Palæarktiske zone: Forskelle mellem versioner

De landområder, der har kyst ud mod [[Middelhavet]] i Sydeuropa, Nordafrika og Mellemøsten, dækkes af de mediterrane økoregioner, som sammenlagt danner verdens største og mest varierede [[biom]]er. Området har de fleste steder milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre. Middelhavsområdets mosaik af skove, skovegne og kratland er hjemsted for 13.000 [[endemisk]]e arter. Området er også én af verdens mest truede biogeografiske regioner. Der er kun 4% af regionens oprindelige [[vegetation]] tilbage og menneskelig aktivitet i form af over[[græsning]], [[skovfældning]], afbrænding, landbrug og byerhverv har nedslidt meget af regionen. Førhen var den for det meste dækket af skove og åbne skovområder, men menneskelig udnyttelse har omdannet store dele af regionen til kratområder, der kendes som matorral, [[maki (plantesamfund)|maki]] eller [[garrigue]]. Derfor er Middelhavsområdet blevet udnævnt til at være et af verdens [[hotspothot spot (økologi)|hotspots]]s for [[biodiversitet]].

Adskillige pattedyrarter opstod i Palæarktis, men spredtes senere til Nearktis under istiderne. Som eksempler kan nævnes [[Brun bjørn]], (''Ursus arctos''), [[Kronhjort]] (''Cervus elephas''), [[Amerikansk bison|Bison]] (''Bison bison''), og [[Ren]] (''Rangifer tarandus'').