'''Jacob Ramus''' ([[6. februar]] [[1716]] i [[København]] - [[24. december]] [[1785]] i [[Odense]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], i [[Fyens Stift]] med hjemsted i [[Sankt Knuds Kirke (Odense)|Sankt Knuds Kirke]] i [[Odense]]; han var søn af [[Christian Ramus (biskop)|biskop Christian Ramus]].
Ramus blev [[student]] fra Odense [[1734]] og tog [[1738]] [[teologisk Exameneksamen]]. Derefter var han Amanuensis[[amanuensis]] hos sin Faderfader, men blev allerede [[1741]] [[udnævnt|udnævnt]] til Fredagspræst[[fredagspræst]] ved St.Sankt Knuds Kirke i Odense. Ved hans Indvielseindvielse holdt Kirkenskirkens øverste Kapellankapellan, N. Sass, Indledningstalenindledningstalen og valgte vistnok med en spydig Bagtankebagtanke Textentexten af 1. Mos. 27, 20: «"Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn?»" [[1744]] blev han nævnte Kapellanskapellans Efterfølgerefterfølger, [[1745]] Sognepræst[[sognepræst]] for St.Sankt Knuds Menighed, [[1747]] Stiftsprovst[[stiftsprovst]] og Provst[[provst]] i [[Odense Herred]].
Ramus blev [[1762]] Faderensfaderens Medhjælpermedhjælper i Bispeembedetbispeembedet og efterfulgte ham samme år som Biskopbiskop, men [[bispevielse|ordineredes]] først [[12. Majmaj]] [[1763]] af Biskopbiskop L.[[Ludvig Harboe]] i Kronprinsens[[Christian 7.|kronprinsens]] og Arveprinsens[[arveprins NærværelseFrederik|arveprinsens]] nærværelse. [[1766]] blev han Æresmedlemæresmedlem af [[det kongl.kongelige danske Agerakademi]] og optogesoptogs senere som Medlemmedlem af det lærde og typografiske Selskabselskab i Fyn. Med en af sine Præsterpræster, V.[[Villads Borchsenius]] i [[Husby (II, 513)]], havde han 1777 en længere Stridstrid i Anledninganledning af dennes «''Historiske Katekismus»'', som han fik konfiskeret. [[1783]] indviede han [[Nicolai Edinger Balle|N.E. Balle]] til [[Sjællands biskop]].
Foruden nogle Skoletaler[[skole]]taler og Talentalen ved Balles Bispevielsebispevielse har han udgivet «''Anmærkninger over Alethophili Tanker om Præsteklubben»'' (1784), hvori han forsvarer sine Præsterpræster over for et nærgaaendenærgående anonymt Angrebangreb i [[Christian Henrik Iversen|Iversens]] fynske Aviseraviser. Han var også Salmedigter[[salmedigter]] og udgav «''Gudelige Salmer»'', 1.-3. Saml.samling (1781-83), der dog ikke vidne om nogen særlig poetisk Begavelsebegavelse, hvilket han i øvrigt selv følte. De bleveblev udgivne efter Opfordringopfordring og opnaaedeopnåede i kort Tidtid 3 Oplagoplag; flere af dem optogesoptogs i [[den evangelisk-kristelige Salmebog]], og en af dem er nået over i ''[[Salmebog for Kirke og Hjem]]'' (1899).
evangelisk-kristelige Salmebog, og en af dem er nået over i ''[[Salmebog for Kirke og Hjem]]'' (1899).
