Europæisk integration: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 8:
Tanken bag etableringen af et tættere europæisk samarbejde var, at de resurser, der havde været afgørende for verdenskrigene - [[kul]] og [[stål]] - ikke længere skulle kontrolleres nationalt, men på europæisk plan for på den måde at sikre varig fred i verdensdelen. Fokus var derfor på at få fjernet hindringer for [[frihandel]] mellem landene og etablere et [[Fællesmarkedet|fælles marked]]. Det skete i 1958 ved etableringen af [[Det Europæiske Økonomiske Fællesskab]] og [[Det Europæiske Atomenergifællesskab]]. [[Det indre marked]] blev formelt gennemført i [[1992]], men er stadig ikke komplet; bl.a. eksisterer der ikke et egentligt indre marked for [[finans]]ielle ydelser.
 
Europarådets vigtigste resultater er etableringen af [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]] i [[1950]] og med den [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] i Strasbourg, der er [[de facto]] er højeste retsinstans for [[menneskerettighed]]er og grundlæggende rettigheder. Mens Europarådet hovedsagligt står for den juridiske del af den europæiske integration, er det kulturelle aspekt varetaget gennem Kulturkoventionen fra [[1954]] og senere konvektioner om anerkendelse af uddannelser og eksamensbeviser fra [[universitet]]erne og beskyttelse af [[minoritetssprog]]. Efter [[Berlinmuren]]s fald fik tidligere [[kommunisme|kommunistiske]] lande i [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]] mulighed for at blive medlem af Europarådet, der nu består af 47 lande i Europa med undtagelse af [[Hviderusland]] grundet landets ikke-demokratiske regering.
 
En anden del af den europæiske integration finder sted gennem organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, [[OSCE]], som er en trans-atlantisk [[international organisation]] under [[FN]]. Den blev etableret i juli 1973, men blev i sin nuværende form dannet i januar [[1995]]. OSCE har 56 medlemsstater og dækker størstedelen af den [[nordlige halvkugle]]. OSCE arbejder med en politisk-militær, en økonomisk og miljømæssig og en human dimension.