Otte Krumpen: Forskelle mellem versioner

 

Otte Krumpen nævnes første gang [[1514]], da han bar kronen ved [[Christian 2.]]s kroning. Han var i [[1520]] anfører for den danske hær i [[Sverige]]. Han sejrede over [[Sten Sture den yngre|Sten Sture]] ved [[Bogesund]], blev såret i slaget ved [[Uppsala]] og modtog [[ridderslag]]et af kongens hånd efter [[Stockholm]]s overgivelse. Året efter blev han [[høvedsmand]] på [[Helsingborg]] og afværgede [[1522]] i denne stilling [[Lübeck|lybækkernes]] forsøg på landgang ved [[Råå]]. Han forlenedes nu med [[Tranekær Len|Tranekær]], sluttede sig til [[Frederik 1.]] og optoges i [[rigsråd]]et. Med megen dygtighed førte han [[1525]] et tog til [[Gotland]], som han fratog [[Søren Norby]]. Under [[Grevens Fejde]] overgav han Tranekær uden modstand til [[grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffers]] udsendinge og blev snart grevens [[lensmand]] på [[Ålholm]]. Siden førtes han som fange til [[Mecklenburg]] og fik efter sin hjemkomst kun med besvær [[Christian 3.]]s tilgivelse. Han optoges i [[1542]] atter i rigsrådet, fik forskellige indbringende [[len]] og udnævntes endelig [[1554]] til ''Rigens [[Marsk]]''. På grund af sin høje alder vægrede han sig under [[Den Nordiske Syvårskrig|Syvårskrigen]] ved at føre hæren. Han døde [[1569]] som den sidste af sin slægt.

 

{{Salmonsens}}