Åbn hovedmenuen

Ændringer

45.740 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
erstattet med oversat og let bearbejdet artikel fra en: (id=364572228). Exit kvalitetsskabeloner
{{Infoboks person
{{notabilitet}}
| navn = Raoul Gustav Wallenberg
{{kilder|dato=Uge 13, 2010}}
| billede = Raoul_Wallenberg.jpg
[[Fil:Raoul Wallenberg.jpg|thumb|right|150px|Raoul Wallenberg på et pasfoto fra juni 1944.]]
| billedstørrelse = 250px
'''Raoul Wallenberg''' ([[4. august]] [[1912]] - ?) tilhører — eller tilhørte — en af de mest berømte familier i Sverige, den store [[Wallenberg-familien|Wallenberg familie]]. Det er en familie som har bidraget til Sveriges bankvæsen, med diplomater og politikere gennem mange generationer. Raouls far, Raoul Oscar Wallenberg, var officer i den svenske hær, og fætter til Jacob og [[Marcus Wallenberg]], to af sveriges mest berømte bankejere og industridrivende. Raoul blev født d. 4. august 1912, tre måneder efter hans fars død. Hans mor, Maj Wising Wallenberg, giftede sig igen i 1918 med Fredrik von Dardel.
| billedtekst = Wallenberg pasfoto fra juni 1944
| født = {{Fødselsdato|1912|8|4|mf=n}}
| fsted = [[Lidingö]] Kommune, [[Sverige]]
| død = formodet {{Dødsdato_og_alder|1947|7|17|1912|8|4}}
| forældre = Raoul Oscar Wallenberg<br />Maria "Maj" Sofia Wising
| dsted = formodet [[Sovjetunionen]]
| mater = [[Michigan State University|Michigan universitet]]
| arbejde = Diplomat
}}
'''Raoul Gustav Wallenberg''' (4. august 1912&nbsp;– 17. juli 1947?)<ref>Dødsdatoen baseres på et brev, overgivet til hans familie af de sovjettiske myndigheder i 1957. Den betvivles af nogle.</ref><ref name=NYT02151957/><ref name=NNDB>{{cite web |url= http://www.nndb.com/people/744/000111411 |title= Raoul Wallenberg |accessdate=2007-02-12 | publisher = [[Notable Names Database]]}}</ref><ref>{{cite news| url=http://www.nytimes.com/2010/04/02/world/europe/02wallenberg.html?scp=1&sq=Wallenberg&st=cse | work=The New York Times | title=Archives Throw Doubt on Wallenberg Death Date (dansk: ''Arkiver giver tvivl om Wallenbergs dødsdato''| date=1. april 2010 | accessdate=22. maj 2010}}</ref> var [[Sverige|svensk]] [[diplomat]], som under [[2. verdenskrig]] gjorde en stor [[humanitarisme|humanitær]] indsats i [[Ungarn]]s hovedstad [[Budapest]] for at redde [[jøde]]r fra [[holocaust]]. Mellem juli og december 1944 udstedte han [[pas|beskyttelsespas]] og husede jøder, hvorved han reddede titusindvis af jødiske liv.<ref name=YV>{{cite web |url=http://www1.yadvashem.org/search/index_search.html |title= Yad Vashem database | quote= som reddede livet for titusinder af jøder i Budapest under 2. verdenskrig ... og husede omkring 15.000 jøder i 32 sikre huse.|accessdate=2007-02-12 |publisher = [[Yad Vashem]]}}</ref>
 
Den 17. januar 1945<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/raoul-wallenbergs-arrest-order-signed-by-bulganin-in-january-1945/ Arrestordre underskrevet af Bulganin]</ref> blev han arresteret i Budapest af de [[Sovjetunionen|sovjetiske]] styrker, efter at disse havde vundet kontrol over byen fra [[Nazityskland]]. Han rapporteredes død i marts. De nøjagtige omstændigheder omkring hans død har længe været omdiskuterede. I 1957<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/1957/ raoulwalleberg.eu]</ref> hævdede de sovjetiske myndigheder, at Wallenberg var død af et [[hjerteslag]] i [[Lubjanka]]fængslet i 1947, 35 år gammel. Der foreligger imidlertid rapporter fra andre fanger i samme fængsel om, at han er set i live længe efter 1947. Den [[Rusland|russiske]] regering gav i 1991 Vyacheslav Nikonov til opgave at finde frem til sandheden. Hans konklusion var, at Wallenberg døde i 1947, henrettet mens han fange i Lubjanka.<ref name="Jonathan Brent 2008">Jonathan Brent. ''Inside the Stalin Archives'. Atlas and Co, 2008</ref> Et brev til familien von Dardel<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/dear-mrs-von-dardel-dear-marie-and-louise-2/ Brev til familien von Dardel]</ref> og senere videregivet af [[Associated Press]] i april 2010 indeholdt oplysning om, at der var fremkommet nye beviser for, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" var i live efter den dato, hvor de sovjetiske myndigheder hævdede ham død.<ref name="AP20100402">{{cite news |title=New evidence on WWII mystery of Raoul Wallenberg (dansk:''Nye beviser i mysteriet Raoul Wallenberg i 2. verdenskrig'')|author=Arthur Max |author2= Karl Ritter |agency=Associated Press |date=2010-04-02 |url=http://www.google.com/hostednews/ap/article/ALeqM5ijSsnVY0KAqE1Z_HjLBM3NSYh4gAD9EQCJRG1 |archiveurl=http://www.webcitation.org/5oiR9QTbX |archivedate=2010-04-03}}</ref>
Raouls bedstefar, Gustav Wallenberg, tog sig af Raouls uddannelse. Planen var at han skulle følge familiens tradition og blive bankør, men han var mere interesseret i arkitektur og handel.
 
Wallenberg er blevet posthumt hædret mange gange. Han er [[æresborger]] i [[USA]], [[Canada]], [[Ungarn]] og [[Israel]]. Israel har også tildelt ham udmærkelsen "[[De retfærdige blandt nationerne]]". Der findes monumenter til ære for ham, og gader er blevet opkaldt efter ham over store dele af verden. I USA dannedes en [[Raoul Wallenberg-komiteen|Raoul Wallenberg-komite]] i 1981 for at "videreføre Raoul Wallenbergs humanitære idealer og ikke-voldelige mod", og som med dette formål for øje uddeler en [[Raoul Wallenberg-medalje]].
I 1930, blev Raoul Wallenberg student med topkarakterer i [[Sovjetunionen|Rusland]]. Efter han havde været i hæren tog han i 1931 til USA for at studere arkitektur på [[University of Michigan]] i [[Ann Arbor]]. Wallenberg brugte meget tid på at studere, og han var færdig efter 3 1/2 år. Wallenberg blev student med udmærkelse og vandt en medalje for de mest imponerende karakterer. Wallenbergs breve afslørede at han nød sine studier. Han skrev til sin bedstefar, ''"Når jeg ser tilbage på det sidste skoleår, kan jeg se at jeg har haft en vidunderlig tid."'' Men markedet for arkitekter var lille i Sverige, så hans bedstefar sendte ham til [[Cape Town]], i Sydafrika, hvor han var i praktik i et svensk firma som solgte byggematerialer. Efter seks måneder, arrangerede hans bedstefar et nyt job til ham på et tysk bankkontor i [[Haifa]], i [[Palæstina]] (nu [[Israel]]).
 
== Opvækst ==
Det var i Palæstina han første gang mødte jøder, der havde undsluppet [[Nazi-Tyskland|Hitlers Tyskland]]. Deres historier om nazisternes forfølgelser påvirkede ham dybt. Efter han kom tilbage fra [[Haifa]] i 1936, genoptog Raoul Wallenberg sin interesse for handel.
[[fil:Raoul Wallenberg young.jpg|right|thumb|Wallenberg som dreng]]
[[Fil:Historic-frontpage 1947.jpg|thumb|left|100px|Historic frontpage 1947, the "man in the leather coat" an employee on the Swedish Embassy [[:en:Karoly Szabo]] ]]
Wallenberg blev født i Kappsta i Lidingö Kommune nær [[Stockholm]], hvor hans bedsteforældre på mødrene side, professor Per Johan Wising og Sophie Wising, havde bygget en sommervilla i 1882. Hans bedstefar på hans fars side, Gustaf Wallenberg, var [[diplomat]] og udstationeret i [[Tokyo]], [[Istanbul]] og [[Sofia]].
Gennem [[Jacob Wallenberg]]s gode kontakter i handelsverdenen, blev Raoul sat sammen med [[Koloman Lauer]], en ungarsk jøde. Han var direktør for et svensk baseret import- og eksportfirma som specialiserede sig i mad og delikatesser.
 
Han forældre, som giftede sig i 1911, var Raoul Oscar Wallenberg (1888–1912), en svensk søofficer, som døde af [[kræft]] tre måneder før hans søn blev født, og Maria "Maj" Sofia Wising (1891–1979). I 1918 giftede hans mor sig igen med Fredrik von Dardel (død 1979)<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/researcher/dardel/ Om dardel på internetside om Wallenberg]</ref>; i det ægteskab fik de en søn, [[Guy von Dardel]],<ref name="profdardel"/> og en datter, Nina Lagergren.
Takket være Raoul Wallenbergs gode sprogfærdigheder, og takket være hans frihed til at rejse i [[Europa]], var han en perfekt handelspartner for Lauer.
 
I 1931 tog Wallenberg til [[USA]] for at studere arkitektur ved [[Michigan State University|University of Michigan]]. I universitetstiden lærte han at tale [[Engelsk (sprog) |engelsk]], [[Tysk (sprog)|tysk]] og [[Fransk (sprog)|fransk]].<ref name=TWS>{{cite web |first=Penny |last=Schreiber |url=http://www.wallenberg.umich.edu/college.html |title=The Wallenberg Story (dansk:''Wallenberg-historien'')|accessdate=2007-02-14}}</ref> Under sine ferier udforskede han Amerika. Trods [[Wallenberg-familien]]s store rigdomme arbejdede han i forskellige jobs i sin fritid og kørte bla. sammen med andre unge studerende [[rickshaw]] under [[verdensudstilling]]en i [[Chicago]] i 1933<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/background/3%C2%A0-raoul-wallenberg-university-and-training/ Om Wallenbergs universitetstid]</ref>.
Raoul Wallenberg forsvandt sporløst i [[Ungarn]]s hovedstad [[Budapest]] den [[17. januar]] [[1945]].
 
Efter at være vendt tilbage til Sverige, hvor hans amerikanske uddannelse ikke kvalificerede ham til at virke som [[arkitekt]], arrangerede hans bedstefar, at han fik arbejde i [[Cape Town]] i [[Sydafrika]] i et svensk firma, som solgte byggematerialer.<ref name=JVL/> Mellem 1935 og 1936 var han ansat i en underordnet stilling i en afdeling af Holland Bank i [[Haifa]] i [[Israel]].<ref name=JVL/> Han kom igen til Sverige i 1936 og fik med hjælp af sin onkel og [[gudfader]], Jacob Wallenberg, ansættelse i Central European Trading Company,<ref>Selskabets navn anføres undertiden som "Mid-European Trading Company"</ref> der var et im- og eksport-selskab, som drev handel mellem Stockholm og [[Centraleuropa]], og som ejedes af en ungarsk jøde, Kálmán Lauer.
Der er gisninger om at [[Sovjetunionen]] stod bag, men det er ikke bekræftet.
 
== Arbejde i Ungarn ==
{{uddybende|Jøderne i Ungarn}}
[[Miklós Horthy]]s regering i Ungarn indførte i 1938 en række anti-jødiske foranstaltninger, som begrænsede jøders valg af erhverv og minimerede deres antal i statslige stillinger samt forbød dem at gifte sig med ikke-jøder. Lauer fandt det stadig mere vanskeligt at rejse til Ungarn, og Wallenberg blev hans betroede repræsentant. Wallenberg lærte sig hurtigt [[Ungarsk (sprog)|ungarsk]] og foretog fra 1941 hyppige rejser til [[Budapest]].<ref name=NYT03301980>Lester, Elenore and Werbell, Frederick E.; The Last Hero of Holocaust. The Search for Sweden's Raoul Wallenberg. (dansk: ''Den sidste helt fra holocaust. Eftersøgningen af Sveriges Raoul Wallenberg''); ''[[New York Times Magazine]]''; 30. marts 1980, søndag; Besøgt 14. februar 2007</ref> Inden der var gået et år, var Wallenberg blevet medejer af firmaet og dettes internationale direktør.<ref name=JVL/>
 
Omkring april og maj 1944, hvor det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, begyndte tyskerne og deres ungarske samarbejdspartnere en massedeportation af ungarske jøder, som nåede op på 12.000 om dagen.<ref>[http://www.holocaustchronicle.org/StaticPages/526.html The Holocaust Chronicle PROLOGUE: Roots of the Holocaust, page 526<!-- Bot generated title -->]</ref> Forfølgelsen af jøderne i Ungarn blev hurtigt godt kendt i udlandet, da [[George Mantello]] sidst på foråret 1944 udgav, hvad der nu kendes som [[Vrba-Wetzler-raporten]]. Verdensledere som premierminister [[Winston Churchill]], præsident [[Franklin Delano Roosevelt|Roosevelt]] og andre samarbejdede om at hjælpe Horthy med at sætte en stopper for deportationerne.<ref>[[Winston Churchill]] skrev i et brev til sin udenrigsminister den 11. juli 1944, at "Der er ingen tvivl om, at forfølgelsen af jøderne i Ungarn og deres uddrivelse fra fjendens territorium nok er den største og mest forfærdelige forbrydelse i hele verdenshistorien...." [http://cgi.stanford.edu/group/wais/cgi-bin/index.php?p=6855 "Winston Churchill's The Second World War and the Holocaust's Uniqueness" (dansk: "Winston Churchills: Den anden verdenskrig og holocaust som enkeltstående tilfælde], Istvan Simon.</ref>
 
Præsident Roosevelt sendte i foråret [[Iver Olsen]] til Stockholm som officiel repræsentant for [[krigsflygtningerådet (USA)|det amerikanske krigsflygtningeråd]] (War Refugee Board). Olsen så sig om efter nogen, som var villig til og i stand til at tage til Budapest og organisere et redningsprogram for jøderne der<ref name=USHMM> United States Holocaust Memorial Museum; [http://www.ushmm.org/wlc/en/index.php?ModuleId=10005143 Holocaust Encyclopedia (dansk:Holocaust-encyklopædien]; Besøgt 27. january 2007</ref> og anså Wallenberg for at være den rette mand.<ref name=TWS/>
 
== Diplomat i Budapest ==
Wallenberg rejste derfor den 9. juli 1944 til Budapest som førstesekretær ved den svenske legation i Budapest. Sammen med en anden svensk diplomat, [[Per Anger]],<ref>{{cite news |first=Ilya |last= Garger|authorlink= |title= Milestones: Died. Per Anger. (Dansk: ''Milepæle: Død. Per Anger'')|url= http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,501020909-346286,00.html|work= |publisher= [[Time Magazine]]|date= 2. september 2002 |accessdate=2007-02-13}}</ref> udstedte han "beskyttelsespas" (tysk : ''Schutz-Pass''), der identificerede indehaveren som svensk undersåt, der afventede tilbagesendelse til hjemlandet, og forhindrede derved hans deportation. Skønt dokumentet ikke var lovligt, så det officielt ud og blev i almindelighed accepteret af de tyske og ungarske autoriteter, som dog også af og til måtte bestikkes.<ref name=NYT03301980/> Det lykkedes også den svenske legation i Budapest at forhandle en ordning på plads med tyskerne, så indehavere af beskyttelsespas blev behandlet som svenske statsborgere og var undtaget fra at bære den gulde [[davidsstjerne]] på brystet.<ref name=JVL/>
 
For penge, der var rejst af flygtningerådet, lejede Wallenberg 32 huse i Budapest og erklærede dem at være [[eksterritorial]]e og undergivet [[diplomatisk immunitet]]. Han satte dørskilte op med tekster som "Det svenske bibliotek" og "Det svenske forskningsinstitut" og ophængte store svenske flag på bygningerne for at understøtte vildledningen. Efterhånden husede disse bygninger næsten 10.000 mennesker.<ref name=TWS/>
 
Sandor Ardai, der var en af chauffører, som arbejdede for Wallenberg, berettede hvad Wallenberg gjorde, da han opdagede et tog med jøder, som var ved at afgå til [[Auschwitz]]:
 
''{{citat|... han klatrede op på togets tag og begyndte at række beskyttelsespas ind gennem de døre, som endnu ikke var forseglet. Han overhørte ordrer fra tyskerne om at komme ned, hvorpå mændene fra [[Pilekorspartiet]] begyndte at skyde og råbe til ham om at fjerne sig. Han ignorerede dem og fortsatte roligt med at række pas til de hænder, som rakte ud efter dem. Jeg tror, at mændene fra Pilekorspartiet med vilje skød for højt, for intet skud ramte ham, hvilket ellers ville have været umuligt. Jeg tror, at de gjorde det, fordi de var imponerede af hans mod. Da Wallenberg havde uddelt alle sine pas, beordrede han alle, som havde et, til at forlade toget og gå over til den bilkaravane, der var parkeret i nærheden og mærket med svenske farver. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvor mange, men han reddede dusinvis ud af toget, og tyskerne og pilekors-mændene var så forbløffede, at de lod ham slippe af sted med det.<ref>{{cite web |url=http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/readings/wallenberg.htm |title= The Wallenberg Effect (dansk: ''Wallenberg-virkningen'') |accessdate=2007-02-15 |publisher = The Journal of Leadership Studies}}</ref>}}''
 
Da programmet var på sit højeste, var over 350 mennesker involveret i redningen af jøderne.<ref>{{cite web |url=http://www.rwallenberg-int.org/Programs/RW_Lesson_Secondary_2006/CHAPTER_4.htm |title=Wallenberg Legacy (dansk:Wallenberg-værket)|accessdate=2007-02-14 |publisher=Raoul Wallenberg International Movement for Humanity |work= }}</ref> [[Nonne]]n [[Sára Salkaházi]] blev afsløret i at skjule jødiske kvinder og blev dræbt af medlemmer af Pilekorspartiet. Den [[Schweiz|schweiziske]] diplomat [[Carl Lutz]] uddelte ligeledes beskyttelsespas fra Schweiz' [[ambassade]] i foråret 1944, og den [[Italien|italienske]] forretningsmand [[Giorgio Perlasca]] udgav sig for at være spansk diplomat og udstedte forfalskede [[visum|visa]].<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/category/otherjuste/ Raoul Wallenberg and the rescue Mission "Budapest Jews“ 1944/45 (dansk: "Raoul Wallenberg og redningsmissionen "Budapest-jøderne" 1944/45")] Light in the darkness, af Christoph Gann, besøgt 2008-09-19. Gann er udgiver af ''Raoul Wallenberg: So Viele Menschen Retten Wie Moglich'' (dansk: ''Raoul Wallenberg: Red så mange mennesker som muligt'') (Tyskland, 2002). ISBN 3423308524</ref> Også Berber Smit (Barbara Hogg), som var datter af Lolle Smit (1892-1961), direktøren for N.V. [[Philips]] Budapest, og hollandsk [[spion]], der arbejdede for den britiske [[MI6]], hjalp Wallenberg og havde, ifølge hendes søn, en kærlighedsaffære med ham.<ref>{{cite web |url=http://www.msnbc.msn.com/id/24339683/wid/7279844// |title=Clues surfacing in Wallenberg disappearance / WWII hero may have had ties to White House; other data to be released (dansk: Der dukker spor op om Wallenbergs forsvinden / Helt fra anden verdenskrig kan have forbindelse til Det hvide hus; andre oplysninger vil blive frigivet) |publisher=[[Associated Press]] |authors=Arthur Max og Randy Herschaft |date=27. april 27 2008 |accessdate=17. maj 2009}}</ref> Lolle Smits anden datter, Reinderdina Petronella Smit (1922-1945), døde 18. august 1945 i [[Bukarest]].
 
Wallenberg begyndte at overnatte et nyt sted hver nat for at undgå at blive taget til fange eller dræbt af Pilekorspartiet eller af [[Adolf Eichmann]]s mænd.<ref>{{cite web |url=http://raoulwallenberg.org/who/who.html |title=Final Report of the War Refugee Board from Sweden (dansk: Slutrapport fra Sveriges krigsflygtningeråd)|accessdate=2007-02-14 |work= }}</ref> To dage før russerne besatte Budapest forhandlede Wallenberg med både Eichmann og general [[Gerhard Schmidthuber]], øverstbefalende for den tyske hær i Ungarn. Wallenberg bestak medlemmet af Pilekorspartiet [[Pál Szalai]] til at overbringe en note, hvori Wallenberg overtalte dem til at opgive at organisere en sidste indsats i form af en [[dødsmarch]] for de tilbageværende jøder i Budapest ved at true med at få dem anklaget for [[krigsforbrydelse]]r efter krigen.<ref name=JVL/><ref name=NYT03301980/>
 
Blandt dem, som blev reddet af Wallenberg, var [[biokemi]]keren [[Lars Ernster]], som fik ophold i den svenske ambassade, og [[Tom Lantos]], der senere blev medlem af [[Repræsentanternes Hus (USA)|Repræsentanternes Hus]], og som boede i et de svenske, sikre huse.<ref>{{cite web |url=http://info.jpost.com/C001/Supplements/Shoah/hol_LantosList.html |title= Lantos's list (dansk: Lantos' liste)| quote= Han var født i Ungarn i 1928 af assimilerede jødiske forældre og undslap fra en tvangsarbejderbrigade, sluttede sig til modstandsbevægelsen og var senere, sammen med sin kommende hustru Annette, blandt de titusinder, som blev reddet af Raoul Wallenberg.|accessdate=2007-02-15 |publisher = [[Jerusalem Post]]}}</ref>
 
== Fængslet af Sovjetunionen ==
Den sovjetiske [[Den Røde Hær|Røde Hær]] nærmede sig Budapest tidligt i 1945, og den 17. januar 1945 blev Wallenberg beordret til marskal [[Rodion Malinovskij]]s hovedkvarter i [[Debrecen]], mistænkt for at være spion for USA, idet krigsflygtningerådet var mistænkt for at være involveret i spionage.<ref name=WP12232000/><ref>"Jews in Hungary Helped by Swede".'' (dansk: ''Jøder i Ungarn hjulpet af svensker'')[[The New York Times]]''; 26. april 1945, Torsdag; besøgt 14. februar 2007.</ref><ref name=SWRG/> Wallenbergs sidste kendte ord var: "Jeg tager til Malinovskij ... om det er som gæst eller fange, ved jeg endnu ikke."<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,809115,00.html "Well Taken Care Of" (dansk: "Godt behandlet").] ''[[Time Magazine|Time]]''; 18. februar 1957; besøgt 14. februar 2007.</ref> I 2003 tydede en gennemgang af sovjetisk krigskorrespondance på, at [[Vilmos Böhm]] kan have angivet Wallenberg navn til [[Josef Stalin|Stalin]] som en person, der skulle tilbageholdes.<ref>[http://raoulwallenberg.org/heroes/news/news_detail.asp?id=56 "Soviet double agent may have betrayed Wallenberg" (dansk: Sovjetisk dobbeltagent kan have forrådt Wallenberg")]; [[Reuters]]; 12. maj 2003; besøgt 14. februar 2007.</ref>
 
Information om Wallenbergs skæbne efter hans tilbageholdelse er til dels spekulativ, skønt mange vidner påstår at have mødt ham under fængslingen.<ref>See Braham, Randolph (2004): Rescue Operations in Hungary: Myths and Realities, (dansk: Redningsoperationer i Ungarn: Myter og realiteter), ''East European Quarterly'' 38(2): 173-203.</ref>
 
Wallenberg blev med tog sendt fra Debrecen gennem [[Rumænien]] og til [[Moskva]].<ref name=SWRG>{{cite web |url=http://www.regeringen.se/content/1/c6/04/11/39/37b7322e.pdf |format=PDF|title=Report of Swedish Russian Working Group (dansk: Rapport fra den svensk-russiske arbejdsgruppe)|accessdate=2007-02-13}}</ref> Det kan være sket i håb om at udveksle ham med afhoppere i Sverige.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/WORLD/europe/scandinavia/01/12/wallenberg.finding/index.html Wallenberg fate shrouded in mystery (dansk: Wallenbergs skæbne hyllet i mysterium)]; [[CNN]]; 12. januar 2001; besøgt 14. februar 2007</ref> Vladimir Dekanosov underrettede 16. januar 1945 svenskerne om, at Wallenberg var under de sovjetiske myndigheders beskyttelse. Den 21. januar 1945 blev han overført til Lubjankafængslet og indsat i celle 123 sammen med [[Gustav Richter]], som havde været politiattache ved den tyske ambassade i Rumænien. Richter vidnede i Sverige i 1955 om, at Wallenberg blev forhørt i omkring halvanden time i begyndelsen af februar 1945. 1. marts 1945 blev Richter flyttet fra cellen og så aldrig Wallenberg siden.<ref name=ROB>{{cite web |url= http://www.raoulwallenberg.org/who/hero.html |title=A Hero for our Time (dansk: Helt i vor tid) |accessdate=2007-02-12 |author= [[Rachel Oestreicher Bernheim]] |year= 1981}}</ref><ref>{{cite news|title= Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde)|url=http://www.nytimes.com/1991/09/06/world/soviet-turmoil-kgb-chief-to-let-agents-break-silence-about-wallenberg-s-fate.html| quote=The K.G.B. promised today that it would let agents break their vow of silence to help investigate the fate of Raoul Wallenberg, the Swedish diplomat who vanished after being arrested by the Soviets in 1945. (dansk: KGB lovede i dag at lade deres agenter bryde deres tavshedsløfte for at hjælpe med at klarlægge Raoul Wallenbergs skæbne, som forsvandt efter at være arresteret af de sovjetiske myndigheder i 1945)| publisher=[[New York Times]]| date=6. september 1991 |accessdate=2007-02-12}}</ref>
 
Den sovjetisk-kontrollerede ungarske radio meddelte den 8. marts 1945, at Wallenberg og hans chauffør var blevet dræbt på vej til Debrecen og antydede, at Pilekorspartiet eller [[Gestapo]] stod bag drabene. Sveriges udenrigsminister, [[Östen Undén]], og den svenske ambassadør i Sovjetunionen, Staffan Söderblom, antog fejlagtigt, at de var døde.<ref name=JVL/> I april 1945 tilbød [[William Averell Harriman]] fra [[det amerikanske udenrigsministerium]] at hjælpe den svenske regering med at klarlægge Wallenbergs skæbne, men tilbuddet blev afslået.<ref name=TWS/> Söderblom mødtes med [[Vjatjeslav Molotov|Molotov]] og Stalin i Moskva den 16. juni 1946, men Söderblom, som stadig havde den opfattelse, at Wallenberg var død, overhørte enhver tale om en udveksling med russiske afhoppere i Sverige.<ref>{{cite web |url= http://www.ajc.org/site/apps/nl/content3.asp?c=ijITI2PHKoG&b=848917&ct=1053043|title= The Last Word on Wallenberg? New Investigations, New Question (dansk: Det sidste ord om Wallenberg= Nye undersøgelser, nyt spørgsmål)|accessdate=2007-02-12}}</ref><ref>{{cite web |url=http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/stuck-in-neutral/|format=PDF|title= Stuck in Neutral: The Reasons behind Sweden's passivity in the Raoul Wallenberg case (dansk: Fanget i neutralitet: Grundene bag Sveriges passivitet i Raoul Wallenberg-sagen)|accessdate=2007-02-12}}</ref>
 
=== Død ===
Sovjetunionen frigav den 6. februar 1957 et dokument, dateret 17. juli 1947, som indeholdt følgende: "jeg rapporterer, at fangen Wallenberg, som er velkendt for Dem, døde pludseligt i sin celle i nat, formentlig som følge af et hjerteanfald eller hjertesvigt. Ifølge de instrukser, jeg har fået fra Dem om, at jeg personligt har Wallenberg under mit opsyn, anmoder jeg om tilladelse til [[obduktion]] for at fastslå dødsårsagen... Jeg har personligt underrettet ministeren, og det er blevet beordret, at liget brændes uden obduktion."<ref name=chron>[http://www.raoulwallenberg.org/who/stone.html Chronology - Who is Raoul Wallenberg? (dansk: Kronologi: Hvem er Raoul Wallenberg ] - Raoul Wallenberg-komiteen i USA. Besøgt 2008-09-19</ref> Dokumentet var underskrevet af Smoltsov, den daværende chef for Lubjankas [[infirmeri]], og adresseret til [[Viktor Abakumov|Viktor Semjonovitj Abakumov]], den sovjetiske minister for statens sikkerhed.<ref name=NYT02151957>German's Death Listed; Soviet Notifies the Red Cross Diplomat Died in Prison. (dansk: Tyskers død listet Sovjet meddeler Røde Kors at diplomat døde i fængslet); [[New York Times]]; 15. februar 1957; besøgt 14. februar 2007</ref><ref name=ROB/> I 1989 sendte Sovjet Wallenbergs personlige ejendele tilbage til hans familie, herunder hans pas og hans cigaretetui. Sovjetiske embedsmænd fortalte, at de fandt effekterne, da de var ved at udvide hyldeområdet i et depot.<ref>Soviets Give Kin Wallenberg Papers. (dansk: Sovjet afleverer Wallenberg papirer til slægtning)''[[New York Times]]''; 17. oktober 1989; besøgt 14. februar 2007</ref><ref name=OSA>{{cite web |url= http://www.osa.ceu.hu/guide/rip/1/a.html|title= Raoul Wallenberg, Life and Work (dansk: Raoul Wallenberg, liv og arbejde) |accessdate=2007-02-12}}</ref>
 
I 1991 gav den russiske regering Vyacheslav Nikonov til opgave at undersøge Wallenbergs skæbne. Han konkluderede, at Wallenberg virkelig døde i 1947, idet han blev [[henrettelse|henrettet]] ved skydning, mens han var fange i Lubjanka.<ref name="Jonathan Brent 2008"/>
 
[[Aleksander Nikolaevitj Jakovlev]] meddelte i 2000 i Moskva, at Wallenberg var blevet henrettet i 1947 i Lubjanka-fængslet. Han påstod, at [[Vladimir Krjuchkov]], den tidligere chef for det sovjetiske hemmelige politi, fortalte ham om skydningen i en privat samtale. Erklæringen forklarede ikke, hvorfor Wallenberg blev henrettet og heller ikke, hvorfor regeringen havde løjet om det.<ref name=WP12232000>LaFraniere, Sharon; Moscow Admits Wallenberg Died In Prison in 1947. (dansk: LaFranier, Sharon; Moskva indrømmer at Wallenberg døde i fængsel i 1947)''[[Washington Post]]''; 23. december 2000</ref><ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,997659,00.html Cause of Death Conceded. (dansk: Dødsårsag indrømmet)] ''[[Time Magazine]]''; mandag den 7. august 2000</ref> [[Pavel Sudoplatov]] hævdede, at Raoul Wallenberg var blevet forgiftet af [[Grigorij Mairanovskij]].<ref> Vadim J. Birstein. ''The Perversion Of Knowledge: The True Story of Soviet Science.'' (dansk: ''Pervertering af viden: Den sande historie om sovjetisk videnskab'' (p.138) Westview Press (2004) ISBN 0-813-34280-5</ref> I 2000 underskrev den russiske anklager [[Vladimir Ustinov]] en posthum kendelse, der rehabiliterede Wallenberg og hans chauffør, Langfelder, som "ofre for politisk undertrykkelse".<ref>[http://archives.cnn.com/2000/WORLD/europe/12/22/russia.wallenberg/index.html Russia: Wallenberg wrongfully jailed] (dansk: Rusland: Wallenberg fejlagtigt fængslet); [[CNN]]; 22. december 2000; besøgt 14. februar 2007</ref> Et antal filer med tilknytning til Wallenberg blev overgivet til den øverste russiske [[rabbi]] af den russiske regering i september 2007.<ref name="files">{{cite web |url=http://www.jta.org/cgi-bin/iowa/breaking/104393.html |title=Moscow releases Wallenberg files (dansk: Moskva frigiver Wallenberg-filer)|accessdate=2007-07-29 |last= |first= |coauthors= |year=2007 |work= |publisher=JTA}}</ref> De vil blive opbevaret i Moskva i Museet for tolerance,<ref name="files" /> som ventes åbnet i 2011.<ref>{{cite news |title=World's largest Jewish museum to be built in Moscow (dansk: Verdens største jødiske museum vil blive bygget i Moskva)|author=Moti Katz |newspaper=[[Haaretz]] |date=10. september 2008 |url=http://www.haaretz.com/hasen/spages/1019627.html}}</ref>
 
=== Afvigende opfattelser om hans død ===
Adskillige tidligere fanger har påstået at have set Wallenberg senere end hans rapporterede død i 1947.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4181427.stm Search for Swedish Holocaust hero (dansk: Eftersøgning af svensk holocaust-helt]; [[BBC]]; mandag den 17. january 2005</ref> I februar 1949 afgav den tidligere tyske [[oberst]], [[Theodor von Dufving]], som var krigsfange, vidneforklaring om Wallenberg. Mens Dufving var i en gennemgangslejr i [[Kirov Oblast|Kirov]] undervejs til [[Vorkuta]], mødte han en fange med sin egen specielle vagt og klædt i civil. Fangen hævdede at være svensk diplomat, og at han var der "på grund af en stor fejl."<ref name=chron/>
 
Den kendte [[nazijæger]] [[Simon Wiesenthal]] søgte ligeledes efter Wallenberg og indsamlede adskillige vidneudsagn. For eksempel erklærede den britiske forretningsmand [[Greville Wynne]], som sad fængslet i Lubjanka-fængslet i 1962 på grund af sin forbindelse med [[KGB]]-[[afhopper]]en [[Oleg Penkovskij]], at han talte med - men ikke kunne se ansigtet af - en mand, som hævdede at være svensk diplomat.<ref name="Alan Levy 2003">Alan Levy: Nazi Hunter: The Wiesenthal File. (dansk: Nazijæger: Wiesenthal-filen). London, Robinson, 2003.</ref> Efim (eller Yefim) Moshinsky påstår at have set Wallenberg på [[Wrangeløen]] i 1962.<ref>{{cite book |title=Raoul Wallenberg: The Mystery Lives On (dansk: Raoul Wallenberg: Mysteriet lever videre)|last=Rosenfeld |first=Harvey |year=2005 |publisher=iUniverse |location= |isbn=0595355447 |page=164 |url=http://books.google.com/books?id=eFDNcB4NGdQC }}</ref><ref>{{cite book |title=Raoul Wallenberg Is Alive! The Amazing Autobiography of the KGB Officer Who Arrested Him In 1945 (dansk: Raoul Wallenberg er i live! Den forbløffende autobiografi af den KGB-officer, som arresterede ham i 1945)|last=Moshinsky |first=Efim |year=1987 |publisher=Rescue Publishing |location=Jerusalem }}</ref> Et [[øjenvidne]] hævdede, at hun havde set Wallenberg i 1960'erne i et sovjetisk fængsel.<ref name="AP 042808" >Interview fra december 1993 af efterforskeren [[Marvin Makinen]] fra [[University of Chicago|Chicagos universitet]]. Makinen undersøgte fængselsoptegnelser og fandt yderligere beviser, som muligvis kunne understøtte dette. [http://www.usatoday.com/news/world/2008-04-28-4012326126_x.htm Scholars run down more clues to abiding Holocaust mystery (dansk: Videnskabsmænd finder flere spor i det vedblivende holocaustmysterium)] af Arthur Max og Randy Herschaft, Associated Press, 28. april 2008.</ref>
 
Under en privat samtale om betingelserne for de indsatte i sovjetiske fængsler, som fandt sted ved et selskab i midten af 1970'erne, rapporteres en KGB-general at have sagt, at "betingelserne kan ikke være så slemme igen, når der i Lubjanka-fængslet er en udenlandsk fange, som nu har været der i næsten tre årtier".<ref name="Alan Levy 2003"/>
De sidste rapporter om Wallenberg er fra to uafhængige vidner, som fortalte, at de havde bevis for, at han var i fængsel i november 1987.<ref>{{cite news |first=Bill |last=Keller |title=Soviets Open Prisons and Records to Inquiry on Wallenberg's Fate (dansk: Sovjet åbner fængsler og optegnelser for undersøgelse om Wallenbergs skæbne) |url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9C0CE1D71439F93BA1575BC0A966958260 |work= |publisher=[[New York Times]] |date=28. august 1990 |accessdate=2007-02-13 }}</ref>
 
På initiativ af Raoul Wallenbergs halvbroder, professor Guy von Dardel,<ref name=profdardel>[http://www.raoul-wallenberg.eu/dardel/l Indsats af Raoul Wallenbergs broder, Guy von Dardel]</ref> der var en velkendt [[fysiker]], som havde arbejdet ved [[CERN]], blev der i 1991 dannet en svensk-russisk arbejdsgruppe<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/articles/report-on-the-activities-of-the-russian-swedish-working-group-for-determining-the-fate-of-raoul-wallenberg-1991-2000-2/], p. 15</ref> for at søge information om Wallenbergs skæbne i 11 forskellige militær- og regeringsarkiver fra det tidligere Sovjetunionen.<ref name=SWRG/><ref>[http://info.jpost.com/C001/Supplements/Shoah/hol_Missing.html Missing in Action: Raoul Wallenberg] (dansk: Savnet i kamp: Raoul Wallenber); [[Jerusalem Post]]</ref><ref>[http://www.raoul-wallenberg.asso.fr/wallenberg_coun/sweden/swe.html Uddrag fra et møde i arbejdsgruppen i 1993]</ref>
 
Guy von Dardel gjorde iøvrigt en stor indsats for at klarlægge sin halvbroders skæbne.<ref>[http://www.raoul-wallenberg.eu/dardel/List of von Dardel's actions]</ref> Han rejste mere end halvtreds gange til Sovjetunionen for at deltage i samtaler og foretage undersøgelser, herunder af optegnelser fra Vladmir-fængslet.<ref>[http://www.arikaplan.com/speech/wallenberg.pdf mwm_adk_rpt.PDF<!-- Bot generated title -->]</ref> I årenes løb samlede professor von Dardel et arkiv på 50.000 sider med interviews, avisartikler, breve og andre dokumenter, som havde relation til hans forsøg på at forstå, hvad der var sket med hans broder.<ref name=WSJ2009-02-28>{{cite news
| url=http://online.wsj.com/article/SB123207264405288683.html
| title=The Wallenberg Curse: The Search for the Missing Holocaust Hero Began in 1945. The Unending Quest Tore His Family Apart (dansk: Wallenberg-forbandelsen: Søgningen efter den savnede holocaust-helt begyndte i 1945. Den endeløse søgen rev hans familie fra hinanden)
| last=Prager
| first=Joshua
| publisher=[[The Wall Street Journal]]
| date=2009-02-28
| accessdate=2009-03-04
}}</ref> Mange, herunder professor von Dardel og hans døtre Louise og Marie, accepterer ikke de forskellige versioner om Wallenbergs død og kræver stadig, at arkiverne i Rusland, Sverige og Ungarn skal åbnes for uvildige forskere.<ref name="LvDFeb2005"/> Wallenbergs [[niece]], Louise von Dardel er familiens mest aktive og vier meget af sin tid til at tale om Wallenberg og udføre [[lobbyisme|lobbyarbejde]] i forskellige lande for at prøve at afdække oplysninger om sin onkel.<ref name="LvDFeb2005">Louise von Dardels tale i [[Knesset]] og i Jerusalem Begin-center i februar 2005 og hendes daværende interviews i English news på israelsk Tv), ''[[Jerusalem Post]]'', ''VESTY'' ([[russisk (sprog|russisk]]) og ''Makor Rishon'' ([[hebraisk (sprog)|hebraisk]]). Desuden talrige samtaler med Louise von Dardel</ref>
 
== Skueproces i 1953 ==
{{uddybende|Államvédelmi Hatóság#Wallenberg-skueproces i Ungarn 1953{{!}}Wallenberg-skueproces i Ungarn 1953}}
 
I 1953 indledte den daværende ungarske statssikkerhedsmyndighed ([[Államvédelmi Hatóság]]
eller ÁVH) en [[skueproces]] for at bevise, at Wallenberg ikke var blevet overført til Sovjetunionen i 1945, men var et offer for internationale [[Zionisme|zionister]]. Processen var en del af Stalins anti-zionistiske kampagne.
 
I april 1952 [[kidnapning|kidnappedes]] tre ledere af det jødiske samfund i Budapest, Miksa Domonkos, László Benedek og Lajos Stöckler, af ÁVH-embedsmænd for at fremtvinge tilståelser fra dem.<ref name="InterviewIstvanDomonkos">[http://www.szombat.org/2006/0602apamatelhurcoltak.htm Interview with István Domonkos (dansk: Interview med István Domonkos)], søn af Miksa Domonkos, som døde efter skueprocessens forberedelse {{hu sprog}}</ref> To påståede øjenvidner – [[Pál Szalai]] og [[Károly Szabó]] – blev ligeledes arresteret og afhørt under [[tortur]].
 
Ideen om, at "Wallenbergs mordere" var ungarske zionister, blev støttet af den ungarske kommunistleder [[Ernő Gerő]], hvilket fremgår af en note, han sendte til førstesekretær [[Mátyás Rákosi]].<ref>[http://www.es.hu/pd/display.asp?channel=PUBLICISZTIKA0442&article=2004-1018-1055-02COSU Kenedi János: Egy kiállítás hiányzó képei] {{hu sprog}}</ref> Skueprocessen skulle have været holdt i Moskva, men efter Stalins og [[Lavrentij Pavlovitj Berija|Lavrentij Berija]]s død blev forberedelserne afbrudt, og fangerne løsladt. Miksa Domonkos tilbragte en uge på hospitalet og døde kort tid efter hjemme, hovedsagelig af følgerne efter den tortur, han havde været udsat for.<ref name="InterviewIstvanDomonkos" /><ref>[http://www.hungarianquarterly.com/no143/p129.html Hungarian Quarterly] {{hu sprog}}</ref>
 
== Familien ==
 
Raouls moder og stedfader begik med to dages mellemrum begge [[selvmord]] ved at tage en overdosis piller i 1979. Deres datter Nina Lagergren, Raouls halvsøster, tilskrev selvmordene deres fortvivlelse over aldrig at finde Raoul.<ref>[http://news.yahoo.com/s/afp/20090302/en_afp/swedenisraelhungaryholocaust;_ylt=Atz9Ym3dkh4Jh1WfxIMPYQBxFb8C Holocaust Hero's Parents Committed Suicide in Despair (dansk: Holocaust-helts forældre begik selvmord i fortvivlelse)] Yahoo News, 2. marts 2009</ref>
 
Ninas datter, Nane Maria Lagergren, blev gift med [[Kofi Annan]].<ref name=NNDB/><ref name=JVL>{{cite web | url = http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/wallenberg.html | title = Raoul Wallenberg | accessdate = | year = 2007 | publisher = [[Jewish Virtual Library]]}}</ref>
 
== Hædring ==
Wallenberg er to gange blevet nomineret til [[Nobels fredspris]] i 1948 af mere end 80 kvalificerede indstillere<ref name="nobelprize.org">{{cite web |url=http://nobelprize.org/nomination/peace/nomination.php?action=advsearch&start=1&key1=candname&log1=LIKE&string1=Wallenberg&log10=OR&log11=OR&order1=year&order2=nomname&order3=cand1name |title=Nominationsdatabasen for Nobels Fredspris, 1901-1956 |publisher=nobelprize.org |accessdate=2008-10-10}}</ref> og igen i 1949 af en enkelt indstiller<ref name="nobelprize.org"/> (på dette tidspunkt kunne prisen teknisk set gives posthumt, men ideen om en sådan tildeling var kontroversiel).<ref>http://nobelprize.org/nomination/nomination_facts.html</ref><ref>http://nobelprize.org/nobel_prizes/peace/articles/gandhi/index.html</ref>
<!--
*During the 1980s, Wallenberg's name appeared in the entry "Most Lives Saved" in the [[Guinness Book of World Records]].<ref name=GuinnessSw1989>Verified in an 1989 edition. (''Guinness Rekordbok 1989'', Bokförlaget Forum Stockholm Sverige, 1988)</ref>
-->
 
=== Australien ===
In [[Melbourne]] findes der et lille mindesmærke til ære for Wallenberg ved "Jewish Museum Holocaust and Research Centre", et monument dedikeret til ham på hjørnet af Princess Street og High Street, Kew samt et træ og et mindesæde ved St Kilda Town Hall. Det australske "Centre for Clinical Neuropharmacology" i Melbourne antog navnet 'The Raoul Wallenberg Centre' i anledning af Raoul Wallenbergs 89-års fødselsdag. I [[Sydney]] er der en Raoul Wallenberg-have og -skulptur i Woollahra samt en statue indendørs i Jewish Museum of Australia. Mindetræer er blevet plantet foran forbundsparlamentet og mange andre steder.<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/641.htm raoulwallenberg net]</ref>
 
=== Canada ===
Wallenberg blev i 1985 den første æresborger i Canada,<ref>{{cite web | url = http://www.pch.gc.ca/newsroom/index_e.cfm?fuseaction=displayDocument&DocIDCd=2N0361 | title = Den canadiske regering hædrer den canadiske æresborger Raoul Wallenberg | accessdate = | year = 2007 | publisher = [[Canada]]}}</ref> og 17. januar, som er den dag, han forsvandt, blev erklæret for Raoul Wallenberg-dag i Canada.<ref>{{cite web |url= http://www.pch.gc.ca/progs/pdp-hrp/tribute/raoul_e.cfm|title= En hyldest til Raoul Wallenberg|accessdate=2007-02-13}}</ref>
 
Over hele Canada findes talrige mindesmærker, parker og monumenter, som hædrer Wallenberg. De indbefatter Raoul Wallenberg Corner i [[Calgary]], Raoul Wallenberg Park i [[Saskatoon]], Parc Raoul Wallenberg i [[Ottawa]] ([[Ontario]]) og et mindesmærke bag [[Christ Church Cathedral (Montreal)|Christ Church Cathedral]] i [[Montreal]]s centrum. Hovedindgangen til Earl Bales Park i [[Toronto]] har navnet Raoul Wallenberg Road.
 
=== Tyskland ===
Både i [[Berlin|Øst- og Vestberlin]] er gader opkaldt efter Wallenberg. En "Wallenberg-Straße" (navngivet i 1967) ligger i det vestlige distrikt af [[Wilmersdorf]],<ref>Korthenvisning: [http://maps.google.co.uk/maps?f=q&source=s_q&hl=en&geocode=&q=Wallenberg-Stra%C3%9Fe+berlin&sll=52.548036,13.556934&sspn=0.013283,0.020814&gl=uk&g=Raoul-Wallenberg-Stra%C3%9Fe,+Berlin,+Germany&ie=UTF8&hq=&hnear=Wallenbergstra%C3%9Fe,+Wilmersdorf+10713+Berlin,+Germany&ll=52.483342,13.314207&spn=0.006651,0.010407&t=h&z=16&iwloc=A]</ref> mens Raoul-Wallenberg-Straße med en station på [[Berlins S-Bahn|S-Bahn]] (navngivet i 1992) ligger i det østlige distrikt af [[Marzahn]].<ref>Korthenvisning: [http://maps.google.co.uk/maps?hl=en&source=hp&q=raoul+wallenberg+strasse+berlin&um=1&ie=UTF-8&hq=&hnear=Raoul-Wallenberg-Stra%C3%9Fe,+Berlin,+Germany&gl=uk&ei=FOvgSq3gJ5HbjQe_wpGxDA&sa=X&oi=geocode_result&ct=title&resnum=1&ved=0CAoQ8gEwAA]</ref>
 
=== Ungarn ===
I Budapest, hvor Wallenberg arbejdede, blev han udnævnt til æresborger i 2003. Han bliver mindet flere steder, herunder i [[Dohány Street Synagogue#Raoul Wallenberg Holocaust Memorial Park|Raoul Wallenberg Memorial Park]], som hylder alle dem, der reddede mange af byens jøder fra deportation til udryddelseslejre, og ved den bygning, som husede den svenske ambassade i 1945.<ref>{{cite web |url= http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/651.htm|title= Mindesmærker i Ungarn |accessdate=2007-02-12 }}</ref>
 
=== Israel ===
Israel gav Wallenberg æresborgerskab i 1986, og han er hædret på [[Yad Vashem]]-mindesmærket som en af "De retfærdige blandt nationerne", der er en betegnelse for ikke-jøder, som reddede jøder fra holocaust.<ref>{{cite web | url = http://www1.yadvashem.org/visiting/temp_visiting/temp_index_wallenberg.html | title = Besøg ved Yad Vashem: Raoul Wallenberg | accessdate = | year = 2004 | publisher = [[Yad Vashem]]}}</ref> Der findes mange hyldester til Wallenberg i Israel, bla. mindst 5 gader med hans navn.<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/israel.652.htm Wallenberg Hyldest rund om i verden - Israel] The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24</ref> Langs en af disse gader i [[Tel Aviv]] har der fra 2002 stået en statue, som er mage til en i Budapest, skabt af billedhuggeren [[Imre Varga]].<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/statues/monument-dedicated-raoul.712.htm Monument viet til Raoul Wallenberg blev indviet i Tel Aviv] - The International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-24.</ref>
 
=== Rusland ===
Til hans ære er der et mindesmærke i atriumgården til det russiske Rudomino-bibliotek for fremmedsprog i Moskva, og en uddannelsesinstitution i [[Sankt Petersborg]] bærer hans navn.<ref>{{cite web |url=http://wallenberg.ru/content/view/12/27|title=Institut for Specialundervisning og Specialpsykologi i Sankt Petersborg |accessdate=2009-02-01 }}</ref>
 
=== Sverige ===
I 2001 indviedes et mindesmærke i Stockholm af kong [[Carl 16. Gustav af Sverige|Carl 16. Gustaf]] ved en ceremoni, hvor også daværende [[FN's generalsekretær|generalsekretær for FN]] og hans hustru Nane Maria Annan (Wallenbergs niece) var til stede. Det er et abstrakt værk, visende mennesker, der stiger op fra [[beton]]en sammen med en gengivelse i [[bronze]] af Wallenbergs underskrift.<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/sweden.658.htm Hyldester i Sverige] International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19</ref> Ved indvielsen udtalte kongen, at Wallenberg "er et lysende eksempel for alle, der ønsker at leve som medmennesker."<ref>[http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/statues/stockholm-monument-second.714.htm Stockholmmonument for helt fra anden verdenskrig afsløret] International Raoul Wallenberg Foundation. Besøgt 2008-09-19</ref> Kofi Annan priste ham som "en inspiration for os alle til at handle, når vi kan, og have modet til at hjælpe dem, der lider og har brug for hjælp."<ref name=UK>{{cite web |url= http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/world/659.htm|title= Hyldester i Storbritannien|accessdate=2007-02-12 | publisher=International Raoul Wallenberg Foundation}}</ref>
 
Ligeledes findes der et mindesmærke i [[Göteborg]], nær Hagakyrkan. Kofi Annan overværede også afsløringsceremonien her.
 
=== Storbritannien ===
Der er et Raoul Wallenberg-mindesmærke på Great Cumberland Place i [[London]] uden for [[Western Marble Arch Synagoge]]n, hvor [[Elizabeth 2. af Storbritannien|dronning Elizabeth 2.]] og prins [[Charles, prins af Wales|Charles]] ved to forskellige lejligheder hyldede Wallenberg.
 
=== USA ===
Wallenberg blev æresborger i USA i 1981,<ref>{{cite web |url=http://www.senate.gov/pagelayout/reference/three_column_table/HonoraryCitizens_US.htm |title=Æresborgere i USA|publisher=U.S. Senate official site |accessdate=1. august 2009}}</ref> og var den anden person, der fik denne udmærkelse (efter [[Winston Churchill]]). I 1985 omdøbtes den del af 15th Street, sydvest, i [[Washington D.C.]], hvor [[United States Holocaust Memorial Museum]] ligger, til Raoul Wallenberg Place ved [[Kongresbeslutning]] (act of Congress).<ref>[http://www.hmdb.org/marker.asp?marker=8619 Raoul Wallenberg Place] The Historical Marker Database. Besøgt 2008-09-19</ref>
 
[[United States Postal Service|USA's postvæsen]] udgav et [[frimærke]] for at hædre ham i 1997. Medlem af Repræsentanternes Hus [[Tom Lantos]], der var en af dem, som blev reddet af Wallenbergs handlinger, sagde: "Det er meget passende, at vi hædrer [ham] med et frimærke. I denne æra, som savner helte, er Wallenberg arketypen på en helt – en, som risikerede sit liv dag ud og dag ind for at redde livet for titusinder af mennesker, han ikke kendte og hvis religion, han ikke delte."<ref>{{cite web | url = http://www.raoulwallenberg.net/?en/wallenberg/tributes/philately/3368.htm | title = Holocaust-helt på frimærke| accessdate = | year = 1996 | publisher = [[United States Postal Service]]}}</ref>
 
Raoul Wallenberg-monumentet findes på Raoul Wallenberg Walk på [[Manhattan]], over for [[FN]]'s hovedkvarter. Det blev bestilt af det svenske konsulat og formgivet af den svenske billedhugger Gustav Kraitz. Kraitzs værk, ''Hope'', er en kopi af Wallenbergs mappe, en kugle, fem søjler af sort granit og brosten, som engang lå på gaderne i den jødiske ghetto i Budapest.<ref>{{cite web | url = http://www.nycgovparks.org/sub_your_park/historical_signs/hs_historical_sign.php?id=7321 | title = Raoul Wallenberg Playground | accessdate = | publisher = New York Citys afdeling for parker og fritid}}</ref> Et andet mindesmærke findes foran "Art and Architecture"-bygningen ved Michigan universitet, hvorfra han fik sin eksamen i arkitektur i 1935.<ref> [http://www.hr.umich.edu/um/attractions/feature.html "Sculptor’s Campus Works Celebrate Humanitarian Ideals, Growth and Change" (dansk: "Billedhuggers værk på universitetsområdet hylder humanitære idealer, vækst og forandring")]</ref>
 
Blandt andre steder opkaldt efter Wallenberg er Raoul Wallenberg Traditional High School i [[San Francisco]] og Raoul Wallenberg-skolen i [[Brooklyn]], [[New York]].
 
=== Galleri ===
<gallery>
File:Raoul Wallenberg Tel Aviv.jpg|Statue af Raoul Wallenberg, Wallenberg St., Tel-Aviv, Israel.
File:Place Raoul Wallenberg.JPG|Place Raoul Wallenberg, Montreal
File:Raoul Wallenberg memorial London.jpg|Mindesmærke på Great Cumberland Place, London
File:Jozsefvaros wallenberg.jpg|Skilt i [[Budapest]] til minde om Wallenberg
File:Raoul Wallenberg Street in Jerusalem.jpg|Gadeskilt på Raoul Wallenberg St. i Jerusalem.
File:Raoul Wallenberg briefcase 2009.jpg|Wallenbergs mappe i bronze, med initialerne R W, opsat på trappen til Wallenbergs fødehjem. Brostenene er fra den jødiske ghetto i Budapest.
File:Köszönöm.jpg|Köszönöm, et monument ved [[Michigan State University|Michigan universitet]] til ære for en af dets studerende.
File:Almog 10 Wallenberg monument.jpg|Et af mindesmærkerne i Budapest.
</gallery>
 
== Udmærkelser i hans navn ==
Raoul Wallenberg-komitteen i USA uddeler Raoul Wallenberg-medaljen til "enkeltpersoner, organisationer og samfund, som afspejler Raoul Wallenbergs humanitære indstilling, personlige mod og ikke-voldelige handlinger stillet over for store odds."<ref>{{cite web | url = http://raoulwallenberg.org | title = The Raoul Wallenberg Committee of the United States | accessdate = | year = 2007 | publisher = The Raoul Wallenberg Committee of the United States}}</ref>
 
Wallenberg-legatet ved Michigans universitet uddeler en Wallenberg-medalje og en gæsteforelæsning til fremtrædende humanitære personligheder. Universitetets Taubman College for arkitektur og byplanlægning uddeler desuden stipendier til dygtige studenter, og mange gives med det formål at gøre det muligt for disse at tage en del af deres studier i udlandet.<ref>{{cite web | url = http://www.wallenberg.umich.edu | title = Wallenberg Medal and Lecture | accessdate = | year = 2007 | publisher = [[The Wallenberg Endowment]]}}</ref>
 
== Film ==
Der er indspillet et antal film om Wallenbergs liv, bla. Tv-filmen ''[[Wallenberg: A Hero's Story]]'' fra 1985 med [[Richard Chamberlain]] i hovedrollen, den svenske produktion fra 1990 ''[[God afton, Herr Wallenberg]]'' med [[Stellan Skarsgård]] samt forskellige dokummtarfilm,<ref>{{cite web |url=http://www.osaarchivum.org/secondlife/filmography.html |title=Raoul Wallenberg på film |publisher=[[Open Society Archives]] |accessdate=January 30, 2010}}</ref> som f.eks. ''Raoul Wallenberg: Buried Alive'' (''Raoul Wallenberg: Levende begravet'') (1984) og ''Searching for Wallenberg'' (''Eftersøgning af Wallenberg'') (2003).
 
== Se også ==
*[[Ángel Sanz Briz]] og [[Giorgio Perlasca]]
* [[Wallenberg-familien]]
*[[Nicholas Winton]]
* [http://www.raoul-wallenberg.eu/home/ Searching for Raoul Wallenberg]
*[[Henryk Sławik]]
*[[Marvin Makinen]]
*[[Folke Bernadotte]]
 
== Kilder ==
{{FD|1912|UKENDT|Wallenberg, Raoul}}<!-- baseret på et brev, men han skulle snarere rubriceres under forsvundne personer-->
{{reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{commons|Raoul Wallenberg}}
* [http://www.auschwitzinstitute.org/wallenberg.html Raoul Wallenberg-centret ved Auschwitz Institute for Peace and Reconciliation]
* [http://www.raoulwallenberg.net Den Internationale Raoul Wallenberg Foundation]
* [http://raoulwallenberg.org Raoul Wallenberg Committee i USA]
*[http://www.raoul-wallenberg.eu/home/ Eftersøgning af Raoul Wallenberg]
* [http://www.hearthasreasons.com/bibliography.php Biografier af holocaust-helte med information og henvisninger til et stort udvalg af bøger om Raoul Wallenberg]
* [http://www.wallenberg.umich.edu/ Wallenberg-kommiteen ved Michigan universitet]
* [http://backdoorbroadcasting.net/2010/03/dr-paul-levine-raoul-wallenberg-in-budapest-myth-history-and-holocaust/ Offentligt foredrag af dr. Paul Levine 'Raoul Wallenberg in Budapest: Myth, History and Holocaust', holdt i Wiener Library London den 8. marts 2010 PODCAST]
<!-- Metadata: see [[Wikipedia:Persondata]] -->
{{Persondata
|NAVN=Wallenberg, Raoul
|ALTERNATIVENAVNE=
|KORT BESKRIVELSE=Diplomat
|FØDSELSDATO=4. august 1912
|FØDESTED=[[Sverige]]
|DØDSDATP=(formodet) 16. juli 1947
|DØDSSTED=(formodet)[[Sovjetunionen]]
}}
 
{{FD|1912|UKENDT|Wallenberg, Raoul}}<!-- baseret på et brev, men han skulle snarere rubriceres under forsvundne personer-->
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Svenskere]]
 
[[ar:راؤول ولنبرغ]]
[[be:Раульذàَëü Валенбергآàëهيلهًم]]
[[ca:Raoul Wallenberg]]
[[cs:Raoul Wallenberg]]
[[de:Raoul Wallenberg]]
[[en:Raoul Wallenberg]]
[[et:Raoul Wallenberg]]
[[es:Raoul Wallenberg]]
[[et:Raoul Wallenberg]]
[[fa:رائول والنبرگ]]
[[fi:Raoul Wallenberg]]
[[fr:Raoul Wallenberg]]
[[gl:Raoul Wallenberg]]
[[ko:¶َ؟ï ¹ك·»؛£¸®]]
[[he:ראול ולנברג]]
[[hu:Raoul Wallenberg]]
[[it:Raoul Wallenberg]]
[[he:ראול ולנברג]]
[[ja:ラウル・ワレンバーグ]]
[[ko:라울 발렌베리]]
[[la:Raoul Wallenberg]]
[[lt:Raoul Wallenberg]]
[[hu:Raoul Wallenberg]]
[[nl:Raoul Wallenberg]]
[[ja:ラウル・ワレンバーグ]]
[[nn:Raoul Wallenberg]]
[[no:Raoul Wallenberg]]
[[nn:Raoul Wallenberg]]
[[pl:Raoul Wallenberg]]
[[ro:Raoul Wallenberg]]
[[ru:Валленбергֲאככוםבונד, Рауль׀אףכ]]
[[fi:Raoul Wallenberg]]
[[sv:Raoul Wallenberg]]
[[yi:ראול וואלענבערג]]
24.965

redigeringer