Narva: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
genindsætter
fed -> links
Linje 4:
Ca. 95% af byens indbyggere er russere (idet byens estiske befolkningsdel, der var flygtet under [[2. verdenskrig]], i [[Sovjetunionen|Sovjettiden]] ikke havde lov at vende tilbage), men mange taler dog også [[estisk (sprog)|estisk]]. De mest udbredte fremmedsprog er [[engelsk (sprog)|engelsk]] og [[tysk (sprog)|tysk]].
 
Historisk var Narva en vigtig by i både det danske (1219-1346) og det svenske (1561-1710) østersørige, og i perioden herimellem for [[Den Tyske Orden]]sstat, idet Narvafloden markerer grænsen mellem [[Rusland]] og Vesteuropa. Således er de ældste dele af byens grænsefæstning, '''[[Hermanni Linnus''']] (tysk: '''Hermannsfeste''') fra den danske tid. Ved Narva udspillede sig under [[Store Nordiske Krig]] [[Slaget ved Narva]] i [[1700]]. Her besejrede den svenske hær med taktisk overlegenhed en langt større russisk styrke. Fire år senere erobrede russerne dog Narva og lagde herved grunden til godt 200 års russisk dominans i [[Baltikum]].
 
Narvas gamle by var før [[2. verdenskrig]] en af verdens smukkeste [[barok]]byer, men blev udslettet af russiske bombardementer i slutningen af krigen, da estiske frivillige sammen med nazister nægtede at nedlægge våbnene og overgive sig til russerne. I [[Sovjetunionen|Sovjettiden]] blev byen genopbygget med betonbyggeri. Kun rådhuset er genopbygget i oprindelig stil. Byens voldanlæg med bastioner er dog bevaret.
 
Narva har siden 1857 været hjemsted for tekstilindustri i form af '''[[Kreenholm Manufaktur''']], der i dag er svenskejet og er en af Europas største tekstilindustrier. Byens industri har til stadighed udnyttet vandkraften fra Narvafloden.
 
Den verdensberømte [[skak]]spiller [[Paul Keres]] (1916-1975) var født i Narva.