Judasbrevet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot:Fjern pipe i http-link; kosmetiske ændringer |
Judas 18 citerer 2 Pet.3:3 |
||
Linje 160:
== Detaljer ==
=== Sammenhængen med Andet Petersbrev ===
Som allerede nævnt er der store lighedstræk i brevet til Anden Petersbrev. Særlig kapitel to og Judasbrevet vers 3-16 har så store lighedstræk at den ene nødvendigvis må være en form for fri kopi af den anden. På den anden side så indeholder Judasbrevet adskillige uafhængige elementer, og [[kontekst]]en i de to breve er på mange måder forskellige. Spørgsmålet er så, hvordan de to skrifter forholder sig til hinanden, og hvilke af disse to skrifter der kommer først. Dette spørgsmål er ikke afgjort, men de fleste moderne forskere hælder til, at Judasbrevet er det ældste, men den modsatte opfattelse er også blevet fremlagt af fremtrædende personligheder.
Men * * Judas 1:18 thi de '''sagde''' eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
En tredje mulighed er, at begge breve bygger på en særlig fast advarselstradition (skriftligt eller mundtligt) om vranglærere, som begge breve så uafhængigt af hinanden benytter sig af.<ref> Reicke 189-190, Lawlor 148 </ref>
{| border="1" cellspacing="0" align="center"
|+ ''Tabel II: Oversigt over sammenhængen mellem Judasbrevet og Anden Petersbrev''.
Line 222 ⟶ 228:
[[Den etiopisk-ortodokse kirke]]s [[Gamle Testamente]]. Skriftet er en [[apokalyptik|apokalypse]], der er tillagt den bibelske person [[Enok]], som ifølge [[Første Mosebog]] var det syvende slægtsled fra [[Adam]] og som vandrede med Gud, hvorefter Gud tog ham bort, højst sandsynlig ved en eller anden form for himmelfart. Dateringen af skriftet er svær, med sandsynligvis mellem 166-110 f.Kr. Nogle mener dog meget senere, da der eventuelt kan spores kristen påvirkning i skriftet. Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er et kristent, men derimod et klart jødisk skrift.
Judasbrevet har flere hentydninger til Enoksbog, heriblandt særligt i vers 15, der nærmest er et direkte citat fra 1 Enok 60,8 og 1,9
1 Enok 60,8 "Enok, den syvende fra Adam" og
1 Enok 1,9 "Og se! Han kommer med titusinder af hellige for at holde dom over dem, og han vil tilintetgøre de ugudelige og gå i rette med alt kød for alt, hvad synderne og de ugudelige har gjort og begået af ugudeligt mod ham."
1 Enok 1:9 Enoch er selv en udvidelse af ord Moses, og ikke af Enok:<ref>Nickelsburg ''1 Enoch''</ref>
* 5 Mosebog 33:2 Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
==== Moses himmelfart ====
[[Origenes]] hævder, at Jud 9 referer til en jødiske fortælling, der beretter hvordan Satan ved Moses' død gjorde et sidste forsøg på at hævde sin magt og kræve Moses' lig, ved at anklage Moses for mordet på en egypter. [[Ærkeenglen Mikael]] gør derimod [[Satan]] tavs med ordene "Herren straffe dig", og redder dermed Moses' legeme og retfærdiggør Moses som Guds tjener.
Selve historien er sammenfattet er forskellige jødiske kilder fra tiden både før og efter Judasbrevets afskrift. Derimod er den kilde, som Juda har brugt sandsynligvis en nu en tabt afslutning til det pseudepigrafiske skrift [[Moses' himmelfart]]. Skriftet er en apokalyptisk fremstilling af Israels kommende skæbne helt frem til [[eskatologi|tidernes ende]], men da afslutningen mangler kan det ikke med sikkerhed siges, om det virkeligt er dette skrift, der benyttes af Judas. <ref>
=== Engle ===
Line 246 ⟶ 253:
Judasbrevets virkningshistorie er langt fra stor, og skriftet er blandt de mindst læste af Bibelens skrifter. Skriftet er småt, og selvom det traditionelt er blevet set som et brev af Jesu egen bror, så har sandsynligvis også Judas' perifere betydning for kirken nok haft indflydelse på den manglende brug af skriftet i kirken og dogmatikken. I [[Den Danske Folkekirke]] bruges for eksemplet kun en eneste tekst fra dette skrift til gudstjenesten og det er en episteltekst til 17. søndag efter [[trinitatis]] efter anden tekstrække. Teksten er taget fra Judas sidste del, vers 20-25, og evangelieteksten til samme dag fra [http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt9,9 Matthæus 9,9-17] kan heller ikke knyttes umiddelbart til Judasteksten <ref> Den Danske Salmebog 2002, side 1262 </ref>.
I andre lande har betydningen af citatet fra [[Første Enoksbog]], været årsag til at den etiopisk-ortodokse kirker har taget dette pseudopigraf ind i deres kanon. Derudover har brugen af ordet kærlighedsmåltid haft en betydning for afslutningen på den Den ortodokse kirkes afslutning af gudstjeneste i Chrysotemos-liturgien der bruges til hver højmesse, bortset fra i fasten.
Også opfattelsen af engle har givetvis ligeledes haft betydning for tanken om de [[faldne engle]], som findes i den kristnes opfattelse af engle og dæmonverdenen.
== Referencer==
<references/>
== Litteratur ==
=== Kilder ===
| |||