Wikipedia

Manchester United F.C.: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 85.82.212.104 (diskussion | bidrag)
Linje 55:
[[Alex Ferguson|Sir Alex Ferguson]] har været [[manager]] for klubben siden [[6. november]] [[1986]]. Den nuværende klubkaptajn er [[Gary Neville]], som overtog tjansen efter [[Roy Keane]] i november 2005.<ref>{{en sprog}} {{cite news |url=http://www.rediff.com/sports/2005/dec/03nev.htm |title=Neville appointed Manchester United Captain |publisher=reddiff.com |date=3. december 2005 }}</ref>
 
== Historie ==
Manchester United er en dårlig klub.
=== Tidlige år (1878–1945) ===
{{Uddybende|Manchester United F.C.’s historie (1878-1945)}}
Klubben blev oprettet som '''Newton Heath L&YR F.C.''' i 1878 som [[arbejdets hold]] af [[Lancashire og Yorkshire Jernbaneanlæg|Lancashire and Yorkshire Railway]] med depot i [[Newton Heath]]. Klubbens trøjer var halvt grønne og halvt guld. De spillede på en lille, ødelagt bane på [[North Road (stadium)|North Road]], tæt på stedet hvor [[Manchester Piccadilly station|Manchester Piccadilly]] jerbaneanlæg 15 år senere blev anlagt. I 1893 skiftede klubben stadion og slog sig ned på et stadion kaldet [[Bank Street (stadium)|Bank Street]] i en nærliggende by kaldet [[Clayton, Manchester|Clayton]]. Klubben var året inden rykket op i [[The Football League]] og var nu begyndt at miste forbindelsen med jerbaneanlægget, som var skaberen af fodboldklubben. På et tidspunkt kom klubben frem til at de ville droppe ’’L&YR’’ i deres navn, og hed nu kun '''Newton Heath F.C.'''. Ikke lang tid efter, i 1902, var klubben nær ved at gå konkurs, med obligationer på over 26.000 kr., som var meget dengang i fodboldverdenen. På et tidspunkt lukkede myndighederne faktisk deres stadion Bank Street.<ref name="north_road">{{cite book |last=Murphy |first=Alex |title=The Official Illustrated History of Manchester United |year=2006 |publisher=[[Orion Publishing Group|Orion Books]] |location=London |isbn=0-75287-603-1 |pages=pp14 |chapter=1878-1915: From Newton Heath to Old Trafford }}</ref>
 
Lige inden klubben gik konkurs for altid, modtog den en betydelig stor investering af [[John Henry Davies|J. H. Davies]], som var den styrende direktør for Manchester Byggerier. <ref>{{en sprog}} {{cite web|url=http://www.talkfootball.co.uk/guides/footballclubs/history_of_manchester_united.html|title=Manchester United FC|accessdate=2008-03-09|publisher=Talk Football}}</ref> Rygter siger at klubkaptajnen [[Harry Stafford]], viste sin dyre [[St. Bernard]]-hund frem til et klubfondforhøjningsmøde, da Davies henvendte sig til ham for at købe hunden. Stafford afviste tilbuddet, men han var i stand til at overtale Davies til at investere i klubben og blive den nye klubformand. <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/4630489.stm |title=Man Utd's turbulent business history |accessdate=2007-06-08 |author=Bill Wilson |date=2005-06-29 |publisher=BBC News }}</ref> Det blev besluttet til et af de tidlige bestyrelsesmøder, at klubben blev nødt til at skifte navn, for at reflektere den nye friske start de havde skaffet. ’’Manchester Central’’ og ’’Manchester Celtic’’ var blandt forslagene, lige inden en ung italiensk invandrer kaldet Louis Rocca sagde: ``Herrer, hvorfor kalder vi ikke osselv Manchester United?´´<ref>{{en sprog}} {{cite book |last=Murphy |first=Alex |title=The Official Illustrated History of Manchester United |year=2006 |publisher=Orion Books |location=London |isbn=0-75287-603-1 |pages=pp16 |chapter=1878-1915: From Newton Heath to Old Trafford }}</ref> Navnet blev godtaget og Manchester United kom officielt til eksistens den 26. april 1902. Davies besluttede også at skifte klubbens farver, han forlod derfor de grøn- og guldstribede farver som tilhørte Newton Heath og vedtog rød og hvid som skulle være de nye farver til Manchester United.
 
[[J. Ernest Mangnall|Ernest Mangnall]] blev valgt som manager, efter at [[James West]] ikke ville forlænge den 28. september 1902. Mangnall ville prøve for alt i verden at få klubben i Første Division og var meget tæt på det mål i første forsøg, da de sluttede på en femte plads i [[Football League Second Division|Anden Division]]. Mangnall besluttede så at det var nødvendigt at få nogle nye ansigter til klubben, og han skrev derfor under med spillere som [[Harry Moger]] i målet, [[Dick Duckworth]] som back og [[John Picken]] helt oppe foran, men det var en anden nye back ved navn [[Charlie Roberts]], som vækkede størst opmærksomhed. Han kostede klubben en dagværende rekord på 8040 kr. fra [[Grimsby Town F.C.|Grimsby Town]] i april 1904, og han hjalp dem med at slutte på en tredje plads i [[Manchester United F.C. sæson 1903-04|1903-04]]-sæsonen, de var kun et point fra andenpladsen.
 
Det varede dog ikke længe før klubben rykkede op i Første Division for første gang med deres nye navn. De sluttede på en andenplads i Anden Division i 1905-06-sæsonen. To sæsoner med overraskelser ventede, da klubben sluttede på en ottende plads, før de i 1908 vandt deres første ligatitel. [[Manchester City F.C.|Manchester City]] var i den tidligere tid blevet undersøgt for at have betalt nogle af deres spillere et beløb, som var mere end det [[The Football Association|FA]] tilladte. De skulle betale 2680 kr. i bøde og 18 af deres spillere blev udelukket af holdet for altid. United var hurtige til at udnytte sitiuationen og fik blandt andre [[Billy Meredith]] (the Welsh Wizard) og [[Sandy Turnbull]] trukket til sig. De nye drenge havde ikke tilladelse til at spille før [[nytårsaften]] 1907 på grund af deres suspendering, så deres første mesterskabskampe kom først i 1907-1908-sæsonen. Holdet fik en god start, først med en 2-1 sejr over Sheffield United og derefter ti sejre i træk. På trods af en relativt svag slutning på sæsonen, vandt United alligevel med ni point foran deres nærmeste rivaler, [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]].
 
Den efterfølgende sæson begyndte med at United fik sig et stykke sølvtøj, den allerførste [[FA Community Shield|Charity Shield]], <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://footballsite.co.uk/Statistics/CommunityShield/1907-08CharityShield.htm |title=1908 Charity Shield |accessdate=2007-08-12 |publisher=footballsite.co.uk }}</ref> og endte med med endnu et stykke, som var klubbens første FA Cup-titel, de såede allerede frøene der, til hvad der ville blive et rekordhøjt antal a FA Cup-titler senere hen. Da de var i den vinder-stime, var Turnbull og Meredith nogle af de mest bærende kræfter i sæsonen. Turbull scorede blandt andet sejrsmålet i [[FA Cup-finale]]n. Klubben blev dog nødt til at vente to år før, de vandt flere medaljer, da de i sæson [[Manchester United F.C. sæson 1910-11|1910-11]] vandt Første Division for anden gang. I mellemtiden flyttede United til deres nye stadion Old Trafford. De spillede deres første kamp dér den 19. februar 1910 mod [[Liverpool F.C.|Liverpool]], men tabte 4-3 efter at have smidt en 3-0-føring væk. De blev trofæløse igen i sæsonen [[Manchester United F.C. sæson 1911-12|1911-12]], som ikke kun gjorde at de for sidste gang så Mangnall i United (han flyttede til Manchester City efter ti år i United), men også sidste gang de vandt Første Division i 41 år, som er den længste periode der nogensinde er gået uden at de har vundet ligaen i deres historie.
 
I de næste ti år kom klubben ind i en periode med gradvis nedgang, før de i 1922 rykkede tilbage i Division 2. De rykkede op igen i 1925, men blev nødt til at kæmpe bare for at være i toppen af halvdelen af tabellen og rykkede ned igen i 1931. I otte år op til [[2. verdenskrig]], fik klubben tilnavnet en [[yo-yo-klub]], da de brugte alt deres tid på at ligge på den laveste position i Division 2 i 1934. De nåede senere at rykke op i Division 1 og ned igen, før de atter rykkede op i den andensidste sæson før 2. verdenskrig. De garanterede deres plads i den øverste liga, efter at de sluttede på en 14. plads i [[Manchester United F.C. sæson 1938-39|1938-39]]-sæsonen.
 
=== Busby-årene (1945–1969) ===
{{Uddybende|Manchester United F.C.’s historie (1945-1969)}}
I 1945 var udnævnelsen af [[Matt Busby]] til managerposten på Old Trafford. Han valgte en usædvanlig tilgang til sit job, han insiterede på at kunne vælge sit eget hold, vælge hvilke spillere der skulle skrive under og at han selv ville stå for holdets træninger. Han havde allerede misset et managerjob i sin tidligere klub Liverpool, fordi klubben syntes at de ting som Busby ville bestemme, skulle vælges af direktørerne. United valgte alligevel at tage chancen og prøve Busbys nye metoder. Busbys første kontrakt med en person var ikke en spiller, men en ny assistenmanager med navnet [[Jimmy Murphy]]. Klubben fandt ud af at risikoen ved at udnævne Busby til manager var det hele vær. Klubben sluttede nemlig på en anden plads i ligaen i 1947, 1948 og 1949 og de vandt FA Cup i [[FA Cup Finalen 1948|1948]]. Det var takket været den lokalfødte trio bestående af [[Stan Pearson]], [[Jack Rowley]] og [[Charlie Mitten]] (Rowley og Pearson scorede begge i Cup Finalen i 1948) og også centerforsvaren fra nordøst [[Allenby Chilton]].
 
Charlie Mitten fløj til [[Colombia]] i håbet om at finde en klub, hvor han kunne få en bedre løn, men resterne af Uniteds gamle hoveder havde stadig håbet om at vinde Første Divsions-titlen tilbage i 1952. Busby vidste dog, at fodboldklubber behøvede mere end bare gamle rutinekræfter, så derfor var han snu og skaffede spillere fra ungdomsholdet til førsteholdet. I starten tog ungdomsspillere som [[Roger Byrne]], [[Bill Foulkes]], [[Mark Jones]] og [[Dennis Viollet]] sig tid til at finde demselv i trupen, så klubben endte derfor på en lav ottende plads i 1953. Holdet vandt dog ligaen igen i 1956 med en gennemsnitsalder på kun 22 og et måltal på 103 mål i sæsonen. Den nye ungdomsindførelse som var igangsat af Busby havde nu fået det ene stemplerne som den mest succesfulde periode i klubbens historie (midt 1950’erne, midt-til-sidst i 1960’erne og 1990’erne). Busbys originale ”høst” af ungdomsspillere tilskrev sig navnet ’’[[Busbys Babes]]’’. Juvelen på kronen var forsvaren kaldte [[Duncan Edwards]]. Drengen fra [[Dudley]] i [[West Midlands]] fik hans United debut i en alder af 16 tilbage i 1953. Det siges at Edwards kunne spille en hvilken som heslt postion i marken, og mange der så ham spille sagde at han var den bedste spiller nogensinde. Den følgende sæson [[Manchester United F.C. sæson 1956-57|1956-57]] vandt de ligaen endnu en gang og kom også til FA Cup finalen, men tabte til Aston Villa. De blev også det første engelske hold til at deltage i [[UEFA Champions League|Europa Cup]], som var en befaling fra FA, som havde nægtet [[Chelsea F.C.|Chelsea]] den samme lejlighed den forrige sæson. United nåede til semifinalen, kun for at blive slået ud af [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]]. På vejen op til semifinalen fik United lavet den nuværende rekord på det største sejrsresultat i alle turneringer, de slog nemlig de [[Belgien|belgiske]] mestre [[RSC Anderlecht|Anderlecht]] 10-0 på [[Maine Road]]
 
[[Fil:Munich memorial plaque.JPG|thumb|200px|left|En mindetavle på Old Trafford som en hæder til spillerne der døde i [[München-ulykken]].]]
 
Tragedieramt blev klubben den efterfølgende sæson, da flyvemaskinen som skulle transportere dem hjem fra en Europa Cup-kamp styrtede ned, da flyede lige havde lettet efter et benzinopfyldningsstop i [[München]] i Tyskland. [[München-ulykken]] skete den 6. februar 1958 og tog livet af otte spillere - [[Geoff Bent]], Roger Byrne, [[Eddie Colman]], Duncan Edwards, Mark Jones, [[David Pegg]], [[Tommy Taylor]] og [[Liam Whelan|Liam "Billy" Whelan]] – og 15 andre passagerer inklusiv nogle United-medarbejdere [[Walter Crickmer]], [[Bert Whalley]] and [[Tom Curry]]. <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/february/6/newsid_2535000/2535961.stm |title=Munich Air Disaster |accessdate=2007-08-12| publisher=[[BBC News]] }}</ref> Flyet havde allerede prøvet at lette to gange før den fatale tredje, som gik galt på grund af et byggeri for enden af startbanen, hvilket gjorde at piloten kom til at sænke farten ned til en utildtrækkelig fart til at lette. Flyvemaskinen gled af ved enden af startbanen, gennem et hegn og ind i et hus. United-målmanden [[Harry Gregg]] formåede at opretholde bevistheden efter styrtet og af frygt for at flyet kunne eksplodere hvert sekund, greb han både [[Bobby Charlton]] – som havde debuteret for United mindre end atten måneder tidligere – og Dennis Viollet i deres bælter og trak dem i sikkerhed. Syv United-spillere døde under ulykken, og Duncan Edwards døde fjorten dage senere på hospitalet. Højre-wingen [[Johnny Berry]] overlevede også ulykken, men blev skadet for altid i ulykken og hans fodboldkarriere fik en forhastet slutning. Matt Busby fik ikke meget håb som en af de overlevende af lægerne i München, og fik endda den [[Salve til den Syge (Katolsk Kirke)|sidste ceremoni]] på et tidspunkt, men kom sig mirakuløst og blev til sidst udksrevet af hospitalet efter at have opholdt sig der i over to måneder.
Der gik rygter om at klubben ville melde sig ud og fjerne sig fra alle turneringer, men med Jimmy Murphy til at tage over som manager på grund af, at Busby skulle have helet sine skader helt, fortsatte klubben med en midlertidig trup. Til trods for ulykken nåede de til [[FA Cup Finalen 1958|FA Cup-finalen]] igen, hvor de tabte til [[Bolton Wanderers F.C.|Bolton Wanderers]]. I slutningen af sæsonen gav [[UEFA]] [[FA]] mulighed for at tilføje både United og de eventuelle mestre [[Wolverhampton Wanderers F.C.|Wolverhampton Wanderers]] til [[Mesterholdenes Europa Cup 1958-59|Europa Cup i 1958-59]] som en anerkendelse til ofrene, men FA afslog. United formåede at skubbe Wolves ned af torvet den efterfølgende sæson, og de sluttede på en ærefuld anden plads; ikke dårligt af et hold der lige havde mistet otte førsteholdsspillere i München-ulykken.
 
Busby genopbyggede holdet gennem starten af 1960’erne, han skrev under med spillere som [[Denis Law]] og [[Pat Crerand]], på grund af sin opfostrelse af en ny generation unge spillere. Den måske mest berømte af denne nye flok, var der en ung mand fra [[Belfast]] kaldet [[George Best]]. Best havde en sjælden naturlig atletisk måde at spille på, men hans mest værdifulde fordel var han tætte kontrol af en fodbold. Han hurtige fødder gjorde at han kunne aflevere gennem næsten hvilket som helst hul i, når der var modstand lige meget hvor lille. Holdet vandt FA Cup’en i [[FA Cup Finalen|1963]], selvom de endte på en 19. plads i Første Division. FA Cup-triumfen lod til at opretholde spillernes håb, som gjorde at klubben sluttede på en anden plads i 1964, og bedre endnu efter da de vandt ligaen i 1965 og 1967. United vandt Europa Cup’en i 1968, hvor de slog [[Eusébio]]s SL Benfica 4–1 i [[Mesterholdenes Europa Cup Finale 1968|finalen]], og blev den første engelske klub til at vinde konkurrencen. Dette United-hold var bemærkelsesværdig nok til at modtage tre [[Ballon d'Or|European Footballers of the Year]]: Bobby Charlton, Denis Law og George Best. Matt Busby skrev atter under som manager i 1969 og blev senere erstattet af reserverholdstræneren og tidligere United-spiller [[Wilf McGuinness]].
 
=== 1969–1986 ===
{{Uddybende|Manchester United F.C.’s historie (1969-1986)}}
[[Fil:Manchester city coa.png|thumb|Byen Manchesters [[Manchesters våbenskjold|våbenskjold]] hvorpå klubbens våbenskjold er baseret. Våbenskjoldet bruges ved særlige lejligheder.]]
United kæmpede for at erstatte Busby med en lignende manager, og holdet kæmpede under Wilf McGuinness i [[Manchester United F.C. sæson 1969-70|1969-70]]-sæsonen, hvor de sluttede på en skuffende 8. plads og efterfølgende en fattig start på [[Manchester United F.C. sæson 1970-71|1970-71]]-sæsonen, McGuinness blev degraderet tilbage til positionen som reserveholdstræner. Busby blev derfor listet tilbage til klubben i den sidste tid af sommeren 1971. I mellemtiden havde United mistet et antal af storprofilspillere som [[Nobby Stiles]] og Pat Crerand.
 
På trods af ansøningen om at få [[Celtic F.C.|Celtics]] Europa Cup-vindende manager, [[Jock Stein]], til at overtage managerjobbet – Stein havde fået et mundtligt tilbud til at tilslutte sig United, men han skubbede det væk lige i sidste øjeblik- [[Frank O'Farrell]] blev derfor udnævnt som Busbys efterfølger. Alligevel blev O’Farrell kun i United i lidt mindre end 18 måneder ligesom McGuinness havde gjort. Den eneste forskel mellem de to, blev at O’Farrell reagerede på holdets lille håb om at få et nyt talent, mere specifikt [[Martin Buchan]] fra [[Aberdeen F.C.|Aberdeen]] for 1.340.000 kr. [[Tommy Docherty]] blev manager i slutningen af 1972. Docherty, eller ’’the Doc’’, reddede United fra nedrykning i 1974, det var også den sæson at den gyldne trio Best, Law og Charlton forlod klubben. Denis Law tog til Manchester City i sommeren 1973 og han endte med at score målet, som mange mennesker sagde, rykkede United ned i 1975, han valgte dog også høfligt at nægte at fejre målet med sine holdkammerater. Spillere som [[Lou Macari]], [[Stewart Houston]] og [[Brian Greenhoff]] blev købt af United i stedet for Best, Law og Charlton, men ingen kunne leve op til det samme niveau, som de tre spillere før kunne.
 
Holdet rykkede op igen i første forsøg sæsonen efter. Det var med en ung [[Steve Coppell]], som debuterede i slutningen af den sæson, han kom fra [[Tranmere Rovers F.C.|Tranmere Rovers]], og nåede frem til FA Cup-finalen i 1976, men blev slået af [[Southampton F.C.|Southampton]]. De kom til finalen igen i 1977, hvor de slog Liverpool 2-1. Trods den succes og hans popularitet ved supporterne, blev Docherty fyret kort tid efter finalen, da man fandt ud af at han havde en affære med fysioterapeutens kone.
 
[[Dave Sexton]] erstattede Docherty som manager i sommeren 1977. Han startede med at lave spilleformationen om til en mere defensiv måde at spille på. Denne stil var meget upopulær blandt supporterne, de var mere vandt til den mere angribende spillestil som Docherty og Busby havde stået ind for. Store underskrifter som [[Joe Jordan]], [[Gordon McQueen]], [[Gary Bailey]] og [[Ray Wilkins]] fik Sexton skaffet, men Sextons defensive spillestil mislykkedes og holdet rykkede uforståeligt ned under midten i ligaen i mange sæsoner. De sluttede kun en gang i top to og nåede kun til FA Cup-finalen en gang, men tabte til [[Arsenal F.C.|Arsenal]]. På grund af manglen på trofæer, blev Sexton fyret i 1981, også selvom han vandt de sidste syv kampe i træk.
Han blev erstattet af den farverige [[Ron Atkinson]], hvis udadvendte attitude blev reflekteret i klubberne han var manager for. Han brød omgående det britiske rekordtransferbeløb ved at skrive under med [[Bryan Robson]] fra hans gamle klub [[West Bromwich Albion F.C.|West Bromwich Albion]]. Robson blev spået til at blive den bedste midtbanespiller siden Duncan Edwrads i fremtiden. Atkinsons hold skrev under med nye ansigter som [[Jesper Olsen]], [[Paul McGrath]] og [[Gordon Strachan]], som skulle spille ved siden af tidligere ungdomsholdspiller [[Norman Whiteside]] and [[Mark Hughes]]. United vandt FA Cup to gange på tre år, i [[FA Cup-finalen 1983|1983]] og [[FA Cup-finalen 1985|1985]]. De var overvældende favoritter til at vinde ligaen i [[Manchester United F.C. sæson 1985-86|1985-86]]-sæsonen efter, at de vandt deres første ti ligakampe og havde et hul ned til deres nærmeste rivaler på 10 point tidligt i oktober. Dog kollapsede holdets form og United sluttede sæsonen på en 4. plads. Den dårlige spillestil fortsatte i den efterfølgende sæson og med United på kanten af Første Divisions nedrykningzone i begyndelsen af november 1986 blev Atkinson fyret.
 
=== Alex Fergusons epoke, før Treble (1986–1998) ===
{{uddybende|Manchester United F.C.’s historie (1986-1998)}}
[[Fil:Alex Ferguson.jpg|thumb|left|200px|[[Alex Ferguson]] har været manager for Manchester United siden november 1986.]]
Alex Ferguson ankom fra Aberdeen for at erstatte Atkinson på den netop samme dag som Atkinson blev fyret, han tog sin assistentmanager [[Archie Knox]] med. Selvom hans første kamp som manager mod [[Oxford United F.C.|Oxford United]] den 8. november 1986, men som endte med et 2-0-nederlag. Ferguson guidede klubben op til at slutte ligaen på en 11. plads. En anden plads sluttede de på i [[Manchester United F.C. sæson 1987-88|1987-88]]-sæsonen, med [[Brian McClair]] som den første United-spiller siden George Best til at score 20 ligamål i en sæson. Det må have givet fansene en lille glimt af fremtiden, men de kom hurtigt tilbage på en middelmådig 11. plads som et slutresultat i 1989.
 
Mange af Fergusons underskrifter levede ikke op til supporternes forventninger, og manageren var på grænsen til at blive fyret i begyndelsen af 1990. Mange troede at det ville ende med et nederlag mod [[Nottingham Forest F.C.|Nottingham Forest]] i FA Cuppens tredje runde, og det ville i hvert fald slå Ferguson af pinden. Et 56 minuts.mål af [[Mark Robins]] gjorde at United vandt kampen og startede en cup, hvor de nåede helt til finalen på Wembley, hvor de slog [[Crystal Palace F.C.|Crystal Palace]] 1-0 i forlænget spilletid efter 3-3 i den ordinære kamp. Det efterfølgende år, nåede United til finalen i [[Football League Cup 1990–91|Liga Cup]], men tabte 1-0 til den tidligere manager Ron Atkinsons [[Sheffield Wednesday F.C.|Sheffield Wednesday]]-hold. Sæsonen blev alligevel en succes, da de fik klubbens første [[UEFA Cup Winners' Cup 1990–91|Cup Winners' Cup]]-titel, efter at have slået [[FC Barcelona|Barcelona]] 2-1 i finalen i [[Rotterdam]]. Cup Winners' Cuppen fik holdet til at skulle spille i [[UEFA Super Cup 1991]], i en kamp hvor de slog [[Mesterholdenes Europa Cup 1991|Europa Cup]]-vinderne [[Røde Stjerne Beograd]] 1-0 på Old Trafford. Opgøret skulle have været afgjort over to kampe, men på grund af politisk uro i [[Jugoslavien]] på det tidspunkt, besluttede UEFA at kun Old Trafford-kampen skulle spilles. Endnu en Liga Cup-finale i træk ventede i 1992, hvor United denne gang slog Nottingham Forest 1-0 på Wembley.
 
Imens skete der flere ting udenfor banen i slutningen af [[1980'erne|80'erne]] og starten af [[1990'erne|90'erne]], da bestyrelsesformand [[Martin Edwards]] forsøgte at sælge klubben til ejendomsmogulen [[Michael Knighton]] i 1989. Handelen til 20 millioner [[engelske pund|pund]] var så godt som afsluttet, da Knightons økonomiske støtter trak sig, og handelen blev annulleret. Siden Knighton nu havde insider-kendskab til klubben, fik han en plads i bestyrelsen mod til gengæld ikke at udtale sig til andre om hele affæren. I 1991, da de behøvede ekstra økonomisk støtte efter [[Taylorrapporten]], satte de Manchester United på [[London Stock Exchange]] med en værdi på 47&nbsp;millioner pund,<ref>{{en sprog}} {{cite book |last=Lee |first=Simon |editor=Hamil, Sean; Michie, Jonathan; Oughton, Christine |title=A Game of Two Halves? The Business of Football |url=http://www.football-research.org/gof2h/Gof2H-contents.htm |accessdate=2007-05-28 |publisher=[[University of London]] |chapter=CHAPTER 4. The BSkyB Bid for Manchester United Plc - All the Passion of a Banknote |chapterurl=http://www.football-research.org/gof2h/Gof2H-chap4.htm }}</ref> og bragte dermed også klubbens økonomi ud i offentligheden. Martin Edwards beholdte sin placering som bestyrelsesformand, men klubben var nu ikke længere privatejet.
 
I sommeren 1991 ankom en dansk målmand kaldet [[Peter Schmeichel]], hvis 17 liga clean sheets gav United den bedste defensive rekord i Første Division i 1991-92, som gjorde at de endte på en anden plads lige efter [[Leeds United A.F.C.|Leeds United]], deres placering skyldtes mest den sikre franske [[Eric Cantona]]. Alex Ferguson fandt ud af at United havde brug for en angriber som et folie for [[Mark Hughes]] og [[Brian McClair]], og han prøvede – men fejlede – utallige gange at skrive under med Sheffield Wednesday-angriberen [[David Hirst]]. Da Leeds-manageren [[Howard Wilkinson]] ringede til Uniteds ejer [[Martin Edwards]] i november 1992 for at høre om en tilgang af [[Denis Irwin]] ville være muligt, kom samtalen hurtigt over på Cantona. Til Edwards’ og Fergusons overaskelse, blev klubben enige om et beløb på cirka 13.800.000 for den gådefulde franskmand. Cantonas ankomst blev forudsat til at blive yderst vigtig for United, da han hjalp holdet til deres første ligatitel siden 1967. Efter at have skrevet under med [[Roy Keane]] fra Nottingham Forest i juli 1993, vandt United titlen endnu en gang året efter, samtidig med at de også vandt FA Cup og fuldførte deres første ’’[[The Double|Double]]’’ i klubbens historie. Det samme år kom klubben alligevel i sorg, da den tidligere manager og klubdirektør Matt Busby døde den 20. januar 1994.
 
[[Manchester United F.C. sæson 1994-95|1994-95]]-sæsonen blev klubbens første trofæløse sæson siden 1998-89, selvom de var med i ligatitelkapløbet indtil sidste uge på sæsonen, og selvom de nåede til FA Cup-finalen, hvor de tabte til [[Everton F.C.|Everton]]. [[Andrew Cole|Andy Cole]] skrev under fra [[Newcastle United F.C.|Newcastle United]] for et [[Fremgangen for britiske transferbeløbrekorder|britisk rekordbeløb]] på 64.320.000 kr. plus [[Keith Gillespie]]. Kampen efter Coles United-debut, modtog Eric Cantona en otte måneders suspendering, for at have hoppet op til tilskuerne og ovefaldet en Crystal Palace-supporteren [[Matthew Simmons]], som havde givet Cantona racistiske kommentarer, da han var ved at forlade banen i Uniteds kamp på [[Selhurst Park]]. Folk sagde at, Cantonas suspendering var skyld i at United ikke var i stand til at lave hat-trick af ligatitler den sæson. Sæsonens relative fiasko gjorde at Ferguson omgående omstrukturede holdet ved at sælge [[Paul Ince]], [[Andrej Kantjelskis]] og [[Mark Hughes]] og erstatte dem med spillere fra klubbens [[Ungdomssystem|ungdomshold]], inkluderet [[David Beckham]], [[Gary Neville]], [[Phil Neville]] and [[Paul Scholes]]. Efter klubbens 3-1-nederlag mod [[Aston Villa F.C.|Aston Villa]] i åbningskampen i 1995-96-sæsonen, erklærede tv-eksperten [[Alan Hansen]] ’’du vil aldrid vinde noget med børn’’.<ref>{{en sprog}} [http://www.onthisfootballday.com/2007_08_19/aug-19-%E2%80%93-%E2%80%9Cyou%E2%80%99ll-never-win-anything-with-kids%E2%80%9D.php On This Football Day], 19 August 2007</ref> De nye spillere blev hurtigt regelmæssige internationale spillere for [[Englands fodboldlandshold|England]], som var godt for dem, da Cantona trak jeg tilbage i oktober 1995. United blev den første engelske klub til at have vundet the double to gange, en bedrift som blev kaldet ’’Double Double’’. <ref>{{en sprog}} {{cite news |url=http://www.telegraph.co.uk/sport/main.jhtml?xml=/sport/1996/05/12/sfgliv12.xml |title=Cantona crowns United's season of Double delight |publisher=[[The Daily Telegraph]] |accessdate=2006-12-11 }}</ref>
 
Kaptajnen [[Steve Bruce]] forlod United og tog til [[Birmingham City F.C.|Birmingham City]] i juli 1996, og derfor udnævnte Alex Ferguson Eric Cantona som den nye klubkaptajn. Han ledede holdet til at vinde den fjerde ligatitel på fem år i [[Manchester United F.C. sæson 1996-97|1996-97]], før han trak sig tilbage fra fodbold i en alder af 30 i slutningen af sæsonen. [[Teddy Sheringham]] blev købt for at erstatte ham, og hans ikonske nummer 7-trøje blev overdraget til David Beckham. De startede [[Manchester United F.C. sæson 1997-98|1997-98]]-sæsonen godt, men tabte fem kampe efter jul og sluttede på en anden plads et point efter double-vinderne [[Arsenal F.C.|Arsenal]]. Efter en periode uden en regulær udfordrer til ligatitlen, gjorde at Arsenals vundende titel var et tilsyneladende tegn på, at de ville blive titeludfordrer de næste få år.
 
=== The Treble (1998–99) ===
{{uddybende|Manchester United F.C. sæson 1998-1999}}
[[Manchester United F.C. sæson 1998-99|1998-99]]-sæsonen for Manchester United var den mest succesfulde sæson i en engelsk klubs historie, da de formåede at være den første og eneste engelske klub til at vinde The Treble – de vandt Premiership, FA Cup og UEFA Champions League i samme sæson. <ref name="BBC">{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/sport/football/353842.stm|title=United crowned kings of Europe|publisher=BBC News|accessdate=2008-08-11}}</ref> Efter en meget anspændt sæson vandt Manchester United titlen på den sidste dag ved at slå [[Tottenham Hotspur F.C.|Tottenham Hotspur]] 2-1, mens Arsenal kun vandt 1-0 mod Aston Villa. <ref name="SI">{{cite web |url=http://sportsillustrated.cnn.com/soccer/world/news/1999/05/16/british_roundup/ |title=Man United stands alone |publisher=Sports Illustrated |accessdate=2008-08-11 }}</ref> Ved at vinde Premiership havde de den første del af The Treble på plads, den var del som manager Alex Ferguson beskrev som den sværeste.<ref name="SI"/> I FA Cup-finalen mødte United [[Newcastle United F.C.|Newcastle United]] og vandt 2-0 med mål af [[Teddy Sheringham]] og Paul Scholes. <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://sportsillustrated.cnn.com/soccer/world/news/1999/05/22/fa_cup/ |title=Two down, one to go |publisher=Sports Illustrated |accessdate=2008-08-11 }}</ref> I den sidste kamp på sæsonen, [[UEFA Champions League-finalen 1999|Champions League-finalen]] besejrede de [[FC Bayern München|Bayern München]] i hvad man anså for at være et af de bedste comebacks nogensinde, da de var et mål bagud, da de gik ind i overtiden, hvorefter de scorede to gange og vandt 2-1. <ref name="BBC"/> Ferguson blev derefter slået til ridder for han indsats inden for fodbold.<ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.iht.com/articles/2004/03/08/stud_ed3_.php |title=Ferguson and Magnier: a truce in the internal warfare at United |publisher=International Herald Tribune |accessdate=2008-08-11 }}</ref> De øede rekordsuccesen, da de vandt Intercontinental Cuppen efter at have slået [[Sociedade Esportiva Palmeiras|Palmeiras]] 1-0 i [[Tokyo]]. <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.t3.rim.or.jp/~sports/arch/soa99.html |title=Other News in Soccer in 1999 |accessdate=2008-08-11 }}</ref>
 
=== Efter the Treble (1999–nu) ===
{{uddybende|Manchester United F.C.’s historie (1999-nu)}}
United vandt ligaen igen i 2000 og 2001, men presset var så stort, at disse sæsoner blev anset som fiaskoer, da klubben ikke vandt Europa Cuppen. I 2000 blev Manchester United en af de 14 opstartsmedlemmer af G-14-gruppen som en af de ledende europæiske fodboldklubber. <ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://www.g14.com/G14members/index.asp |title=G-14's members |publisher=G14.com |accessdate=2006-09-12 }}</ref> Klubben afviste at tage del i 1999-2000-FA Cuppen, i stedet valgte den at konkurrere i FIFA Klubmesterskaberne i Brasilien under pres fra FA, UEFA og den engelske VM 2006 i fodbold-kommite. Ferguson fandt på flere defensive taktikker for at gøre United sværere at slå i Europa, men det blev ikke en succes og United sluttede [[FA Premier League 2001–02|Premier League i 2001-02]] på en tredjeplads. Klubben genvandt ligatitlen i den efterfølgende sæson ([[FA Premier League 2002-03|2002-03]] og startede også den efterfølgende sæson meget overbevisende. Formen gik dog meget ned, da [[Rio Ferdinand]] modtog en kontroversiel otte måneders lang suspendering for ikke at tage en krævet [[doping (sport)|dopingtest]]. United vandt [[FA Cup-finalen 2004|FA Cup-finalen i 2004]] efter at have slået Arsenal (potentiel ligamester i [[FA Premier League 2003-04|den sæson]]) ud på vejen til finalen. I finalen slog klubben [[Millwall F.C.|Millwall]].
 
[[Manchester United F.C. sæson 2004-05|2004-05]]-sæsonen blev karakteriseret som en fiasko, når man snakkede om scorigen af mål, det var mest på grund af den skadede angriber [[Ruud van Nistelrooy]] og United sluttede trofæløse sæsonen på en tredje plads i ligaen. Denne gang kunne de ikke en gang undslippe Arsenal i FA Cuppen, da London-klubben slog United på straffesparkkonkurrence efter en målløs kamp på 120 minutter. Uden for banen var hovedhistorien at havde United muligheden for at blive overtaget og den 12. maj 2005 tilegnede [[Malcolm Glazer]] sig [[Malcolm Glazers overtag af Manchester United|kontrollerende interesse]] i klubben gennem hans investeringskøretøj Red Football Ltd. Overtaget gav en god investering til klubben, da de fik omtrent 8.570.000.000 [[Danske kroner|kr.]] <ref>{{en sprog}} {{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/4550141.stm|title=Glazer Man Utd stake exceeds 75% |publisher=BBC News|accessdate=2007-08-11}}</ref><ref name="CBS">{{cite web|url=http://www.cbc.ca/sports/columns/newsmakers/malcolm_glazer.html|title=Manchester United's new owner|publisher=CBS Sports Online|accessdate=2007-08-11}}</ref> Den 16. maj fik han forøget sin andel til 75%, det var nødvendigt, hvis klubben skulle væk fra Stock Exchange-listen og gøres privat igen, og han meddelte sin hensigt på under 20 dage. <ref name="CBS"/> Den 8. juni udnævnte han sine sønner som Manchester United-bestyrelsesledere.<ref>{{en sprog}} {{cite web|url=http://www.abc.net.au/news/stories/2005/06/08/1387352.htm|title=Glazer's sons join Man U board|publisher=ABC News|accessdate=2008-08-11}}</ref>
 
United fik en dårlig start på [[Manchester United F.C. 2005-06|2005–06]]-sæsonen, da midtbanespilleren Roy Keane forlod klubben for at tage til Celtic efter en masse kritik af sine holdkammerater. Klubben formåede ikke at kvalificere sig til knock-out-facen i UEFA Champions League for første gang i over et årti, efter at have tabt til det [[Portugal|portugisiske]] hold Benfica. Deres sæson fik også tildelt et grusomt stød af skader til spillere som [[Gabriel Heinze]], [[Alan Smith]], Ryan Giggs og Paul Scholes. Alligevel formåede de ikke at blive forladt tom-hændet – en skuffende udholdelse i de sidste 17 år – ved at vinde Liga Cup 2006, da de slog de nyoprykkede naboer [[Wigan Athletic F.C.|Wigan Athletic]] i [[Football League Cup.finalen 2006|finalen]] 4-0. United garanterede også en andenplads og kvalificerede sig automatisk til Champions League på den sidste dag i sæsonen ved at besejre [[Charlton Athletic F.C.|Charlton Athletic]] 4–0. I slutningen af 2005-06-sæsonen, forlod en af Uniteds nøgleangribere [[Ruud van Nistelrooy]] klubben for at slutte sig til [[Real Madrid C.F.|Real Madrid]], det var på grund af et skænderi med Alex Ferguson.<ref>{{en sprog}} {{cite news |url=http://news.bbc.co.uk/sport1/hi/football/teams/m/man_utd/5322562.stm |title=Ruud accuses Ferguson of betrayal |publisher=[[BBC Sport]] |date=2006-09-07 |accessdate=2006-12-11 }}</ref>
 
I juli 2006 meddelte klubben en nye finanseringpakkeløsning. Det totale beløb ville blive 7.075.200.000 kr., til hvilken som helst interesseret betaler som skulle betale 664.640.000 kr. om året.<ref>{{en sprog}} {{cite web|url=http://www.footballeconomy.com/archive/archive_2006_jul_08.htm|title=Glazers Tighten Grip On United With Debt Refinancing|publisher=The Political Economy of Football|accessdate=2008-08-11}}</ref> Resultatet af den nye finanseringsplan ville blive en 30%-formindskelse af årlige betalere. <ref name="RTE">{{cite web|url=http://www.rte.ie/sport/soccer/2006/0718/manunited2.html|title=Manchester United reveal refinancing plans|publisher=RTÉ Sport|accessdate=2008-08-11}}</ref> I starten af [[FA Premier League 2006-07|2006-07]]-sæsonen, så det ud til at United var vendt tilbage til den angribende spillestil. Det var det der havde været grundstenen til deres år med succes i slutningen af [[1990'erne]], de scorede nemlig 20 flere mål i 32 kampe end andenpladsen Chelsea. I januar 2007 skrev United under med [[Henrik Larsson]] på et to måneders lån fra det [[Sverige|svenske]] hold [[Helsingborg IF|Helsingborg]]. Angriberen spillede en vigtig rolle i et forbedret United i [[UEFA Champions League 2006-07#Semi-finaler|semi-finalerne i Champions League]], <ref>{{en sprog}} {{cite news |title=Seven wonders of sublime United dazzle and destroy helpless Roma |publisher= The Guardian |url=http://football.guardian.co.uk/Match_Report/0,,2054231,00.html |date=2007-04-11 }}</ref> United gik med håb om en ny [[The Treble|Treble]] op til semi-finalerne, men holdet tabte [[To-benet kamp|samlet]] til 3-5 [[A.C. Milan|Milan]].<ref>{{en sprog}} {{cite web |url=http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/football/europe/6603095.stm |title=AC Milan 3-0 Man Utd (Agg: 5-3) |accessdate=2007-05-28 |author=Caroline Cheese |date=2007-05-02 |publisher=BBC Sport }}</ref> Fire år efter deres sidste titel, fik United generobret Premier League-titlen den 6. maj 2007. Efter at Chelsea fik uafgjort på en udekamp mod Arsenal, og United derfor forlod the Blues syv point efter med to kampe igen, og United efterfølgende fik en 1-0-sejr i [[Manchester derby]]et dagen efter, fik deres niende Premiership-titel i 15 sæsoner af dets eksistens. En fjerde Double var heller ikke mulig, da Chelsea dog slog United 1-0 i ekstratiden i [[FA Cup-finalen 2007|den første FA Cup-finale]] på det nye [[Wembley Stadium]], de første til at vinde England siden det gamle stadion blev ødelagt syv år tidligere.
 
I [[Manchester United F.C. sæson 2007-08|2007-08]] klarede United succesfuldt at vinde den [[The Double|europæiske double]] på trods af en dårlig start på sæsonen, hvor de lå på en 17. plads i Premier League efter tre kampe. Alligevel bevarede United titlen den 11. maj 2008 med en sejr over Wigan Athletic. Med titelrivalerne Chelsea som kun var i stand til at spille uafgjort med Bolton Wanderers, sluttede United sæsonen med to point foran. Klubben nåede også til [[UEFA Champions League-finalen 2008|Europa Cup-finalen]] for tredje gang i deres historie, efter at de havde slået klubber som Barcelona og [[A.S. Roma|Roma]] ud på vejen til finalen. De noget heldigt slog Chelsea 6-5 på straffespark i finalen på Moskvas [[Luzhniki Stadium]], efter et 1-1-uafgjort resultat i den ordinære spilletid den 21. maj 2008. Med denne sejr tjente de deres tredje Europa Cup-titel og beholdte deres rekord for aldrig at have tabt en major-europæisk-finale. Tilfældigt var denne sæson 100 år efter Manchester United vandt deres første Liga-titel, 50 år efter München-ulykken og 40 år efter Manchester United blev den første engelske klub til at vinde Europa-cuppen nogensinde. Europa Cup-finalen var også Ryan Giggs’ 759. optræden for klubben, hvorefter han overtog rekorden, som den der har lavet flest optrædener, efter [[Bobby Charlton]].
 
Igen i 2009 vandt United det engelske mesterskab efter at de spillede 0-0 hjemme mod Arsenal.
Mesterskabet er det tredje i træk, og det 18. i alt. Inden da havde de vundet VM i klubfodbold og Carling Cup.
 
Den 27. maj (2009) skulle de spille sæsonens sidste kamp, Champions League-finalen, som de tabte med 2-0 til FC Barcelona i " drømmefinalen " som den blev kaldt.
 
== Logo og farver ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Manchester_United_F.C."