Versionen fra 6. maj 2010, 11:07 redigér JAnDbot (diskussion \| bidrag) 65.020 edits m robot Tilføjer: gan, lv, war Ændrer: ru ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. maj 2010, 00:05 redigér fjern redigering 86.52.17.92 (diskussion) Jeg har skrevet en ny og mere fyldestgørende artikel Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Metrik''' kaldes også verslære, er læren om hvordan metriske vers er udformet. '''Metrum''' eller versmål beskriver metriske vers. ~~'''Versemål''' også kaldet metrik, er et system for fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser i [[digt]]e.~~ == Overordnet == Der findes forskellige metriske principper, der henholdsvis bedømmer verset/metret ud fra stavelsernes varighed, antal eller vægt. <br/> I en analyse af versemålet i et digt deler man stavelser op i to hovedelementer: Trykstærke (noteres med en lang streg —) og tryksvage (noteres med en en U-lignende bue). Der er fordelingen af disse der giver digtet [[rytme]]n. Denne analyse kaldes en skandering. '''Varighed''': Kvantiterende vers: lange (–) og korte stavelser (◡), den antikke/klassiske græsk-romersk digtning<br/> '''Antal''': Syllabiske vers: stavelsestællende, flere romanske sprog specielt fransk<br/> '''Vægt''': Accentuerende vers: betonede (–) og ubetonede stavelser (◡), germanske og nordiske sprog<br/> Herefter vil kun den '''accentuerende metrik''' blive forklaret. I en skandering leder man efter en mindste enhed, som går igen i digtet - en såkaldt [[versefod]] eller metrum. De fire mest almindelige hedder, efter klassisk forbillede, [[trokæ]], [[jambe]], [[daktyl]] og [[anapæst]]. == Accentuerende metrik == ~~'''Trokæen''' består af to stavelser, hvor der er tryk på den første (i notation —U), fx ordet "Flise"~~ Første strofe i Johannes V. Jensens digt ”graven i sne” vil blive brugt som til at forklare nogle metriske begreber. ''Den lille gamle Kirkegaard,''<br/> ~~'''Jambe''' er det omvendte af en trokæ, dvs. den består af to stavelser og der er tryk på sidste stavelse (U—), fx ordet "Musik".~~ ''Hvor muren med sin Vedbend staar''<br/> I Accentuerende metrik beskrives henholdsvis '''betonede'''/'''trykstærke'''/'''hævnings-''' stavelser med (–) og '''ubetonede'''/'''tryksvage'''/'''sænknings-''' stavelser med (◡). Ved hjælp af disse to symboler vil der let kunne redegøres for et '''metrum'''. Metret som hvert vers i ”Graven i sne” følger, bliver således:<br/> ~~'''Daktyl''' er en trestavelses versefod, med tryk på den første (—UU), fx i ordet "Menneske".~~ ◡ – ◡ – ◡ – ◡ – <br/> I hvert vers veksles der regelmæssigt imellem trykstærke og tryksvage stavelser. Et fast metrum består af et vist antal '''taktled'''. Et taktled starter altid med en trykstærk stavelse og slutter lige før den næste trykstærke stavelse. Da der er fire trykstærke stavelser i metret kan det inddeles i fire taktled. <br/> ~~'''Anapæst''' består også af tre-stavelser men med trykket på den sidste i stedet (UU—), fx i ordet "Symfoni".~~ ◡ \| – ◡ \| – ◡ \| – ◡ \| – <br/> Et tostavelses taktled som her kaldes for en bisyllabel. For 1, 3, 4 og 5 stavelser hedder det henholdsvis: mono-, tri-, tetra- og pentasyllabel. <br/> ~~Der er andre end disse fire, men i analysesammenhænge er det dem der primært bruges.~~ ''Den'' \| ''lille'' <br/> ~~== Eksempel på en skandering ==~~ ◡ \| – u <br/> ~~Hvis vi ser på første [[strofe]] af [[Emil Aarestrup]]s digt ''Angst'', finder vi et eksempel på en gennemgående versefod:<br />~~ ~~<br />~~ ~~"Hold fastere omkring mig (U—U—U—U(-))<br />~~ ~~Med dine runde Arme; (U—U—U—U(-)<br />~~ ~~Hold fast, imens dit Hjerte (U—U—U—U(-))<br />~~ ~~Endnu har Blod og Varme." (U—U—U—U(-))<br />~~ ~~<br />~~ Skanderingen viser at strofen er skrevet i jamber, men da der er syv stavelser i hver linje, kan det ikke gå op med den to-stavelses versefod jamben er. Det løses ved at der i hvert vers er en pause efter sidste stavelse (hvis man læser digtet højt, kan man også føle den er der). == Optakt == ~~Den strofeform - en strofe på fire verselinjer med syv-stavelsesjamber i og rim på linje 2 og 4 - blev først brugt af Emil Aarestrup og har derfor på dansk navnet en ''Aarestrup-strofe''.~~ Den ubetonede stavelse inden det første taktled eller betonede stavelse kaldes for '''optakt'''. Et vers kan starte uden optakt, med optakt, med dobbelt optakt eller flere. == ~~Versemål~~Versfod == I antikkens kvantiterende verslære findes der adskillige betegnelser for '''[[Versefod\|versfødder]]'''. Disse er på godt og ondt blevet overført til de moderne accentuerende sprog. ~~Op til [[1900-tallet]] blev [[poesi]] overvejende skrevet på [[vers]]; det er først herfra at digterne begynder at skrive frie vers, dvs. digte uden et fast versemål.~~ Jambe: ◡ – <br/> ~~Det mest berømte versemål er '''[[Heksameter]]et''', det klassiske græske versemål som bl.a. [[Homer]]s Helte-epos ''[[Iliaden]]'' er skrevet i:<br />~~ Trokæ: – ◡ <br/> ~~"Vreden, Gudinde besyng!, som greb Peleiden Achilleus."<br />~~ Spondæ: – – <br/> ~~(første linje af [[Christian Wilster]]s oversættelse fra [[1836]] [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=wilster2005050801])~~ Daktyl: – ◡ ◡ <br/> En skandering her viser at versemålet er seksfodet med daktyler (—UU—UU— (U) U—UU—UU—U). Den tryksvage stavelse i parentes er en pause i versefod også kaldet en ''cæsur''; det er en lille pause, der er inde i versemålet. Anapæst: ◡ ◡ – <br/> Kretikus: – ◡ – <br/> Amfibrak: ◡ – ◡ <br/> Den mindste vers fod, der går igen i verset er en jambe, så metret ville kunne deles op i fire jamber:<br/> ~~Et andet kendt versemål er en '''[[Aleksandriner]]''':<br /> "Jeg taler om en Mand, hvis Skæbne og Bedrifter<br />~~ ◡ – \| ◡ – \| ◡ – \| ◡ – <br/> ~~Bør billig tegnes an blant alle Folkes Skrifter."<br />~~ ~~(de to første linjer fra [[Ludvig Holberg]]s ''Peder Paars'' fra [[1719]])~~ Et sådan metrum ville man fristes til at kalde en firefodsjambe. Det er dog langt fra alle vers, der vil kunne opdeles i fire jamber. Her er der et vers, som kan: ~~(U—U—U— (U) U—U—U—U) Aleksandrineren er et jambisk versemål der består af seks fødder, med en cæsur efter tredje fod.~~ ''Jeg kom'' \| ''en dag'' \| ''hans grav'' \| ''at se,'' I et vers som dette vil det gå galt: <br/> ~~== Henvisninger/referencer ==~~ ”''Den lil''” ”''le gam''” ”''le Kir''” ”''kegaard,''” <br/> Lützen, Peter Heller, ''Analyse og relevans'' (Dansklærerforeningen, 2004). En god grundbog i litterær analyse. [http://home.no.net/vegtam/dikt/versemal.html Versekunst:Versemål] norsk side med en gennemgang af de vigtigste versemål. En mere hensigtsmæssig opdeling ville fra sprogets side være: <br/> ”''Den lille''” ”''gamle''” ”''Kirkegaard,''” <br/> Her er verset opdelt i disse versfødder: en amfibrak, en trokæ og en kretikus. Dette er derimod heller ikke en hensigtsmæssig beskrivelse set fra metrets side. Grunden er versføddernes dobbelthed, da de bestemmes af ordet/ordene, og både beskriver rytmen i ordet/ordene, men samtidig går de også ind og beskriver metret. Et taktled er derimod et mere neutralt begreb, da det kun beskriver metret. Navnene på de gamle versfødder bliver dog stadig brugt adjektivt, når metret skal beskrives i vers. Derved kan verset beskrives som et jambisk vers, på trods af at det ikke er skrevet i jamber. Betegnelser som trokæisk, daktylisk og anapæstisk bliver ligeledes brugt. == Gangart == '''Gangart''' eller versgang er en betegnelse for hvordan verset bevæger sig. Det er de metriske taktled, som bestemmer versets gangart. Af de bisyllabiske gangarter findes der to: <br/> Jambisk: ◡ – ◡ – ◡ – … <br/> Trokæisk: – ◡ – ◡ – ◡ … <br/> Af de trisyllabiske findes der tre: <br/> Anapæstisk med dobbelt optakt: <br/> ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ – … <br/> Anapæstisk med enkelt optakt eller amfibrakiske: <br/> ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ … <br/> Daktyliske helt uden optakt: <br/> – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ ◡ … <br/> Sådan kunne det i princippet fortsætte med tetrasyllabiske gangarter osv., men bi- og trisyllabiske gangarter er de mest brugte. <br/> De ovenstående gangarter er alle '''rene gangarter''', da det samme taktled gentages igen og igen. '''Streng gangart''' ville det også kunne kaldes. De rene bisyllabiske gangarter vil også kunne kaldes '''alterende vers''', fordi der skiftes imellem tryk og ikke-tryk. Udover '''ren gangart''' findes der '''frit blandet gangart'''; hvor der ikke er noget fast mønster i hvordan de forskellige taktled placerer sig, og fast blandet gangart; hvor de forskellig taktled placeres i et fast mønster. == Versudgang == '''Versudgang''' er hvordan metret er i slutningen af verset. Ender det med en betonet stavelse kaldes det mandlig udgang. Er det en betonet stavelse efterfulgt af en ubetonet kaldes det kvindelig udgang. Til sidst hvis det er en betonet stavelse efterfulgt af to ubetonede kaldes det svævende eller daktylisk udgang. Versudgang har stor betydning, når det gælder rimede vers og strofer. == Vers- og strofeformler == Det er ikke hensigtsmæssigt altid at skulle forklare et metrum med (u – u – …), så for de rene gangarter kan der bruges følgende notation: Bi ’8 = ◡ – ◡ – ◡ – ◡ –<br/> Verset er alterende, så en bisyllabisk gangart derfor ”bi”. Apostrof fordi verset starter med optakt, samt 8 fordi der er otte stavelser i verset. <br/> Den tolinjede strofe: <br/> ''Den lille gamle Kirkegaard,'' <br/> ''Hvor muren med sin Vedbend staar'' <br/> Kan altså kort beskrives ved: bi ’8’8 <br/> En firlinjet strofe som Grundtvigs ”''[http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/729\|Nu falmer Skoven trindt om Land]''” Der kan beskrive: bi ’8 ’7 ’8 ’7 kan forkortes yderligere til bi (’8’7)<sup>2</sup>. Bemærk at 2 betyder en fordobling og ikke potens, som det ville i matematisk forstand. Hvis strofen er [[Rim\|rimet]] kan det beskrives således: <br/> bi ’8’8 aa <br/> bi (’8’7)<sup>2</sup> aB <br/> == Klassiske versmål og versformer == [[Aleksandriner\|Aleksandrineren]] bi ‘6’6 eller bi ‘6 ’7 <br/> ◡ – ◡ – ◡ – \|\| ◡ – ◡ – ◡ – (◡) <br/> [[Heksameter\|Heksametret]] <br/> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <sup>◡◡</sup> – <s><sup>◡</sup></s> <br/> [[Elegisk distikon]] <br/> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <sup>◡◡</sup> – X <br/> – <s><sup>◡◡</sup></s> – <s><sup>◡◡</sup></s> – \|\| – <sup>◡◡</sup> – <sup>◡◡</sup> – <br/> Trimetret <br/> Bi ’12 <br/> Asklepiadæiske strofe <br/> \|: – ◡ – ◡ ◡ – – ◡ ◡ – ◡ – :\| <br/> – ◡ – ◡ ◡ – ◡ <br/> – ◡ – ◡ ◡ – ◡ – <br/> Alkæiske strofe <br/> \|: ◡ – ◡ – ◡ – ◡ ◡ – ◡ – ◡ – :\| <br/> ◡ – ◡ – ◡ – ◡ – ◡ <br/> – ◡ ◡ – ◡ ◡ – ◡ – <br/> Sapfiske strofe <br/> \|∙: – ◡ – ◡ – ◡ ◡ – ◡ – ◡ :∙\| <br/> – ◡ ◡ – ◡ <br/> == Historiske strofeformer == Friederike-strofen: <br/> bi (’7’4)<sup>2</sup> <br/> Marianne-strofen: <br/> bi (’9’4)<sup>2</sup> <br/> Zama-strofen: <br/> bi (’11’4)<sup>2</sup> <br/> Epitafium-strofen <br/> bi (’13’6)<sup>2</sup> <br/> Alexandrine-strofen <br/> bi (’13’13)<sup>2</sup>, bi (’12’12)<sup>2</sup>, bi (’13’12)<sup>2</sup> og bi (’12’13)<sup>2</sup> Aarestrup–strofen: <br/> bi (’7’7)<sup>2</sup> XAXA <br/> Ottaven <br/> Stanza også kaldet Ottava rima er en strofe på 8 vers Ottava toscana/Orlando – strofen: <br/> bi (’11’11)<sup>3</sup> ’11’11 (AB)<sup>3</sup> CC Zueignung-strofen: <br/> bi (’11’10)<sup>3</sup> ’11’11 (Ab)<sup>3</sup> CC, bi (’11’10)<sup>3</sup> ’10’10 (Ab)<sup>3</sup> cc , bi (’10’11)<sup>3</sup> ’11’11 (aB)<sup>3</sup> CC og bi (’10’11)<sup>3</sup> ’10’10 (aB)<sup>3</sup> cc Ottava siciliana <br/> bi (’11’11)<sup>4</sup> (AB)<sup>4</sup> <br/> == Henvisninger/referencer == Jørgen Fafner: ''Digt og Form. Klassisk og moderne verslære.'' Dansk Verskunst Bind I. C.A. Reitzel. København, 1989. Jørgen Fafner: ''Dansk Vershistorie 1: Fra kunstpoesi til lyrisk frigørelse.'' Dansk Verskunst Bind II.1. C.A. Reitzel. København, 1994. [[Kategori:Poesi]]

Metrik (verslære): Forskelle mellem versioner