Cembalo: Forskelle mellem versioner

Hver streng på et cembalo er fastgjort i den ene ende til et stift og i den anden ende til en stemmenagle, så strengens spænding kan varieres og den dermed kan stemmes til en bestemt frekvens. Fra fastgøringsstift til nagle passerer strengen omkring to stifter som bestemmer strengens klingende længde. Sammenlignet med et [[klaver]] anvender cembaloet forholdsvis tyndere (men længere) strenge og har dermed et lavere strengetræk. En strengs frekvens bestemmes af dens længde, dens vægt og dens opspænding. I følge matematikkens love fordobles længden af en streng for en streng med samme opspænding og vægt, men som klinger en oktav dybere (den halve frekvens). Dette giver cembaloet den vingeagtige facon. Udgangspunktet "mensuren" er vanligvis længden for tonen svarende til c2c² (det c som er umiddelbart over kammertonen). For et jernstrenget instrument vil mensuren være mellem 30 cm og 37 cm. For et messingstrenget instrument, noget kortere da messing er tungere end jern, mellem 25 cm og 28 cm. I praksis bliver instrumentet meget langt, hvis mensuren skal overholdes i bassen, derfor anvendes gradvise tykkere strenge mod bassen, mens det tilstræbes at mensuren overholdes i diskanten. Tykkeste streng er normalt ikke mere end 0.63 mm på cembaloets dybeste tone (F1F₁), mens tyndeste streng er 0,19 mm. Der anvendes ikke omspundne strenge som i klaveret, i stedet anvender cembaloet længere strenge i bassen, samtidig med at der ikke findes bastoner helt så dybe som på klaveret. På visse moderne cembaloer har man anvendt omspundne strenge for at kunne tilbyde et 16' register uden at kassens længde blev forøget. Ofte havde 16' registret da samme mensur som 8' registret og delte samme steg på klangbunden. I de få eksempler der er på 16' registre fra barokken er instrumenterne tilsvarende længere (mere end 2,7m) og der anvendes altid en særskilt steg (ofte også en særskilt klangbund) til 16' registret.