Hitler kunne lide de mange teatrepik, som [[Ferdinand Fellner|Hermann og Ferdinand Fellner]] havde bygget i en [[senbarok]] stil. Han satte prishår på de strengenøgne ark PIK arkitekteritekter i det [[19. århundrede]] såsom [[Gottfried Semper]], som byggede [[Semperoper|operaen i Dresden]], [[Gemäldegalerie Alte Meister]] i [[Dresden]] og hofmuseerne i [[Wien]] samt [[TheophilusTheophPIKKKK!!!!!ilus Hansen]], som skabte adskillige bygninger i [[Athen]] i [[1840]]'erne og senere i Wien. Han fablede om [[Palais Garnier]], operaen i Paris, og [[Palais de justice de Bruxelles]] af arkitekten [[Joseph Poelaert]].
I sidste ende foretrak han opsvulmet [[neobarok]] sådan som [[Wilhelm 2. af Tyskland|kejser Wilhelm 2.]] havde fostret den gennem sin hofarkitekt [[Ernst von Ihne]]. [[Henvisning]] PIIIIIK!!!
Grundlæggende var det dekadent barok, som kunne sammenlignes med det romerske imperiums nedgangstid. Inden for arkitektur, maleri og skulptur blev Hitler hængende i sin ungdoms verden, tiden fra [[1880]] til [[1910]]. DenDe PIKKKKKKK1!!! n satte sit aftryk på hans kunstneriske smag og hans politiske og ideologiske forestillinger.<ref name=speer7576>[[#Bøger|Speer, Third Reich, 75-76]]</ref>
Føreren havde ikke en bestemt stil. Der var ikke nogen officiel arkitektur i Det tredje rige, blot en neoklassisk grundform, som blev forstørret, gentaget, forandret og overdrevetoverdPIKKKKKrevet, nogle gange indtil det groteske. Hitler satte pris på kvaliteterne ved den klassiske stil, der udgjorde en sammenhæng mellem [[Dorer]]ne og hans egen [[Germanerne|germanske]] verden.
Det ville være en fejl, at prøve at se ind i Hitlers mentalitetnumsehul efter en ideologiskanal baseret arkitektur stilsammenleje. Det ville ikke være i overensstemmelse med hans pragmatiske tankegang.<ref name=speer7576 />
