] af den [[Tyskland|tyske nation]]. Den blotte størrelse af scenen selv, ville forøge betydningbetydningen af det, som blev sagt.

Hvordan disseDisse scener blev udformet var også et spørgsmål, frasom de mest prosaiske bygninger til de største. fortællerDen den form og stil, som blev anvendt, fortæller en masse om og er symboler på dedem, som byggede dem og hvorfor de byggede dem. Bygninger af denne type opstår af og til ved et tilfælde; men de arkitektoniske stilarter tiltaler smagen hos dem som byggede eller betalte for bygningen. De fortæller også om smagen i den generelle arkitektoniske bevægelse i tiden og de lokale påvirkninger. Nazistiske bygninger var udtryk for essensen i bevægelsen, og blev bygget som en nationalsocialistisk bygning skulle se ud, uanset hvilken stilart, der blev brugt.

Det er vanskeligt at afgøre hvad nationalsocialisterne anså for at være nazistisk arkitektur. De forskellige ledere havde forskelligt syn og smag. ogFremmede kommentatorer ser den samme stil på forskellig måde. [[Roger Eatwell]] ser det format, der blev anvendt ved partimøderne i Nürnberg som en blanding af katolsk ceremoni og venstreorienteret ekspressionistisk form og lys, mens sir [[Nevile Henderson]] så en katedral af is. På den anden side,Men hvis en bygning var tegnet og bygget med anvendelse af den nazistiske version af hvad der var tysk, blev det betragtet som nazistisk arkitektur.

Den folkelige stil blev fortrinsvis anvendt på landet til boliger eller lokale bygninger såsom [[Ordensburg Krössinsee|Ordensburg i Krössinsee]], murene og vagttårnene ved koncentrationslejrene i [[Flossenbürg]] [[Mauthausen-Gusen]]. Den skulle også anvendes på nye byer på landet, da den repræsenterede en [[myte|mytisk]] [[middelalder]]lig tidsalder, hvor Tyskland var fri for fremmed og [[kosmopolitisk]] indflydelse. Denne stilartDen blev også i mindre omfang benyttet på bygninger med moderne anvendelser såsomsom udsendelse af vejrudsigter og administrationsbygningen for postvæsenet.

Det meste nazistiske arkitektur var hverken ny i stil eller koncept, og det var heller ikke tænkt at skulle være detmeningen. Selv en kursorisk gennemgang af planernePlanerne for Berlin finder analogier overalt i verden. Lange boulevarder med vigtige bygninger langs dem kan man finde i de geometriske vejnet i [[Washington DC]] og [[New York]], [[The Mall]] og [[Whitehall]] i [[London]] og bourevarderne i [[Paris]]. Store kupler finder manfindes på bygninger i Mogulernes rige i [[Indien]], [[Kongressen]]s bygning i Washington, [[Pantheon]] og [[Peterskirken]] i [[Rom]]. Selv '[[Kraft durch Freude]]' feriebyen [[Prora]] er ikke ganske uligligner de bygninger, som [[Le Corbusier]] forestillede sig i sin 'By med tre millioner indbyggere'. Etablering af et formelt regeringskvarter udenfor centrum af en gammel by eller helt for sig selv, var blevet almindeligtalmindelig i [[1930'erne]]. Hermed ikke sagt, at deres planer simpelthen var et forsøg på at kopiere andre, men at deNazisterne fulgte et mønster, som allerede var etableret rundt omkring. De anvendte former kan være inspireret af andre planer for genudvikling af byer, såsom [[Edwin Lutyens]]' [[Delhi]], [[Daniel Burnham|Burnhams]] [[Chicago]] eller endda [[Walter Burley Griffin]]s [[Canberra]].

[[Nazisme]] ses ofte som anti-moderne og [[Romantikken|romantisk]] eller for at have en pragmatisk villighedvilje til at bruge moderne midler ved forfølgelsen af anti-moderne mål. Dette fortolkerforklarer den nazistiske antipati overfor stilarter såsomsom [[Bauhaus (skole)|Bauhaus]] som en generel antipati overfor alle moderne stilarter. DetteDen var fortrinsvis baseret på hvad Bauhaus og andre blev anset formentes at repræsentere, såsom: udenlandskUdenlandsk indflydelse som [[Weimar-republikken]]s dekadence. Fraværet af detaljer i menneskelig skala eller glatteglat ydrer kan have skabt en overvældende effekt, menog denne stilden var almindelig fra [[1910'erne]] og fremad. Denne moderne indgangsvinkel var ikke begrænset til neoklassiske bygninger i bymidter, men blev også brugt i bygninger i folkelig stil såsom Ordensburg og tankstationer ved motorvejene.

Den [[neoklassicisme|neoklassicistiske]] stil var ikke ny på det tidspunkt. Den var solidt forankret i tiden. Speers stil var en assimilering af [[1930'erne]] stil i offentligt byggeri, som blev anset for at være en moderniseret [[klassicisme]]. DetteDet er i direkte modstrid med [[Peter Adam]]s forsøg på at adskille nazistisk kunst fra tidsånden og betragte den som noget, der kun kan ses i lyset af [[Auschwitz]]. Det er et forsøg på at skabe en underfortsået tese om, at grimme regimer må skabe grimme bygninger, og at alt hvad de frembringer, må være ondt eller dårligt. Virkeligheden var, at ødelæggelse for at bygge op på ny var en standard polemisk handlingstandardhandling blandt modernisterne. og at deDe stilarter, der blev valgt, ikkelignede var ulig dedem, som blev brugt i tiden. At kritisere Speers arkitektoniske stil vil være at kritisere bygninger, der blev bygget over hele verden på daværendeden tidspunkttid. I det sidste ende var nazistisk arkitektur ikke skabt for at glæde øjet, men for at opfylde sit formål.

[[Adolf Hitler|Hitler]] anså tidligetidligre tiders bygninger for at være direkte afspejlinger af den kultur som skabte dem og måden, de var de blev skabt på. Hitler troede på, at de kunne bruges af mennesker til at overføre sinderes tid og dens tidsånd til fremtiden, og at i nutiden var de monumentale bygninger alt, hvad der behøvedes, for at erindre folk om de store historiske epoker. Nazistisk arkitektur skulle tale til fremtidens Tyskland århundreder fremme i tiden.