Sammenhængskraft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kat, IW, linkret
Linje 1:
'''Sammenhængskraft''' er indenfor [[sociologi]] og [[statskundskab]] et begreb, som bruges til at beskrive tyngden af de medmenneskelige resurser, som er i et [[samfund]]. Begrebet bruges ofte i den politiske debat med henvisning til at samfundets sammenhængskraft er truet grundet dårlig [[integration (samfund)|integration]]. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor hverken socialt eller kulturelt samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet.
 
Tanken bag begrebet er, at individerne ved at indgå i sociale relationer får adgang til nogle resurser, som udspringer af medmenneskelighed. Samtidig får disse sociale relationer individerne til at føle sig som gensidigt forbundne og ikke blot som enkeltbrikker i et spil. Man kan sige, at sammenhængskraften består af tre faktorer:
* [[Socialt netværk|sociale netværk]] (omgangskreds, [[forening]]sliv, frivilligt arbejde m.v.)
* [[tillid]] (til [[medmenneske]]r, til [[myndighed (institution)|myndighed]]er samt tryghed)
* [[norm (sociologi)|norm]]er (hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.)
 
Disse tre faktorer danner en [[symbiose]] - en sum, som af professoreren [[Robert D. Putnam]] kaldes for [[social kapital]]. Det er umiddelbart muligt at konstatere hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser på de ovenstående faktorer.
 
Sammenhængskraften i et samfund har desuden forbindelser til andre faktorer - f.eks. [[kriminalitet]], tryghed, helbred og sygelighed, [[økonomi]]sk vækst, [[integration (samfund)|integration]] med mere. Danmark regnes generelt for at være et samfund med en høj sammenhængskraft, men flere politikere, bl.a. [[Karen Jespersen]] har i de senere år pointeret, at sammenhængskraften er truet.
 
== Se også ==