Folkebog: Forskelle mellem versioner

Omkring [[1650]] begynder [[barok]]poeterne en kamp mod disse bøger som smagløse. [[Søren Terkelsen]] går i spidsen, [[Thøger Reenberg]] og [[Ludvig Holberg]] følger efter; folkebøgerne synker lag for lag ned til bondestanden og tyendeklassen, men alt det krudt, der bruges op på fjenden, viser, hvor sej modstanden var; og nogle af digtningens, om ikke de smukkeste, så de mest karakteristiske livsytringer tilhører denne tid. Mens Holberg spottede folkebøgerne, trives for første gang en original, dansk folkebogsdigtning: ''Ærens Tornevej'' eller ''Skytten Bryde'' (1710), ''[[Lykkens Tumleklode]]'', ''Lykkens flyvende Fane''. Alle de originale og flere af de oversatte folkebøger søgte nu emner i [[folkeeventyr]], som fremstilles i en grovkornet hofstil; selv det nydelige Trillevip-Eventyr gjorde lykke som "En smuk Historie om Rosanie, født af kgl. Byrd" o.s.vosv. "af Italiensk paa Dansk oversat" i en Else-Skolemester-stil ([[1708]]). Med disse værker, der ikke tilfører almuen nogen ny idéverden, standser folkebogsforfattelsen; men optryk af de gamle folkebøger vedbliver indtil ind i det [[19. århundrede]]. Navnlig havde de romantiske fortællinger en stærk livskraft, mens samlinger af moraliserende og skæmtende historier oftere omarbejdedes eller afløstes af andre af det [[18. århundrede]]s romanlitteratur, der holdt sit indtog med [[Robinson Crusoe]]-bøgerne, nåede ikke at fordrive dem; og først 19. århundredes [[almanak]]ker fik taget magten fra dem.

Med [[romantikken]] i Tyskland vågnede en interesse for folkebøgerne, der både gav æstetisk udslag ([[Ludwig Tieck]]s digtning) og videnskabeligt resultat ([[Johann Joseph Görres]], ''Deutsche Volksbücher'' [[1805]]); og især den sidste retning blev efterlignet i Danmark <ref> Rasmus Nyerup, ''Alm. Morskabslæsning'' [1816]). Et træffende udvalg af folkebøger er udgivet af Elberling (''Danske Folkebøger'' [1867]); en ny omhyggelig udgave med litterære oplysninger blev begyndt 1915: ''Danske Folkebøger fra 16. og 17.