Narva: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
genindsætter |
||
Linje 4:
Ca. 95% af byens indbyggere er russere (idet byens estiske befolkningsdel, der var flygtet under [[2. verdenskrig]], i [[Sovjetunionen|Sovjettiden]] ikke havde lov at vende tilbage), men mange taler dog også [[estisk (sprog)|estisk]]. De mest udbredte fremmedsprog er [[engelsk (sprog)|engelsk]] og [[tysk (sprog)|tysk]].
Historisk var Narva en vigtig by i både det danske (1219-1346) og det svenske (1561-1710) østersørige, og i perioden herimellem for [[Den Tyske Orden]]sstat, idet Narvafloden markerer grænsen mellem [[Rusland]] og Vesteuropa. Således er de ældste dele af byens grænsefæstning, '''Hermanni Linnus''' (tysk: '''Hermannsfeste''') fra den danske tid. Ved Narva udspillede sig under [[Store Nordiske Krig]] [[Slaget ved Narva]] i [[1700]]. Her besejrede den svenske hær med taktisk overlegenhed en langt større russisk styrke. Fire år senere erobrede russerne dog Narva og lagde herved grunden til godt 200 års russisk dominans i [[Baltikum]].
Narvas gamle by var før [[2. verdenskrig]] en af verdens smukkeste [[barok]]byer, men blev
Narva har siden 1857 været hjemsted for tekstilindustri i form af '''Kreenholm Manufaktur''', der i dag er svenskejet og er en af Europas største tekstilindustrier. Byens industri har til stadighed udnyttet vandkraften fra Narvafloden.
|