Biosonar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: es:Ecolocación; kosmetiske ændringer |
m Typo fixing, typos fixed: o.s.v. → osv. |
||
Linje 4:
== Grundprincippet ==
Ekkolokation fungerer som aktiv [[sonar]], ved brug af lyde fra et dyr. Afstandsbedømmelse gøres ved at måle tidsforskellen mellem dyrets udsendelse af lyden og ekkoer der kommer tilbage fra miljøet. Hvor sonar afhænger af en meget tynd stråle til at lokalisere et mål, bruger dyrs ekkolokation flere modtagere. Ekkolokaliserende dyr har to ører, der er placeret lidt forskelligt. Ekkoerne der når ørerne, ankommer på forskellige tidspunkter og med forskellige lydstyrker, afhængigt af positionen på det objekt der genererede ekkoet. Tiden og lydstyrke forskellene bruges af dyret til at opfatte retningen. Med ekkolokation kan dyret ikke bare se hvor objektet er, men også hvor stort det er, dets masse,
== Ekkolokaliserende flagermus ==
Linje 18:
[[Tandhval]]er, inkl. [[delfin]]er, [[marsvin (hval)|marsvin]], [[floddelfiner]], [[spækhugger]]e og [[kaskelothval]]en bruger biosonar, da de lever i et undervandsmiljø der har favorable akustiske karakteristika, og hvor synsevnen kan være begrænset.
Tandhvaler udsender en fokuseret stråle af højfrekvente klik i retningen deres hoved peger. Den fokuserede lystråle kan spredes eller samles af et organ kaldet [[melon (hval)|melonen]]. Den fungerer som en akustisk linse. De fleste tandhvaler bruger klik i en serie, et kliktog, til at ekkolokalisere. Forskellige hastigheder på klikkene giver nogle af de velkendte lyde fra [[
Da hvaler ikke har eksterne ører, bliver ekkoerne opfanget af underkæben, hvor de sendes til det indre øre via en stribe fedt. Forskere tror at dyrene beskytter sig mod høreskader ved at sænke volumen på deres lyde når de nærmer sig målet.
| |||