Jesuiterordenen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎"Iesu Societas" i dag: {{POV}}, {{km}} og div småret
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
Linje 22:
{{POV afsnit}}
[[Fil:Adolfo Nicolas, Sup. Gén.jpg|thumb|150px|Generalordenprovsten Adolfo Nicolás]]
Jesuiterordenen har altid været indflydende på en meget stille måde, både i politik og i [[Romerskkatolicisme|Kirken]], hvilket har dannet meget misundelse gennem tiderne, men også i dag, især iblandt deres kammerater af andre ordener og medlemmer af [[Romerskkatolicisme|Kirken]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} Det har nogle gange måtte betyde hårde tider for ordenen, og endda en ophævelse.
 
''Jesu soldater'' som jesuiterne ofte bliver kaldt, blev i starten dannet for at beskytte [[Romerskkatolicisme|Kirken]] imod [[Protestantisme]]n og bevare de troende i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]]. Ifølge [[Ignatius Loyola|Sankt Ignatius]] var opdragelsen disse "soldaters" vigtigste våben, hvilket har ført til en stærk tradition af jesuiterskoler rundt om verden.
 
Jesuiterne har i dag ikke så meget magt i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]], som de har haft, mest fordi de sidste paver ikke har været særlig gode venner med dem.{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} [[Pave Benedikt 16.|Benedikt XVI]] har tilgængeld vist sig positivt overfor jesuiterne{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}}. Alligevel er ordenens "general" igennem tiderne altid blevet kaldt for "[[Den Sorte Pave]]", på grund af hans store indflydelse og på grund af, at jesuiternes ordensdragt er sort. Den nuværende Sorte Pave er spanieren [[Adolfo Nicolás]].
 
Jesuiternes intellektuelle kamp imod [[Protestantisme]]n endte for længe siden. I dag er jesuiterne et stort eksempel på [[økumeni]]{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} og har i dag, udover skoler og universiteter i [[Vesten|den vestlige verden]], en lang række missioner i Sydamerika, Afrika og især i Indien, hvor der bliver bygget skoler og andre velgørenhedsbygninger, udover at lære de infødte om Jesus og Evangeliet med deres eget liv som eksempel. Alt i samarbejde med andre munke- og nonneordener fra [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]]. Man kan udpege at næsten 200 nye munke, der ville ind i ordenen i 2007 kom fra Indien.
 
Ordenens medlemmer er ikke kendt for at have et fredeligt liv inde i et kloster, men for at være sammen med den fattigste del befolkningen, hjælpe dem og uddanne dem.{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} Denne radikale måde at leve Jesus ord på har skabt meget polemik inden i Kirken, eftersom jesuiterne faktisk leder den progresistiske fløj i [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]].{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} [[Befrielsesteologi]]en, forsvar af [[homosexualitet|homoseksuelle]] og "[[feminisme|feministiske]]" idéer inden for [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]] er noget den såkaldt "kirkelige højrefløj" ([[Opus Dei]], [[Neokatekumenalske Vej]]...) der lige nu har meget stor magt i [[Romerskkatolicisme|Kirken]], ikke kan lide.{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}}
 
Jesuitterne viser under alle omstændigheder altid sin trofasthed til [[Pave]]n,{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}} som de altid skal forsvare og beskytte. Enhver munkeorden har tre klosterløfter: ''lydighed'', ''fattigdom'' og ''kyskhed'', men jesuiterordenen har siden de blev skabt haft et fjerde klosterløfte: ''lydighed til Paven'' "Circa Missiones"<ref> Den sidste mission jesuiterne har fået fra Paven er at kæmpe imod [[ateisme]]n, under [[Pave Paul 6.|Pave Paul VI]]</ref>, som siger:
 
{{citat|Soldat for Gud under korsets flag og kun tjene Vorherre og Kirken, hans Kone, under den Romerske Pave, Kristus Vikar på Jorden}}
 
Jesuiterne er derfor altid bundet til [[Romerskkatolicisme|Den Katolske Kirke]], og er i dag flittige under store beskyldninger, angreb og pres fra deres egen [[Romerskkatolicisme|Kirke]], men optræder som altid ved disse stunder uden at kny, diskrete, lydige i deres løfter og tavse i deres arbejde, imens de venter på deres tur.{{kmkilde mangler|dato=Uge 20, 2010}}
 
I dag er jesuiterordenen, sammen med [[Franciskanerordenen]], én af de største munkeordener i den [[Romerskkatolicisme|Romerskatolske Kirke]], med næsten 20.000 munke rundt om kloden.