Vandløb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flytter {{commonscat}} op til Eksterne henvsninger –fjern gerne hvis det gamle layout var pænere; kosmetiske ændringer
m Flertydige WL: drændræning, markmark (jordbrug)
Linje 15:
 
Her i landet er der en række grupper med interesse i landets vandløb.
* [[landmand|Landmænd]] har interesser i vandløb som steder, hvor de kan komme af med overskydende vand fra markerne, specielt i forbindelse med [[dræning|dræn]].
* [[Miljø]]folk har interesse i vandløb som [[habitat|levested]] for mange af landets dyr og planter.
* Vandløbene er en del af [[landskab]]et og har interesse som sådan.
Linje 34:
En å kan inddeles i tre dele. Den øvre, mellemste, og nedre å. Den øvre å er der hvor åen udspringer, og dette stykke kaldes også kildebækken. Den mellemste å er det man normalt ser som en å der løber ganske almindeligt og snoet gennem landskabet, og den nedre å er en del af åen der kan have karatestik som der minder om en flod.
 
Kildebækken er som sagt der hvor åen udspringer, det kan være i form af for eksempel en [[kilde]] eller ved at drænvan] ledes ud i en grøft fra en [[mark (jordbrug)|mark]]. At vandet i starten af en å ofte rinder meget hurtigt på et lille område gør at vandet bliver meget [[ilt]]et. Derudover er det ofte [[sump]]et hvor vandet kommer op. Det gør at der bliver en meget tæt bevoksning af [[vegetation]] omkring åen. Åen overbevokses altså af bredplanterne. Disse skygger for vandet, så der ikke kan gro planter nede i vandet, og hvis der skulle ske at være et sted hvor der kan komme [[sollys]] ned i vandet vil det ofte kun være mikroskopiske planter i form af [[alger]], der gror dernede. Når planterne dør, lander de i vandet og er nu føde for åens [[nedbryder]]e. Der bliver tilsat næring til åen. Når disse nedbrydere [[fordøjelse|fordøjer]] planterne aflejres [[sedimenter]]ne på bunden af åen. I kildebækken er [[ilt]]forholdene ofte meget gode, da der oftest er meget [[turbulens]] i vandet, og der derfor kan blande sig med [[ilt]]en. Det er oftest her der er mest bevoksning omkring åen, og der er derfor også her hvor der tilføres mest næring.
 
På den mellemste del af åen, som er der hvor der tilføjes mere vand til den, er der ikke en nær så stor bred[[vegetation]] som i forhold til i kildebækken. Der kan derfor komme [[lys]] ned i vandet, og det gør at der kan gro planter i vandet. Der er altså specielt mange [[alger]] i vandet her. På de steder hvor der ikke er dannet snoninger på åen på grund af aflejringer, vil der dannes [[stryg]]. Stryg er et sted på en å hvor gruset vaskes rent. Her er der ofte også meget lavvandet og da gruset er vasket rent her vil der også her blive danner [[turbulens]] i vandet, go [[ilt]] vil igen blive tilføjet. Jo mere [[turbulens]] der er, jo bedre er [[ilt]]forholdene. Her er planternes dannelse af [[ilt]] i form af [[fotosyntese]] meget vigtig for åen, da der kan tilføjes meget [[ilt]] til åen i løbet af dagen. Men når det bliver mørkt, vil dyrenes, platernes og bakteriernes [[respiration]] gøre [[ilt]]forholdene dårlige. Der er derfor vigtigt med mange planter langs åen.