7.939
redigeringer
Evangelium: Forskelle mellem versioner
Om hvorfor kun fire evangelier var acceptabelt.
SieBot (diskussion | bidrag) m (robot Tilføjer: sh:Evanđelje) |
Nordfra (diskussion | bidrag) (Om hvorfor kun fire evangelier var acceptabelt.) |
||
|
{{redirflertydig|Evangelist}}
'''Evangelium''' betyder glædeligt budskab - som regel det [[kristendom|kristne]].
Bruges også om et skrift, der rummer dette budskab; dels de fire [[kanon (religion)|kanoniske]] evangelier, og dels [[apokryfe skrifter]] som [[Thomasevangeliet]].
I [[Det Nye Testamente]] findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis [[Matthæus]], [[Markus]], [[Lukas]] og [[Johannes (apostel)|Johannes]]. De tre første kaldes for de [[synoptiske evangelier]], fordi de i stof, ordlyd og [[komposition]] ligger tæt på hinanden. I [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' breve bruges ordet evangelium dog ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i ([[Romerbrevet|Rom.]] 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for [[jøde]], først, og for græker."
I [[kirkekunst]]en symboliseres disse (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]] af fire væsener hos [[profet]]en [[Ezekiel]] (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]].▼
▲I
Efter det, vi har kendskab til, var Irenæus også den første til at udpege Nytestamentets fire evangelier som "kanoniske", samtidigt som han beskrev resten som "fyldt af blasfemi". På hans tid cirkulerede dusinvis af evangelier i de kristne menigheder, indbefattet hans egen græsktalende indvandrer-menighed i [[Gallien]], men Irenæus insisterede på, at kun de fire var ''autentiske''. Hans begrundelse var, at ligesom der kun eksisterer fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire søjler til at holde himlen oppe, kan der kun være fire evangelier. Disse, påstod han, var skrevet af Jesu egne apostle (Matthæus og Johannes), eller deres følgesvende (Markus, Peters discipel, og Lukas, Paulus' discipel). <ref>Elaine Pagels: ''The Origin of Satan'' (s. 69), Penguin press, London 1996, ISBN 0-713-99073-2</ref>
== Etymologi ==
Ordet ευαγγέλιον, euangelion (''eu-'' "god", ''-angelion'' "nyhed") hørte i [[antikken]] til den politiske sprogbrug, og betød en bekendtgørelse af en god og glædelige nyhed for samfundet. I Paulus' breve bruges ordet som betegnelse både for trosindholdet om Jesus, det vil sige
Markusevangeliet indledes med ordene: ''Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.''
== Evangeliegenren ==
=== Bios-genren ===
Der er i dag udbredet enighed om, at evangeliegenren form følger den antikke biografiske genre,
=== Indholdsorienteret ===
At netop bios-genren blev valgt af forfatterne, siger noget om evangeliernes formål. For hvor brevene blev skrevet til en specifik [[Kirke (institution)|kirke]] i særlige anledninger og dermed er læser-orienteret, så er evangelierne indholdsorienteret eller snarere personorienteret, da formålet i bios-genren er det liv (''bios'') (i dette tilfælde personen Jesus), der skildres.
== Kanoniske evangelier ==
* [[synoptiske evangelier|De synoptiske evangelier]]
* [[Det Nye Testamentes kanon]]
==Henvisninger==
<References />
[[Kategori:Kristendom]]
| |||