Evangelium: Forskelle mellem versioner

876 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
Om hvorfor kun fire evangelier var acceptabelt.
m (robot Tilføjer: sh:Evanđelje)
(Om hvorfor kun fire evangelier var acceptabelt.)
{{redirflertydig|Evangelist}}
'''Evangelium''' betyder glædeligt budskab - som regel det [[kristendom|kristne]].
Bruges også om et skrift, der rummer dette budskab; dels de fire [[kanon (religion)|kanoniske]] evangelier, og dels [[apokryfe skrifter]] som [[Thomasevangeliet]].
 
I [[Det Nye Testamente]] findes der fire evangelier; de er anonyme, men traditionelt tilskrives de henholdsvis [[Matthæus]], [[Markus]], [[Lukas]] og [[Johannes (apostel)|Johannes]]. De tre første kaldes for de [[synoptiske evangelier]], fordi de i stof, ordlyd og [[komposition]] ligger tæt på hinanden. I [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' breve bruges ordet evangelium dog ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i ([[Romerbrevet|Rom.]] 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for [[jøde]], først, og for græker."
I [[kirkekunst]]en symboliseres disse (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]] af fire væsener hos [[profet]]en [[Ezekiel]] (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en engel!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]].
 
I [[kirkekunst]]enkirkekunsten symboliseres disseevangelierne (efter en tolkning hos [[kirkefader]]en [[Irenæus]] af fire væsener hos [[profet]]en [[Ezekiel]] (1,5f og 10,14)) ved fire vingede skikkelser: henholdsvis et menneske (ikke en [[engel]]!), en [[løve]], en [[okse]] og en [[ørn]].
Dog i [[Paulus (Bibelen)|Paulus]]' breve bruges ordet evangelium ikke om særlige levnesbeskrivelse af Jesus, men derimod om det kristne budskab, som f.eks. i ([[Romerbrevet|Rom.]] 1,16, hvor Paulus skriver: "For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker."
 
Efter det, vi har kendskab til, var Irenæus også den første til at udpege Nytestamentets fire evangelier som "kanoniske", samtidigt som han beskrev resten som "fyldt af blasfemi". På hans tid cirkulerede dusinvis af evangelier i de kristne menigheder, indbefattet hans egen græsktalende indvandrer-menighed i [[Gallien]], men Irenæus insisterede på, at kun de fire var ''autentiske''. Hans begrundelse var, at ligesom der kun eksisterer fire verdenshjørner, fire vindretninger, og fire søjler til at holde himlen oppe, kan der kun være fire evangelier. Disse, påstod han, var skrevet af Jesu egne apostle (Matthæus og Johannes), eller deres følgesvende (Markus, Peters discipel, og Lukas, Paulus' discipel). <ref>Elaine Pagels: ''The Origin of Satan'' (s. 69), Penguin press, London 1996, ISBN 0-713-99073-2</ref>
 
== Etymologi ==
Ordet ευαγγέλιον, euangelion (''eu-'' "god", ''-angelion'' "nyhed") hørte i [[antikken]] til den politiske sprogbrug, og betød en bekendtgørelse af en god og glædelige nyhed for samfundet. I Paulus' breve bruges ordet som betegnelse både for trosindholdet om Jesus, det vil sige ''"det gode budskab om Jesus, som Herre og frelser''", og for forkyndelsens aktivitet, det vil sige ''"udbredelse af det gode budskab''".
 
Markusevangeliet indledes med ordene: ''Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.'', og dermedDermed fik ordet "evangelium" også betydningen "en skriftlig fremstilling af Jesu liv".
 
== Evangeliegenren ==
 
=== Bios-genren ===
Der er i dag udbredet enighed om, at evangeliegenren form følger den antikke biografiske genre, [[bios-genren]] (gr. βίος). Denne genre handlede primært om personens offentlige liv, og bogen skulle sikre den rette overlevering og forståelse af grundlæggerens lære imod misforståelser og afvigelser. Genren sigtede ikke på fremstille en personudvikling (modsat moderne biografier), men derimod personlighedens uforanderlige væsen. Netop fordi evangelierne ikke ligner moderne [[biografi]]er blev teorien om evangelierne som biografi forkastet i det meste af det 20. århunderede, men efter mere forskning i [[antik]]kerke biografier, mener man evangelierne falder inden for denne genres [[konvention]]er, og ser i dag evangelierne som undertype af den antikke biografi.
 
=== Indholdsorienteret ===
At netop bios-genren blev valgt af forfatterne, siger noget om evangeliernes formål. For hvor brevene blev skrevet til en specifik [[Kirke (institution)|kirke]] i særlige anledninger og dermed er læser-orienteret, så er evangelierne indholdsorienteret eller snarere personorienteret, da formålet i bios-genren er det liv (''bios'') (i dette tilfælde personen Jesus), der skildres.
 
== Kanoniske evangelier ==
* [[synoptiske evangelier|De synoptiske evangelier]]
* [[Det Nye Testamentes kanon]]
 
==Henvisninger==
<References />
 
[[Kategori:Kristendom]]
7.939

redigeringer