Versionen fra 18. apr. 2010, 17:47 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot:Flyt defsortdel ud af skabelon FD - hensyn til WPCW fejl 37 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. maj 2010, 18:20 redigér fjern redigering 85.24.41.71 (diskussion) →‎Teorier og idéer Gå til næste forskel →
Linje 23: Durkheim insisterede desuden på, at et samfund var mere end summen af dets dele. Derfor fokuserede han - i modsætning til [[Max Weber]] - ikke på, hvad der motiverede individuelle menneskers handlinger, men mere på studiet af [[sociale kendsgerninger]]. En term, som han indførte til at beskrive fænomener, som har en eksistens i sig selv og som ikke er bundet til individuelle menneskers handlinger. Han mente således, at sociale kendsgerninger har en uafhængig eksistens, større og mere objektiv end handlingerne hos de individuelle mennesker, der udgør samfundet. Sociale kendsgerninger, mente han, kan desuden kun forklares på baggrund af andre sociale kendsgerninger. I ~~hans~~sin udgivelse fra 1893, ''Om den sociale arbejdsdeling'', undersøgte Durkheim, hvordan [[social orden]] bliver opretholdt i forskellige typer af samfund. Han fokuserede på [[arbejdsdeling]]en og undersøgte hvordan den ændrede sig fra det [[traditionelt samfund\|traditionelle samfund]] til det [[moderne samfund]]. Forfattere før ham (fx [[Herbert Spencer]] og [[Ferdinand Tönnies]]) argumenterede for samfundsudviklingen som værende en slags [[evolution]] i stil med levende organismers bevægelse fra simple størrelser til at ligne avancerede maskiner. Durkheim vendte så at sige disse forfatteres argumentation om og indskrev sig således den voksende masse af [[socialdarwinisme\|socialdarwinistiske teorier]]. Han mente således, at det traditionelle samfund var mekanisk og holdt sammen af den kendsgerning, at alle var mere eller mindre ens og derfor havde meget tilfælles. I Durkheims argumentation er der i det traditionelle samfund en "fælles bevidsthed", der indfanger individets bevidsthed; Sociale normer er stærke og social adfærd er reguleret til at passe ind i den fælles bevidsthed. I et moderne samfund så Durkheim den komplekse arbejdsdeling som resulterende i en organisk solidaritet. Forskellige specialiseringer i arbejdet og forskellige sociale roller skaber afhængigheder, som binder folk til hinanden, fordi man ikke længere selv er i stand til at udfylde alle sine behov. I traditionelle, mekaniske samfund lever bønder sammen i små selvforsynende fællesskaber, som hver især er bundet sammen af en fælles arv og et fælles arbejde. I moderne organiske samfund tjener arbejderne [[penge]] og må stole på andre mennesker, som er specialiseret i fremstillingen af andre produkter, for at få opfyldt sine behov. Resultatet af en stigende arbejdsdeling er ifølge Durkheim, at individuel bevidsthed fremkommer adskilt fra fælles bevidsthed; og fra tid til anden er i konflikt med en fælles bevidsthed.

Émile Durkheim: Forskelle mellem versioner