Ingeborg af Danmark (13. århundrede): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Korrektur.
m Sætter i FD ; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Ingeborg af Danmark''' (ca. [[1244]] - [[26. marts]] [[1287]]) var datter af den danske konge [[Erik 4. Plovpenning]] ([[1216]] - [[1250]]) og hans dronning Jutta af [[Sachsen]]. Hun blev [[14. september]] [[1261]] gift i [[Bergen]] med [[Magnus Lagabøter]] (= Lovbøder, lovforbedreren), der var konge af [[Norge]] fra [[1263]] til [[1280]]. Sammen fik de sønnerne [[Erik Præstehader|Erik]] og [[Håkon 5. Magnusson|Håkon]], som begge blev konger af Norge.
 
== Opvækst ==
Ingeborg var en af de fire "plovpenningdøtre". Ældst var Sofia, der blev gift med [[Valdemar Birgersson af Sverige]] og dermed svensk dronning. Så kom Ingeborg selv, derefter Jutta (født [[1246]]) og Agnes (født [[1249]]).
 
Linje 14:
Først kom de til [[Tønsberg]], hvor de hvilede ud. Derefter gik færden mod Bergen, hvor brylluppet skulle stå, men et kraftigt uvejr blæste op, og det tog skibene tre uger at kæmpe sig fremad en strækning, der normalt kunne tilbagelægges på en uge. Da de omsider drejede ind i Bergen havn, blæste det så slemt, at de måtte lægge til ved Laksevåg (Bergens nuværende værftsområde) i stedet for i den egentlige havn. Dagen efter blev kong Håkon og junker Magnus roet over fjorden til dem for at møde den forkomne danske prinsesse. Til gengæld blev bryllups- og kroningsfesten den mest storslåede fest, der nogensinde var afholdt i Norge. Henved 2.000 gæster medbragte dertil tjenere, kammerpiger, oppassere, livvagter, osv. Håkonshallen, der også i dag dominerer indsejlingen til Bergen, blev ved den anledning for første gang taget i brug. Nu var Erik Plovpennings to ældste døtre blevet dronninger i andre lande. Tilbage i Danmark var kun de to yngste, Agnes og Jutta. Enkedronning Margrete Sambiria fik dem hurtigst muligt ind som nonner i et dominikanerkloster i [[Roskilde]], men heller ikke dem kunne hun i længden holde indespærret. I [[1271]] greb de muligheden for at flygte fra Danmark og nåede frem til storesøsteren Sofia i Sverige. Installeret ved sin svogers luksuriøse [[hof]] indledte Jutta et forhold til kong Valdemar.<ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 85-7)</ref>
 
== Dronning af Norge ==
Magnus Lagabøter var en stærk konge, der forstod at balancere forholdet til gejstligheden, stormændene og rivaliserende udenlandske magter, men han var også stærkt tynget af sit ansvar. På en rejse tilstod han en gang overfor sine nærmeste mænd, at han så frem til den dag, da døden ville sætte ham fri. Og i foråret [[1280]], efter sytten år som konge, blev Magnus syg. 1.maj fyldte han toogfyrre år og tilbragte dagen i sygeseng hjemme i Bergen. Hærget af feber fik han tilkaldt ærkebiskop Jon Raude fra [[Trondheim]], så den ældste søn, den elleveårige junker Erik, kunne krones, straks han selv var borte.<ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 119-20)</ref> Allerede i [[1273]], efter at Ingeborgs og Magnus' to ældste sønner var døde, var Erik som femårig givet kongetitel og udråbt til sin fars tronarving, mens den treårige Håkon fik titel af [[hertug]]. Alle fremstående mænd i Norge havde sværget drengene troskab, og med tanke på fremtidig rivalisering drengene imellem havde Magnus sikret, at Håkon i fjortenårsalderen skulle arve en tredjedel af riget med [[Oslo]] som hovedsæde som sit hertugdømme.<ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 122-3)</ref> Det var denne tilknytning til Oslo, der gjorde, at Håkon i sin regeringstid flyttede hovedstaden fra Bergen til Oslo.
 
Linje 23:
Ingeborg var kun et par og fyrre år, da hun blev dødssyg ud på vinteren [[1286]]/87. Hun døde i Bergen lige før [[påske]]n 1287 og blev gravlagt i byen først i april på den tid, hendes yngste søn Håkon fyldte sytten år. Begge sønnerne var til stede under ceremonien. Med hende forsvandt det centrum, der holdt det norske aristokrati samlet, og ledelsen blev splittet mellem en svag konge (hendes søn Erik), en viljestærk ung hertug (Eriks lillebror Håkon), og den magtglade jarl Alv Erlingsson, der endte på [[hjul og stejle]] i [[Helsingborg]] i [[1290]].<ref>Tore Skeie: ''Alv Erlingsson'' (s. 244-5)</ref>
 
== Henvisninger ==
<References />
{{FD|1244|1287}}
 
[[Kategori:Kongelige fra Danmark]]
[[Kategori:Født i 1244]]
[[Kategori:Døde i 1287]]
 
 
{{kongestub}}
 
[[Kategori:Kongelige fra Danmark]]
 
[[en:Ingeborg of Denmark, Queen of Norway]]